Tjenstvillig hilsen med skyldig underdanighed i oprigtighed tilforn. ådige herre. Eders brevN, der for nylig er sendt til os, har vi mod taget i ærbødighed og klart forstået. I dette har Eders herlighed skrevet til os, at vor nådige frue, dronningen, har skrevet til Eder, at vi har klaget over Eder til hendes nåde på grund af det klæde, der strandede ved Bornholm, og at hun har bedt Eder om, at I ordner det sådan, at hun og I ikke var (nogen) noget skyldige, hvilket vi takker den højbårne, ædle dronning overmåde for. Desuden erfarer vi i Eders brev, at I håber, at I ifølge lov og ret ikke er (nogen) noget skyldige. Derpå lyder vort svar således: Så længe der ikke ydes os mere ret og rimelighed fra Eder og Eders folk angående tilbageleveringen af vort bjærgede gods i overensstemmelse med vore privilegier, som vi har fra Danmarks rigeN, så er vi nødt til fortsat at fremføre klage derover, og vi vil klage så længe, at Gud lemper det for os. Desuden skriver I, at det er kommet os grovere for øre, end det er. Derpå lyder vort svar således: Vi ved godt, at klædet og godset blev bjærget velbeholdent og alt sammen er kommet i Eders og Eders embedsmænds vold. Af dette er der blevet meget lidt igen til os, hvad vi godt kan bevise. Desuden skriver I i Eders brevN, at I ofte har skrevet til vor nådige herre, højmesteren, at vor nådige herre, hvis der var nogen, hvem der ikke var sket fyldest, skulde sende ham til Eder, (og) I vilde forblive i hans gunst. Derpå er vort svar, at vi har været hos vor herre med det brev, som I sendte os, og har forelagt ham Eders anmodning. Han rådede os i sin visdom til, at vi skulde sende bude til Eder. Det vil vi gerne gøre. Og vi beder Eders nåde om, at I betænker Gud og hvad ret og rimeligt er, og hjælper vore bude, så at en tilbagelevering af vort gods kan finde sted til dem, det gods, der er bjærget velbeholdent inden for Eders område og er kommet i Eders og Eders folks voldN. Skrevet på den søndag, på hvilken man synger Cantate o.s.v.N.