Hæderlige venner.

Vi har klart forstået Eders brevN, som I har sendt os (som svar på vort svarbrevN, som vi forinden havde sendt til Eder og også til de andre stæder, der var med på det sidste møde i Lübeck. Angående beslutningen om at lægge en forsvarsstyrke på havet, at det ikke forekom os tilrådeligt o.s.v. Derom skriver I til os, at de fra Kampen og mange andre stæder har skrevet til EderN, at de vil overholde det, således som de har aftalt, og at de fra StralsundN og I også agter at gøre det. Og I anmoder os om, at også vi vil stå fast, og (nævner,) at det vilde være til skade og til ulempe for hansekøbmanden o.s.v., hvis vi ikke stod fast. Derom skal I vide, at vi er uden skyld i, om vi mod vor vilje måtte gøre eller undlade at gøre noget, der er til ulempe for købmanden, men at vore sendebude, sådan som vi tidligere har skrevet, har underrettet os om, og som det også står skrevet i recessenN, (nemlig) at beslutningen om at lægge en forsvarsstyrke på havet af alle stæderne var blevet henvist til forelæggelse for deres råd, og at det var overladt til deres tilsagn og forgodtbefindende, der havde udsendt dem, at skrive et svar til Eder 14 dage efter påske. Det har vi gjort. Ligeledes skriver I, at stæderne vil stille krav til dronningen o.s.v., og at stæderne, efter at de har hørt hendes svar, da gerne vil drøfte sagen yderligereN, og forholdt det sig ydermere således, at der ikke kunde vederfares ret og rimelighed fra hendes side, så vilde det i sandhed være rimeligt og passende, at stædernes høvedsmænd da drøfter forbundet og sammenslutningen. Derom skal I vide, at det ikke tilkommer os at gøre det, (nemlig) at yde sådanne omkostninger på en forhandling mereN; thi det kunde let ske, at de, der så vilde forhandle derom, ikke kunde blive enige derom. Da vilde omkostningerne være spildt på forhånd. Desuden har vi ikke nogle høvedsmænd, der vil være beredte til at påtage sig at tage ansvar for så stor en opgave uden vort råd og vor anvisning. Derfor beder vi Eders hengivenhed om, at I ikke tager os det ilde op; thi vi er af samme mening og mener det godt. Fremdeles minder I os om det møde, som stæderne har aftalt at holde med dronningen sankt Hans dag. Derom skal I vide, at vi vil sende vore folk dertil. De vil bestemt være i Stralsund før sankt Hans dag, så at de kan sejle derover sammen med dem fra Stralsund. Desuden vil vor herre, højmesteren, sende sit ordensbud med til det samme møde, og vi beder Eder venligt om, at I ordner det således, at vor herres forskrevne bud og vore rådsudsendinge vil få at vide, hvor man vil holde mødet, og at I vil være så venlige at ordne det således, at de af dronningen får frit lejde til at komme til og fra. Ligeledes skal I vide, at der har været bude fra hertugen af Mecklenburg og stæderne Rostock og Wismar hos vor herre og hos os, og de har haft mange forhandlinger og mestendels sådan, som de også i Lübeck har forhandlet med stæderne, og de er på dette tidspunkt skiltes fra vor herre og fra os således, at de har henvist alle sager til forelæggelse for deres råd, (nemlig) til dem, der har udsendt dem. Hvilke aftaler det har været, det skal vore sendebude underrette Eder nøje om, når de kommer til Eder. Desuden ved vi ikke, om hertug Johan og stæderne Rostock og Wismar vil anerkende og besegle aftalerne. Når vi får det at vide, vil vi skrive det til Eder, og vi håber, at det nok skal ske mellem nu og sankt Hans dag. Og så længe skal alle skibe ligge stille her i landet. Er der derefter nogen, der vil sejle til forhandlingerne og løbe den risiko, så kan han gøre det, medmindre vi forinden hører noget andet. Og her er intet (andet) blevet forhandlet, hvis ikke det er til fordel for såvel hansekøbmanden som for os o.s.v.