© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Anno domini mo ccco xco iiiio in sunte Marien Magdalenen daghe weren dy stede vorgadert tho Helschenborch van Lubeke her Gherd van Attendorne her Hinrik Westhoff her Heyne van Hachten van Prussen van Thoron Herman van Allen van dem Elbinge Hinrik Damerow van dem Sunde her Gregorius Swerting Claus Zege- frid [Bernd van] dem Rode Herman E[lmhorst] dy voghet van Campen van deme Grypeswolde Laurentz Bokholt van Ryge Tydeman van der Halle von Stetyn Otto Iagheduwel dy hebben dedinghet vnd ouer een gedregen met der koningynnen vnd met erme rade vmme dy lozinghe koning Albrechtis ♦ Vnder vele dedinghen vnd s manchirhande rede dy dar villen is geramet aldus alze hie na screuen stet ♦
<I: 1> Dy koning vnd dy koningynne hebben ere recht nerghene an ouer geuen
vnd willen eres rechtis wesen vnuorsůmet an beyden ziden/ ♦ Vnd sy wyl den koning
vnd zynen son the borghe den tho ener tiit alse na geschreuwen is/ den achten
steden nageschreuen alse Lubeke Hamborch Stralessund Thoron Elbing Dantzik Campen
den von Righe adir van Reuele ♦ Weret dat sy dat nicht en don konden so wil sy
nemen meer stede dy van Stetyn adir dy van dem Grypeswolde/ vnd dar tů desse dry
stede Rostok Wismar vnde Stocholm tho den achten steden erbenomed/ alzo
bescheidenglich/ ♦ Weret alzo/ dat dy koning sik bynnen der tiit met eer nicht
vorenen konde met vruntschap adir met mynne so zal hee er gheuen lxm lodeghe mark/ ♦ Wes hee er meer gheuen sal des is sy ghebleuen by den
steden/ edder man zal er antworden den Stocholm/ edder he zal er wedder inkomen
leuendich edder dot met zynem zone vnde met alle den gefangnen ♦ Wes sy hir an
deyt/ dat deyt sy vmme godis willen/ vmme frede vnd der stede lyue willen/ dat sy
der stede vruntschap vnd gunste desto negher sy/ vnde dat et kome tho zodanem
frede vnd zůne/ dar sy vnd ere ryke/ dy koning vnd dy zyne ane bewaret zyn an
beydent ziden/ ♦ Vnd den frede zal men vůltyen enden vnd vorwissen eer dat dy
koningynne den koning vnd dy syne tho borghen deyt wente weret alzo/ dat des nicht
tho vore schien konde/ so zolen alle desse dedinge nene macht hebben ♦ Dy
koningynne wil den koning vnd synen zon tho borghen doen vp alz{ue}lke vorwarunghe
alze vore stet geschreuen/ vnd wyl en/ eyn halff iar dach geuen/ vnd is et alzo/
dat et kan komen tho zodanem frede vnd zůne/ dar sy vnd ere ryke ane vorwaret syn/
dungket denne erme rade vnd den steden dat et n{ue}tte sy/ en lengher dach tho
geuen/ dat wil sy gherne holden na rade erer radghevere vnd der stede ♦ Vmme desse
handelinghe tho vůlteende/ so is gheramet enes vruntliken daghes tho holdene tho
Alholm vp alle godis hylgen dach negest komende/ ♦ Vnd dy koningynne wyl ere boden
mede ouer zenden tho herthoge Iohan van Mekelborch/ vnd weret dat herthoge Iohanne
dar wes ane schelede/ dat zal hee er wedder embeden ♦ Wat bewarunghe dy stede den
welken/ dy koningynne des belouet/ er doen zolen dar vøre tho louen/ dat et alzo
geholden werde/ alze vøre is geschreuen/ des wil sy blyuen by den steden/ dat dy
stede zy dor ane wol bewaren
met løueden vnd met bryuen dat
zy des neen vorwiit en hebbe/ dat zy des den steden hebbe beløuet/ vnd alse dat zy
des vor gode vnd den l{ue}den moghen bekant wezen an beydent ziden ♦ Vnd wanneer
desse vorwittinghe vulthogen is so zal sy koning vnd syn zone vnd alle dy
