forrige næste

Tekst efter Aa:

Salutacione multum amicabili cum dilectione sincera premissa. ♦ Leue vrundes ♦ Iuwen antwordesbref den gi vns gesand hebben van der dachuard hir lest geholden hebbe w{ye} wol vornomen. ♦ Des mogen iuwe radessendeboden iuw hebben wol berichte<d >. wo dat int gemene vmme groter notsake willen alze id nu gewand is de gemenen stede mit den iuwen hir do vorgadert hebben geramed der were thu der zee wort vppe de zeerouere. etcetera vnde w{ye} noch nicht en weten wo dat men des bet ramen mochte/ dat gi nů auer dar mede vorleggen wente gi scriuen dat iuwe radczam důchte/ dat sik de stede thu voren vorenigen vnde vorbinden etcetera des we- te gi wol. dat des alzo geramed vnde ouer een gedregen is. dat de stede de koninginne ernstliken vnde drapliken willen manen. int gemene alze trůweliken vmme des enen schaden alze vmme des anderen. vnde dar na dat se der koninginnen antworde horen dar van. willen se denne gerne dar vurder vmme spreken. dar vmme so důnked vns des dat id nicht wol st{ae} thu d{ue}nde/ dat men sik vorbinde {ee}r der tiid dat men hore/ wes van eer weddervaren k{ae}n edder nicht/ vnde were id alzo dat der nene reddelcheit wedder van varen konde/ so is dat mogelik dat der stede houedlůde denne mit den iuwen deper vnde {v/}terliker vmme de voreninge vnde vorbindinge spreken alzo dat wy nene schuld menen tiegen iuwe thu hebbende/ ♦ Vortmer alze gi scriuen. dat id zw{ae}r vnde twiuelachtich were alzůlke last vppe de houedlůde thu leggende/ des wete gi suluen wol dat wor de stede ere sendeboden senden. dat alle de last steit vppe de sendeboden van zaken vnde weruen/ thu sprekende vnde thu handelnde dar se vmme thuzamende komen. vnde ene iewelke st{ae}d plecht dat vppe de ere thu leggende/ dat van oldinges vnderlang den steden geholden is in drapliken zaken vnde weruen/ dar vmme so důnked vns des/ dat men den houedluden der gemenen stede de dar thu gevůged werden des sůnder twiuel mochte belouen vnde sůnder v{ae}r mochte id vppe* se setten\ ♦ Wor vmme w{ye} iuwe bidden. dat gi bi der were alze de ordinancia vtwised willen bliuen. wente w{ye} van den van Campen vnde vele steden breue dar van hebben. dat se id gerne willen alzo holden. alze ze dar van gescheden sint/ vnde w{ye} vnde de van deme Sunde {oe}k menen thu dunde/ ♦ Leuen vrůndes ♦ Nach deme male dat de mene hupe mit vns menet dar bi thu bliuende/ beghere w{ye}/ dat gi vmme dat gemene beste/ dar nicht laten invallen. gi en bliuen ook dar by vnde id mit allen anderen stůcken alzo holden alze dat recesse inne holt/ wente wy des hopen wann{ee}r dat w{ye} komen thu deme daghe des geramed is. dat vns van der koninginnen wol reddelcheit weddervaren schulle/ vnde bleue gi dar nicht bi/ dat were thu vorevange vnde schaden deme gemenen copmanne\ ♦ Vortmer alze iuwes rades sendeboden iuwe des wol berichtet hebben. dat enes daghes geramed is\ vnde wor vmme des geramed is thu holdende mit der koninginnen van Dennemarken vppe sunte Iohannis dagh neghest thu komende/ dar {ee}r vterlike breue van gescreuen sin mit medewetende vnde vulborde iuwer sendeboden. de dar an vnde ouer weren. van welkeme daghe gi vns doch nen antworde screuen hebben/ des wetet/ dat wy vmme dat gemene beste alze des daghes geramed is ene menen thu holdende/ vnde begheren des dat gi de iuwe vulmechtich dar bi senden. wente de iuwen sik hebben gemechtiged/ dat des daghes geramed is. vnde vmme erer vnde der anderen st{ee}de bede willen hebbe wy dat der koninginnen vnder vnseme ingezegele gescreuen. ♦ Vortmer alze gi scriuen van deme heringe etcetera des weted/ dat wy noch n{ee}n antworde dar en hebben van den steden behaluen van den van deme Sunde/ wes wy iuwe dar ane gesecht hebben dar en dorue gi vnser breue nicht vp/ wente wy willen id iuwe doch wol holden alze dat recesse inne holt/ ♦ Dominus uos in euum conseruet ut optamus. ♦ Scriptum dominica Iubilate nostro sub secreto/ ♦ Responsum petimus de premissis. ♦ Desser breue hebbe w{ye} iuw gesand twe van eneme lude/ vppe dat dar nene vorsumenisse edder hinder an en valle.

