forrige næste

Tekst efter Aa:

Ersamen vrunde ♦ Uwirn brif den ir vns habit gesand vff vnsen antwortebriff den wir uch vor hatten gesant vnde och den anderen steten di czu Lubic czu dem lesten tage sint gewest habe wir wol vornomen. ♦ Alze von der vorramunghe der were in di zee czu leghende/ daz vns daz nicht ratzam duchte etcetera dor vf ir vns scribit daz di van Campen vnde vil andere stete vch gescreben habin daz si is alzo halden wellen alze si dar van gescheiden sin/ vnde di van dem Sunde vnde ir daz och meynet czu thunde/ vnde bitted vns das wir och dobi bliben wellen/ vnde wo wir nicht dobi blebin daz were czu schade vnde czu vorvange deme gemeynen kofmanne etcetera des wisset das wir des vnschuldig sin daz wir vngerne tun adir lozen welden ynnyge sache deme kofmanne czu vorvange sunder alze wir vor gescrehin haben das vns vnser sen- deboten berichtet haben/ vnde och in deme recesse steet gescrebin das vorromunge der were in di zee czu leghen van alle den steden wart czurucke geczoghen/ vnde das stunt vf der iener iowort vnde gutdunken di <si> vsgesant hatten vch ein antwort czu scribin .xiiii. tage noch osteren das habe wir getan/ ♦ Och alze ir scribit daz di stete dy konynginne wellen manen etcetera vnde noch deme daz di stete er antworte horen so wellen di stete denne gerne vurder dorumme sprechen/ vnde vortmer were isalzo daz van ir nicht redelcheit mochte wedervaren so were daz wol billich vnde mogelich daz der stete houptlute denne vmme di vorbindunge vnde voreynu<n>ge sprechen/ des wisset das vns des nicht stet czu thunde uf ein vurder sprechen sotane kost czu thunde/ wenne lichte di ghenen di denne dorumme sprechen worden kunden is nicht eins werden se were di kost vor vorlorn och en habe wir der houptlute nicht di sich des sullen wellen vnderwinden so grose last obir sich czu nemen ane vnsern rat vnde anewisunge/ dar vmme bitte wir uwir libe daz ir das nicht in abe gunst nemet wente wir meynen ys geliche vnde gud/ ♦ Vortmer alze ir vns vormanet des tages des di stete vorramet habin mit der koniginnen czu halden vffsinte Iohannis tag; d<e>s wisser daz wir dy vnsen do czu senden wellen/ di sullen io vor sinte Iohannis tag czu deme Sunde sin daz si mit den van dem Sunde mogen obir seghelen och wil vnsir herre der homeister sinen boten van dem ordin mite senden czu deme selben tage/ vnde wir bitten uch fruntlichen daz ir daz alzo bestellet daz dem vorgescrebin vnsers herren vnde dy vnsern boten van dem rote czu wissen werde wo man den tag halden welle/y vnde daz ir wol tut vnde is alzo bestellet daz se geleytet werden van der koninginnen vry abe vnde czu czu komen/ ♦ Och wisser das boten des her czogen van Mekelenborch vnde der stete Rostok vnde Wismar bi vnser<m> herren vnde bi vns sint gewest vnde habin vil teydinge gehat vnde meystelich alze se och czu Lubic haben gehandeld mit den steten vnde sint vf dese cziid gescheiden van vnserm herren vnde van vns alzo daz si alle sache habin czurucke geczogen/ an di dy si habin vsgesant waz di teidinge sin gewest daz sullen vch vnser sendeboten wol berichten/ wen si czu vch komen. ♦ Och en wisse wir nicht ab herczoge Iohan vnde di stete Rostok vnde Wismar die teydinge vorlibin vnde s<i>gelen werden wen vns daz czu wissen wirt daz welle wir vch scribin» vnde hoffen daz daz is wol gescheen sulle czwuschen hir vnde sinte Iohannis tag ♦ Vnde alze langhe sullen alle schiffe stille leghen hy in deme lande wil dor noch ymand segelen vf dy teydinge vnde steen sin ebenture der mag is tun wir vornemen denne hir bynnen anders was ♦ Vnde hy ist nicht geteydinger is en sie alze wol vor den gemeynen kofman alze vor vns etcetera.

