1394

1394. 5. juni. Utrecht 230

Gotfred van der Krempe, kejserlig notar i Lübeck, afgiver beretning om sine drøftelser med stæderne ved Zuidersøen, bl.a. om de kommende forhandlinger med dronning Margrete.

A: tabt — Aa: Ledreborg ms. nr. 6 (lybsk afskrift fra 1404) f. 207v med overskrift Gotfridus van der Krempen notarius imperialis ciuitatis Lubicensis infrascripta tractauit.

Tryk: Hanserec. IV 222 nr. 234; Poelman, Oostzeehandel I 147 nr. 585 (i udtog) — Register van Overijss. Oorkunden III nr. 1102. Dipl. Dan. 4. rk. V nr. 230; DRB. IV:5 nr. 230 (i oversættelse).

Tekst efter Aa:

In deme iare godes m^o ccc xciiii des vrydaghes vor pinxten bynnen der stad Vtrecht weren vorgaddert tho daghen de ghemenen stede van der Suderzee/ alse de van Campen van Amsterdam Sirixe Zutphan Deuenter Herderwik Elborch vnd Stoueren ♦ Vor dessen vorscreuen steden was ik vnd let en iuwe werff vorstan in der wise hir na gescreuen ♦

<1> Leuen erbaren heren ♦ Myne heren* borgermestere vnd rad to Lubeke hebben my to iw gesand vnd enbeden iw also gi suluen weten dat id leyder ouele steit to der zeewart vnd de kopman dach by daghe/ an lyue vnd an synem gude swarliken beschediget wert vnd dat vmme des willen de ghemenen stede in der vasten negest geleden darumme menliken to Lubeke to daghen vorgaddert weren vnd dar rameden ere were in de zee tho leggende vmme den kopman vnd de see to vredende alse dat recesse vtwiset vnd dat ene iewelke stad dar gesad wart vp eren tal erer schepe vnde erer weraftigen lude/ vnd wo dat de stede de dar do nicht en weren den steden de dar iegenwerdich weren worden to hulpe sat vnd wo de stede de dar iegenwerdich weren dat to rugge togen vnd scholden mynen heren deme rade tho Lubeke des ere antworde enbeden\ ♦ Nu hebben de van Prussen mynen heren des ere antworde enboden vnd also dat antworde lut so kesen myne heren wol dat se de were vppe desse tiid vorleggen ♦ Des mende myne heren wol dat se ere were darumme nicht vorleggen en wolden/ vnd er se id dar vmme naleten se wolden ere were vormeren weren se gesat vppe vi^c se wolden de were vormeren vppe vii^c vppe viii^c vppe ix^c vppe x^c* er se id darumme naleten/ vnde sanden my mit den werue to den van dem Sunde vnd leten de vamme Sunde darumme bidden dat se des gelikes ok don wolden\ ♦ Des schedede ik van den van dem Sunde also dat se dat ok gherne also holden wolden/ vnd wolden ere were vormeren na erer macht alse se allerbest konden\ ♦ Hirumme laten iw myne heren bidden dat gi des gelik ok don willen vnde dat gi mit iuwer were by mynen heren vnd by den vamme Sunde willen wesen vppe dem daghe des to Lubeke geramet wart mit der koninginnen in Denemarken tho holdende/ alse de konninginne begerende was/ vnd de koninginne heft mynen heren nu gescreuen dat se den dach to Helsingborch holden wil vnd darumme laten myne heren bidden dat ghy dar willen by wesen ♦

<2> Dar spreken se vmme vnd leten my wedder vor sik komen vnd antworden dar also tho/ ♦ Erst de van Amsterdam van erer vnd der van Sirixe weghen wo dat se van staden an berede weren to segelende to Prussen wert mit erer were vnd mit erer kopuard\ ♦ Do vraghede ik se darumme icht se icht wolden komen to deme daghe tho Helsingborch vnd wolden der andern stede dar vorbeiden/ ♦ Do seden se also vunden se dar de van Prussen mit erer were se wolden se dar gherne vorbeden. ♦ Do vragede ik se vurder eft se de van Prussen dar nicht en wunden vnd vunden doch myne heren vnd de van dem Sunde eft se denne icht vorbeyden wolden ♦ Do seden se nen/

<3> De van Campen antwerden also dat se id gherne also holden wolden alse myn werff ynneholt wolden de van Sirixe vnd Amsterdamme erer vorbeiden also langhe dat se mochten rede werden wente erer schepe noch en deels weren in dem Swene de se dar tho gekoft hadden vnd weren erer alle daghe beidende vnd wolden sik gerne reden alse se ersten konden wolden se auer erer nicht vorbeiden so en konde<n> se my nicht enkedes dar van seggen/

<4> De andern stede alse Zutphan Deuenter Herderwik Elborch vnd Stoueren seden also dar tho na deme male dat de van Campen Amsterdam vnd Sirixe des nicht eens en weren so en konden se to der were vppe desse tiid nicht gedoen.

