Fin Pedersen, landstingshører og -dommer på Fyn, Henneke Pranger, sognepræst i Agedrup, Fin Ågesen af Løjtved, Tue Skytte, foged på borgen Ørkild, Niels Garlop, Jens Klementsen, Henrik Pedersen og Jens Pedersen, rådmænd og borgere i Odense, Gunnar Holm, borgmester i Svendborg, og Peder Povlsen, rådmand sammesteds, til alle, hvem dette brev nu vedkommer eller på nogen som helst måde vil kunne vedkomme i fremtiden, hilsen og (ønsket om) at udtrykke sandheden om det, der er sket.

Lad de nulevendes erindring mindes, og lad ikke de fremtidiges lykkelige efterslægt være uvidende om, at vi i det Herrens år 1394 lørdagen nærmest før den søndag, på hvilken der synges Vocem IocunditatisN, har været til stede på Fyns Landsting og har set og i lige måde hørt, at en notar ved navn Niels Mule fremstod på denne tingdag inden for sam me tings fire grænselinjer og offentligt fremlagde og personligt oplæste fra ord til andet i alle de tingsøgendes påhør et åbent brev tilhørende den strenge ridder, nemlig hr. Jens Andersen, høvedsmand på borgen Tranekær, med dets velbevarede og hele segl, sådan som det er skik, uskrabet, ustungent og i enhver henseende ubeskadiget, hvilket brevs ordlyd følger på denne måde og er denne: Klaus Kerle, også kaldet Rønnow, ridder (o.s.v. = nr. 176). Dette erklærer vi, således som vi har set og hørt det, og også i virkeligheden ved, at det er gået for sig på denne måde, offentligt med sandfærdige ord, idet vi til vidnesbyrd om det fornævnte hænger vore segl under dette brev. Givet ovennævnte år, dag og sted.