Hæderlige venner.

Vi har klart forstået Eders brev, som I har sendt os (som svar på vort svarbrev, som vi forinden havde sendt til Eder og også til de andre stæder, der var med på det sidste møde i Lübeck. Angående beslutningen om at lægge en forsvarsstyrke på havet, at det ikke forekom os tilrådeligt o.s.v. Derom skriver I til os, at de fra Kampen og mange andre stæder har skrevet til Eder, at de vil overholde det, således som de har aftalt, og at de fra Stralsund og I også agter at gøre det. Og I anmoder os om, at også vi vil stå fast, og (nævner,) at det vilde være til skade og til ulempe for hansekøbmanden o.s.v., hvis vi ikke stod fast. Derom skal I vide, at vi er uden skyld i, om vi mod vor vilje måtte gøre eller undlade at gøre noget, der er til ulempe for købmanden, men at vore sendebude, sådan som vi tidligere har skrevet, har underrettet os om, og som det også står skrevet i recessen, (nemlig) at beslutningen om at lægge en forsvarsstyrke på havet af alle stæderne var blevet henvist til forelæggelse for deres råd, og at det var overladt til deres tilsagn og forgodtbefindende, der havde udsendt dem, at skrive et svar til Eder 14 dage efter påske. Det har vi gjort. Ligeledes skriver I, at stæderne vil stille krav til dronningen o.s.v., og at stæderne, efter at de har hørt hendes svar, da gerne vil drøfte sagen yderligere, og forholdt det sig ydermere således, at der ikke kunde vederfares ret og rimelighed fra hendes side, så vilde det i sandhed være rimeligt og passende, at stædernes høvedsmænd da drøfter forbundet og sammenslutningen. Derom skal I vide, at det ikke tilkommer os at gøre det, (nemlig) at yde sådanne omkostninger på en forhandling mere; thi det kunde let ske, at de, der så vilde forhandle derom, ikke kunde blive enige derom. Da vilde omkostningerne være spildt på forhånd. Desuden har vi ikke nogle høvedsmænd, der vil være beredte til at påtage sig at tage ansvar for så stor en opgave uden vort råd og vor anvisning. Derfor beder vi Eders hengivenhed om, at I ikke tager os det ilde op; thi vi er af samme mening og mener det godt. Fremdeles minder I os om det møde, som stæderne har aftalt at holde med dronningen sankt Hans dag. Derom skal I vide, at vi vil sende vore folk dertil. De vil bestemt være i Stralsund før sankt Hans dag, så at de kan sejle derover sammen med dem fra Stralsund. Desuden vil vor herre, højmesteren, sende sit ordensbud med til det samme møde, og vi beder Eder venligt om, at I ordner det således, at vor herres forskrevne bud og vore rådsudsendinge vil få at vide, hvor man vil holde mødet, og at I vil være så venlige at ordne det således, at de af dronningen får frit lejde til at komme til og fra. Ligeledes skal I vide, at der har været bude fra hertugen af Mecklenburg og stæderne Rostock og Wismar hos vor herre og hos os, og de har haft mange forhandlinger og mestendels sådan, som de også i Lübeck har forhandlet med stæderne, og de er på dette tidspunkt skiltes fra vor herre og fra os således, at de har henvist alle sager til forelæggelse for deres råd, (nemlig) til dem, der har udsendt dem. Hvilke aftaler det har været, det skal vore sendebude underrette Eder nøje om, når de kommer til Eder. Desuden ved vi ikke, om hertug Johan og stæderne Rostock og Wismar vil anerkende og besegle aftalerne. Når vi får det at vide, vil vi skrive det til Eder, og vi håber, at det nok skal ske mellem nu og sankt Hans dag. Og så længe skal alle skibe ligge stille her i landet. Er der derefter nogen, der vil sejle til forhandlingerne og løbe den risiko, så kan han gøre det, medmindre vi forinden hører noget andet. Og her er intet (andet) blevet forhandlet, hvis ikke det er til fordel for såvel hansekøbmanden som for os o.s.v.