© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Udtog efter Hanserec., kollationeret med Mekl. UB.:
<1> .....
<2> Ok alse gy antwerden, dat gy dorch ere unde user bede wyllen iwes ordens und iwer stede boden senden wyllen an de konynginne, unde weruen umme de losinge des konynges etcetera: dar danke wy denstliken umme iwen gnaden. ♦ Men alse gy scriven, dat wy iw vorwyssenen unde vorwaren scholden, dat de kopman, de van vrunde landen to vrunde landen zeghelt, unbeschedighet blive van den unsen: dar antwerdede wy to, dat dat us, de hir synt, nycht to vorwyssende steyt, men use here unde wy wyllen dar myt truwen vore wesen, dat de kopman, de van vrunden landen to vrunden landen zeghelt etcetera, van den unsen unbeschedeghet blive. ♦ We denne usen vrede nycht en helde, den wylle wy richten an syn hogheste; unde bidden odmodighen, dat id iwe gnade dar up wylle stan laten, unde senden iwe boden, alse boven screven steyt, to der konynginne.
<3> Alse gy ok scriven, dat gy uppe dat articlen, oft de konynginne sik an
like unde an rechte nycht wolde noghen laten, dat gy denne by des konynges rechte
bleven, uppe desse tyd nycht antwerden moghen, gy en horden, an weme de borst
ghevunden worde: dat wylle wy stan laten to iwen gnaden. ♦ Iodoch wyllet weten,
leve
here, dat der ersten deghedinghe, de begrepen weren, to
Nykopinge, ene summe gheldes to ghevende vor de losinge des konynges, do men de
vult{ee}n scholde to Werdingeborch, borst wart an der konynginne; an weme ok der
lesten deghedinge, dar iwe stede over weren, to Schonore
<4-7> .....
<2> Desuden svarer I, at I for ærens og vor bøns skyld vil sende Eders ordens og Eders stæders udsendinge til dronningen og forhandle om kongens løsladelse o.s.v. Det takker vi tjenstvilligt Eders nåde for. Men som I skriver, (nemlig) at vi skulde borge og sørge for, at den købmand, der sejler fra venneland til venneland, ikke tilføjes nogen skade af vore folk, derpå svarede vi, at det ikke tilkommer os, der er til stede her, at borge for dette; men vor herre og vi vil trofast sørge for, at den købmand, der sejler fra venneland til venneland o.s.v., ikke tilføjes nogen skade af vore folk. Hvem der da ikke vil overholde vor fred, ham vil vi dømme på livet, og vi beder ydmygt om, at Eders nåde vil lade det blive derved og sende Eders udsendinge til dronningen, således som der står skrevet foran.
<3> I skriver også, at I på dette tidspunkt ikke kan svare på den artikel om, at I, hvis dronningen ikke vilde lade sig nøje med billighed og ret, da vilde stå fast ved kongens ret, medmindre I hørte, hvem der blev fundet skyldig i bruddet. Det vil vi overlade til Eders nåde. Dog skal I, kære herre, vide, at bruddet på de første forhandlinger, der blev påbegyndt i Nyköping med det formål at udrede en sum penge til kongens løsladelse, var dronningens værk, da man skulde fuldbyrde dem i Vordingborg, hun, der også var skyld i bruddet på de seneste forhandlinger i Skanør og Falsterbo, som Eders stæder deltog i. Dette kan Eders stæder underrette Eder nøje om. Der skete således intet brud fra vor side.
<4-7> ......
Angående dateringen cf. nr. 218.