Consules ciuitatis Lubicensis.

Meget venskabelig hilsen med oprigtig kærlighed tilforn.

M Kære venner. Eders svarbrev, som I har sendt os om det møde, der senest blev holdt her, har vi klart forstået. Det har Eders rådsudsendinge sikkert underrettet Eder nøje om, (nemlig) at hansestæderne, dengang forsamlede her med Eders folk, på grund af den store nød, således som det nu står til, i fællesskab har besluttet (at sende) forsvarsstyrken til søs imod sørøverne o.s.v. Og vi ved stadig ikke, hvorledes man kunde imødegå det bedre, hvilket I nu imidlertid forhaler, idet I skriver, at det syntes Eder tilrådeligt, at stæderne forinden slutter forbund og forener sig o.s.v. Om dette ved I udmærket, at det er blevet besluttet og vedtaget i enighed, at stæderne i fællesskab alvorligt og strengt vil kræve erstatning af dronningen lige så retfærdigt for den enes skade som for den andens. Og efter at de hører dronningens svar derpå, så vil de da gerne drøfte det yderligere. Derfor forekommer det os, at det ikke er det rigtige at gøre, at man sluttede forbund før det tidspunkt, hvor man hørte, hvad der kan eller ikke kan vederfares (os) af hende. Men skulde det forholde sig således, at der ikke kunde vederfares (os) ret og rimelighed i sagen, så er det passende, at stædernes høvedsmænd da drøfter sammenslutningen og forbundet grundigere og mere udførligt med Eders folk, så at vi ikke mener at have nogen skyld over for Eder. Fremdeles skriver I, at det vilde være forkert og betænkeligt at lægge en sådan byrde på høvedsmændene. Om det ved I jo godt selv, at hvor stæderne udsender deres sendebud, (dér) ligger hele byrden af sager og gøremål, som de er kommet sammen for at drøfte og forhandle, på sendebudene. Og enhver stad plejer at pålægge deres folk det, hvad der fra gammel tid er blevet overholdt i alvorlige sager og gøremål stæderne imellem. Derfor forekommer det os, at man uden at nære tvivl kunde betro hansestædernes høvedsmænd, der er beskikkede dertil, dette og uden risiko kunde pålægge dem det. Derfor beder vi Eder om, at I vil holde fast ved forsvarsstyrken, således som forordningen foreskriver, da vi har breve fra dem i Kampen og mange stæder om, at de gerne vil overholde det, som de har tilsluttet sig, og som vi og de fra Stralsund også agter at gøre. Kære venner. Eftersom hansestæderne sammen med os agter at holde fast derved, ønsker vi indtrængende, at det for almenhedens bedste ikke falder Eder ind ikke at holde fast og overholde dette sammen med alle andre punkter, således som det er indeholdt i recessen, ligesom de andre. Thi vi håber, at der, når vi kommer til det møde, der er berammet, nok skal vederfares os ret og rimelighed fra dronningens side. Og skulde I ikke holde fast derved, så vilde det være til ulempe og skade for hansekøbmanden. Fremdeles har Eders rådsudsendinge sikkert meddelt Eder, at der er berammet et møde, og hvorfor det er berammet, at holde med dronningen af Danmark på førstkommende sankt Hans dag, hvad der tidligere er skrevet udførlige breve om med medvidende og samtykke fra Eders udsendinge, der var til stede og overværede mødet. Dette (berammede) møde har I imidlertid ikke sendt os nogen svarskrivelse om. Derfor skal I vide, at vi for almenhedens bedste agter at holde mødet, således som det er berammet, og vi anmoder indtrængende om, at I sender Eders folk med fuldmagt dertil; thi Eders folk har været medansvarlige for, at mødet er berammet. Og for deres og de andre stæders anmodnings skyld har vi skrevet dette til dronningen under vort segl. Fremdeles skriver I om silden o.s.v. Derom skal I vide, at vi endnu ikke har noget svar derpå fra stæderne undtagen fra dem i Stralsund. Det, som vi har sagt til Eder derom, det behøver I ikke vore breve til; thi vi vil da fuldt ud overholde det over for Eder, således som recessen indeholder det. Herren bevare Eder til evig tid, som vi ønsker. Skrevet på søndagen Iubilate under vort sekret. Vi beder om et svar på det fornævnte. Af dette brev har vi sendt Eder to enslydende, for at der ikke skal ske nogen forsømmelse eller skade.

Rådmændene i staden Lübeck.