© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Trykt efter Hanserec., kollationeret med Mekl. UB.:
Wy Iohan, van godes gnaden hertoghe to Mekelenborch, unde wy borghermestere unde stede Rozstok unde Wysmer bekennen openbare vor allen luden, de dessen ieghenwordighen breff seen edder horen lesen, unde betughen in desser scrift, dat wy umme guder sate unde des kopmans beste wyllen ramet hebben myt deme mechtyghen unde erwerdighen heren, hern Conrade van Iungingen, homeystere Dudesches ordens, myt synen bedigheren unde den menen steden to Prutzen, also Kolmen, Toron, Konyngesberghe, Brunsberghe, Elbinge unde Dantzike, dat wy der truwliken vore wesen wyllen, dat de unsen bedderve koplude, de unser velich synt, in des kopmans rechticheyt behorende, de ute vrunde landen to vrunde landen seghelen unde user vyende land nycht en soken, unde ok nyne menschop myten hebben, unbe schedeghet scholden laten. ♦ Weret, dat darenboven iemand van den unsen en schaden dede unde den nycht wedder gheven edder wedderlegen wolde, den wylle wy nicht velyghen unde leyden, unde wor wy ene bekrighen, so wylle wy ene richten an syneme hoghesten. ♦ Also beschedelken, dat wy des begheren, dat de erwerdighe here homeyster erbenomed syne drapelken bodeschop van syner unde syner erbenomeden stede weghene senden wylle to der mechtyghen vrowe Margareten, konyngin- nen to Norweghen, usen heren, den konyng, to like unde to rechte vorbedende, unde wesen alles likes, rechtes, daghe to makende unde schattinge vor den konyng to ghevende mechtych; konen se des ghelik nycht likes unde rechtes over de konynginne mechtych wesen, dat se denne bliven by uses heren, des konynges, unde by useme rechte. ♦ Were dar denne we, de den kopman io beschedeghen wolde unde nycht wedder in use havene komen wolde, so wolde wy en truwliken helpen, dat de beschedegher vordreven worde van der see edder gherichtet, wor wy ene over quemen. ♦ To bewaringe unde bekantnisse desser dinge etcetera.
Vi Johan, af Guds nåde hertug af Mecklenburg, og vi borgmestre og stæder(ne) Rostock og Wismar, bekendtgør åbenbart for alle de folk, der ser dette nærværende brev eller hører det blive læst, og bevidner med denne skrivelse, at vi sammen med den mægtige og ærværdige herre, hr. Konrad von Jungingen, den tyske ordens højmester, med hans komturer og hansestæderne i Preussen, nemlig Kulm, Thorn, Königsberg, Braunsberg, Elbing og Danzig, for god freds og købmandens bedstes skyld har besluttet, at vi trofast vil sørge for, at vore folk skal lade de retskafne købmænd uskadte, der står under vor beskyttelse, hører ind under købmandens ret, sejler fra venneland til venneland og ikke opsøger vore fjenders land og heller ikke har fællesskab med disse. Skulde det ske, at en af vore folk alligevel påførte dem skade og ikke vilde erstatte eller godtgøre den, så vil vi ikke beskytte ham og give ham lejde, og hvor vi end pågriber ham, der vil vi dømme ham på livet. (Dette sker) på den betingelse, at vi anmoder om, at den fornævnte ærværdige hr. højmester på sine egne og sine fornævnte stæders vegne vil sende sine fortræffelige bude til den mægtige frue, Margrete, dronning af Norge, for at tilbyde (en afgørelse) i overensstemmelse med billighed og ret for vor herre kongen, og (at højmesteren skal) have bemyndigelse til al (afgørelse) i billighed (og) ret (og) til at fastsætte tidspunkt for forhandlinger og at fastsætte løsesummen for kongen. Hvis budene på den måde ikke kan opnå billighed og ret hos dronningen, så skal de stå fast ved vor herre kongens og vor ret. Hvis der da var nogen, der var til sinds at volde købmanden skade og ikke vilde komme til vore havne igen, så vilde vi trofast hjælpe købmanden, så at skadevolderen blev fordrevet fra havet eller dømt, hvor vi end traf ham. Til sikkerhed og vidnesbyrd om disse ting o.s.v.
Angående dateringen cf. nr. 218.