forrige næste

Trykt efter Hanserec., kollationeret med Mekl. UB.:

Altigenito et clarissimo principi, nato quondam Karoli Romanorum imperatoris, duci de Ghorlitze, domino nostro gracioso. ♦ Humillimam debitamque in omnibus reuerenciam ac utriusque uite felicitatem. ♦ Leve gnedighe here unde hochgheborne dorluftighe vorste. ♦ Wy nascrevenen sendeboden, iwe odmodighen denre, van uses heren hertoghen Iohannes unde syner stede weghene Rozstok unde Wysmer ghesand to deme erwerdighen heren homeystere to Prutzen umme trost unde hulpe to uses leven heren, des konynges, losinge to Sweden, bidden myt odmodighen, begherliken beden, dat gy dorch god unde dorch vorstliker ere wyllen iwe ernstlike breve unde bodeschop senden wyllen to der konynginnen van Norweghene vor desseme daghe, des ramet is to holdende to sunte Iohannes daghe, dar de homeyster van Prutzen, syne bedighere unde syner stede unde andere stede ere boden to senden wyllen, to manende unde underwysende de konynginnen, dat se moghelke unde redelke schattinge in sulvere unde in golde neme van deme konynge, unde late ene by syme rike to Sweden, wente unbildelk is, konyngen ere konyngliken werde, dar<r> se got to schikket heft, af to schattende; unde latet den konyng vorbenomet, synen sone, syne land unde stede iwe dar umme iummer to denste vorbunden wesen. ♦ Altissimus uos dirigat in euum statu sub salubri. ♦ Scriptum etcetera.

Til den højbårne og såre berømmelige fyrste, søn af den afdøde Karl, romernes kejser, hertug af Görlitz, vor nådige herre.

Såre ydmyg og skyldig ærbødighed i alle forhold og lyksalighed både i dette og det hinsides liv. Kære nådige herre og højbårne, ædle fyrste. Vi nedenfor anførte udsendinge, Eders ydmyge tjenere, sendt på vor herre, hertug Johans, og hans stæder Rostock og Wismars vegne til den ærværdige herre, højmesteren af Preussen, efter trøst og hjælp til vor kære herre, kongen af Sveriges løskøbelse, anmoder med ydmyge, indtrængende bønner om, at I for Guds og for fyrstelig æres skyld vil sende Eders vægtige breve og bude til dronningen af Norge før det møde, der er berammet til at holdes på sankt Hans dag, og som højmesteren af Preussen, hans komturer og hans stæder og andre stæder vil sende deres bude til for indtrængende at opfordre og belære dronningen om, at hun bør tage imod en passende og rimelig løsesum i sølv og i guld for kongen og lade ham beholde sit rige Sverige; thi det er utilbørligt at fratage konger deres kongelige værdighed, som Gud har forlenet dem med. Og lad den fornævnte konge, hans søn, hans land og stæder derfor altid være Eder forbundne i tjeneste. Den Højeste lede Eder til evig tid under frelsebringende vilkår. Skrevet o.s.v.