I det Herrens år 1394 fredagen før pinse var hansestæderne fra Zuidersøen forsamlet til møde i staden Utrecht, nemlig de fra Kampen, fra Amsterdam, Zierikzee, Zutphen, Deventer, Harderwijk, Elburg og Stavern. Jeg var til stede sammen med disse forskrevne stæder og lod dem forstå Eders anliggende som skrevet herefter.

<1> Kære hæderlige herrer. Mine herrer, borgmestre og rådmænd i Lübeck, har sendt mig til Eder og meddeler Eder, hvad I selv ved, (nemlig) at det desværre står ilde til på havet, og at købmanden dag på dag udsættes for alvorlig skade på liv(et) og på sit gods, og at hansestæderne af den grund sidste faste var forsamlede herom til møde i Lübeck og dér besluttede at anbringe deres forsvarsstyrke på havet for at stifte fred på havet og til gavn for købmanden, således som recessen viser, og at hver stad dér fik pålagt sit antal af deres skibe og deres forsvarsduelige mænd, og at de stæder, der dengang ikke var til stede dér, blev sat til at hjælpe de stæder, der var til stede dér, og at de stæder, der var til stede dér, hen viste det til forelæggelse for deres råd og skulde meddele mine herrer, rådet i Lübeck, deres svar derpå. Nu har de fra Preussen meddelt mine herrer deres svar derpå, og som svaret lyder, så ser mine herrer tydeligt, at disse på dette tidspunkt udskyder (oprettelsen af) forsvarss rken. Da var mine herrer af den klare formening, at de af den grund ikke vilde udskyde (oprettelsen af) deres forsvarsstyrke, og snarere end at de derfor opgav det, vilde de øge deres forsvarsstyrke. Var de pålagt 600, vilde de øge forsvarsstyrken til 700, til 800, til 900, til 1000, før de af den grund opgav det, og de sendte mig med dette budskab til dem i Stralsund og lod dem i Stralsund bede om, at de også vilde gøre det samme. Nu skiltes jeg fra dem i Stralsund med besked om, at de også gerne vilde overholde det sådan og efter evne vilde øge deres forsvarsstyrke, så godt de på nogen måde kunde. Derfor lader mine herrer Eder bede om, at I også vil gøre det samme, og at I med Eders forsvarsstyrke vil være sammen med mine herrer og med dem fra Stralsund på det møde, som det i Lübeck blev besluttet at holde med dronningen i Danmark, således som dronningen indtrængende anmodede om det. Og dronningen har nu skrevet til mine herrer, at hun vil holde mødet i Helsingborg, og derfor lader mine herrer bede om, at I vil være til stede der.

<2> Dette drøftede de og lod mig igen træde frem for sig og svarede således derpå: Først de fra Amsterdam på deres egne og på dem fra Zie rikzees vegne, at de straks var rede til at sejle til Preussen med deres forsvarsstyrke og med deres handelsskibe. Da spurgte jeg dem, om de ikke vilde komme til mødet i Helsingborg og dér vilde vente på de andre stæder. Da sagde de, at hvis de dér fandt dem fra Preussen med deres forsvarsstyrke, så vilde de gerne vente dér. Da spurgte jeg dem yderligere, om de, hvis de ikke fandt dem fra Preussen dér, men til gengæld fandt mine herrer og dem fra Stralsund, om de så ikke vilde vente. Det sagde de nej til.

<3> De fra Kampen svarede, at de gerne vilde overholde det, som mit hverv indeholdt, hvis de fra Zierikzee og Amsterdam vilde vente på dem så længe, at de kunde blive rede; thi en del af deres skibe, som de havde købt til formålet, var stadig i Swijn, og de ventede dem, hvad dag det skulde være, og vilde gerne gøre sig rede, så snart de kunde. Men hvis de ikke vilde vente på dem, så kunde de ikke sige mig noget sikkert derom.

<4> De andre stæder, nemlig Zutphen, Deventer, Harderwijk, Elburg og Stavern, sagde følgende dertil: Eftersom de fra Kampen, Amsterdam og Zierikzee ikke var enige derom, så kunde de (selv) på dette tidspunkt ikke gøre noget med henblik på forsvarsstyrken.