Tekst efter A:
Magne preeminencie condingneque reuerencie. dominis uenerabilibus et sinceris
proconsulibus ac consulibus. imperialis ciuitatis. Lubeke commorantibus cum ea
quam decet reuerencia. detur. ♦ Leuen heren vnde vorschineden vrundes ♦ Wy
bůkennen vnde bůthughen. vor iuwer acbarecheyt openbar an desseme openen 10 breue
dat vor vns synt ghewezen thů ener stunt vnse leuen borghere alzo. Tymmo Vunke
Thideric Zodeman. Nicolaus. Thůthe vnde Merten Vunke vnde hebben vor vns mit
vpperichteden. vingheren. de oghen vpgheslaghen. in den hemmel. lifleken an den
hilghen ghezworen dat se hadden dre leste herynghes. den se suluen hadden.
ghevanghen vnde ghezolten. thů Drelleborch. gheschepet. eneme schipheren ghenomet
Iohan van Dulmen. thů deme Sunde thů vorende ♦ Do vorstak den schipheren
vorbenomet de wynt dat he moste rumen. an iuwe water. de Trauene ft Do he in de
Trauene quam des vorkofte de sulue schiphere den heringk des wart id em ghekeert
van iw. alzo se vns segghen dat ghelt van iw thů vorende alzo wy wol ere thů iuwer
thuchtliken. doghet dar vmme gheschreuen hebben. ♦ Wor vmme bidde wy le uen heren
vnde vrundes. dat gy dor vnses. denstes. willen dat ghelt vor den suluen heringk
willen. vns vnde vnsen armen vorbenomeden borghen wedder gheuen wente wy myt iw
nichten weten
Consules ciuitatis Demyn. uestri. sinceri ad mandata hec.
Skal gives til de ærværdige og oprigtige herrer af stor fornemhed og højærværdighed, borgmestrene og rådmændene, der bor i den kejserlige stad Lübeck, med den ærbødighed, som det sømmer sig.
Kære herrer og fortræffelige venner. Vi bekendtgør og bevidner med dette åbne brev offentligt for Eders velærværdighed, at vore kære borgere, nemlig Timme Vunke, Didrik Sodeman, Nicolaus Thuthe og Martin Vunke, på samme tid har været hos os og for øjnene af os med løftede fingre (og) øjnene rettet mod himlen ved helgenerne korporligt har aflagt ed på, at de havde lastet tre læster sild, som de selv havde fanget og nedsaltet i Trelleborg, hos en skipper ved navn Johan van Dulmen, der skulde fragte dem til Stralsund. Da slog vinden den fornævnte skip per ud af kurs, så at han måtte lægge kursen om ind i Eders farvand Trave. Da han kom ind i Trave, da solgte samme skipper silden. Da blev han, efter hvad de siger til os, forhindret af Eder i at tage pengene med sig fra Eders (stad), således som vi jo tidligere har skrevet om det til Eder, redelige hædersmænd. Derfor beder vi, kære herrer og venner, om, at I for vor tjenstvilligheds skyld vil give pengene fra samme sild tilbage til os og vore stakkels fornævnte borgere; thi vi kender ikke til andet end al mulig hengivenhed og godhed over for Eder. Hvis der er noget, vi kan tjene Eder med til gengæld, som vi kan gøre i rimelighed og med ære, så byd over os. Desuden skal I vide, at den samme sild var blevet saltet ned, før vi var bekendt med, at det var forbudt at salte. Vi beder med dette om med brev at få tilskrevet et velvilligt svar, idet I vedvarende må leve vel i Kristus. Skrevet i Demmin på den hellige jomfru Marias besøgelsesdag under vort sekret.
Rådmændene i staden Demmin,
Eders oprigtige (tjenere) til disse pålæg.
Det i brevet omtalte forbud mod saltning af sild udstedtes 1393 22. juli, cf. nr. 65.
1394 21. juli bad Danzig Lübeck om endvidere at frigive salgssummen for 13 læster og fire tønder sild, indkommet til Lübeck forrige efterår, uden at det nævnes i teksten, hvorfra silden kom, trykt Hans. UB. V 92 nr. 174, som antager, at silden var fra Skåne; det er dog ikke uden videre givet.