ghefangnen los wezen an beydent zyden vp alzulke vorwort alse vorschreuen is ♦
Vmme alle den genen dy tho dem daghe tyen dy solen velich wezen veer weken vor dem
daghe vnd veer weken na dem daghe alzo dy dach geholden is ♦ Vmme den frede vnd
zůne dat dy alzo geholden worde dat dy
<2> Item dy koningynne b{oe}t vnd b{ue}t ere hulppe den steden dy zee to befreden eer den zye ere ander vrund tho er ladet dar dy kopman mach grot ane beschedeget werden/
<3> Ok bat dy koningynne dat wy vnsen heren vnd stede beden dat ze nicht en loueden ze vnd ere ryke were dor ane vorwaret ♦
<II> Item dů dy sendeboden van Helschenborch wedder ouer qwemen do hilden sy met herthoge Iohan van Mekelborch enen dach tho Rostok/ vnd dedingden met em alze dat hir na volget beschreuen ♦
<1> Int erste is gesproken vmme dy ramynghe alze dy sendeboten sint
<2> Vortmer hebben der heren sendeboden van Pr{ue}ssen vnd vort der stede hir vorgadert briffe [geramet an] dy gemenen stede in der hense tho scriuen in dem lude hir na geschreuen ♦ Post salutacionem. Leuen vrunde (etc. = nr. 256).
<3> Vortmer weret alzo dat dy vorgenomede handelinghe nicht vůlthogen
wůrde/ so dungket den sendeboten hir vorgadert gut vnd nůtte wezen dat man id
kegen dat iar mit der were tho der zee wart holde/ alse dy ordinancie inholt dy lest in der vaste tho Lubeke ghemaket wart/ dat man tho mitfaste
negest komende worde
<4> Vortmer so dungket den steden wol redelik wezen dat men dat puntgelt bouen alse dat gesecht is moghe vorhogen wenne der vele is dy tho der were nicht en doen vnde grot gut tho der zee wart senden ♦
<5> Item so hebben dy stede ouer een gedregen eft dy kopman dy van R[ostok
vnd van der Wis]mar/ verdedinghen zolen edder nicht/ vmme dat ze den konyng alzo
<6> Item so beden dy stede herthoge Iohan vnd synen rad vmme dy Schonesche reyse dat hee anze dy grote arbeet vnd kost dy dar vp gedaen were van den steden ♦ Des wolde hee den steden derlouen ♦
<7> Item dy herthoge Iohan/ nam viii wegene met groten
gude/ vnd louede den steden dy
<III: 1-3> .....
<4> Gripeswold ♦ Item so hebben dy sendeboden gesproken met dem rade vam Gripeswolde vmme dy olye dy vp Borneholme geborghen wart vt Arnd Dukeres/ ♦ Dar antworden sy tho vnder velen worden dy voghet van Borneholm hedde en gedrøwet vmme des olyes willen dat sy den hadden vpgeholden/ doch so wolden ze em embyden/ dat hee dar qweme/ edder enen mechtigen boden dar zende/ dy dat gut vorderde met rechte/ des gelikes solden dy van Prussen ok don vp den dach vnser vrůwen assumpcionis ♦
<5> Sůnde ♦ Item do s{ye} qwemen tho dem Sůnde do vorbodede dy rad dy sendeboden/ ♦ Dar was meister Iohan der heren schriuer van Lubeke komen vnd hadde erer beydet met erem briffe dy ludede alzo wů dat herthoge Iohan van Mekelborch vnd zine stede Rostok vnd Wismar hadden den dach vorlecht van dem Sůnde in dy stat tho Rostok/ vnd weren begerende dat zy volgeden vnd den dach dar myt en helden ♦
<6> Dar qvam herthoge Iohan van Mekelborch vnd syn rat met den steden Rostok vnd Wismar van Lubeke her Hinrik Westhoff her Iohan Nygebůr her Herman Dartzowe her Iordan Pleskowe van Prussen dy kumpther van Schonezee dy grote scheffer van Marienborch van Thoron Herman van Allen vam Elbinge Henrik Dame[rowe] vam Sunde Gregorius Swerting her Niclaus Zeghevriid vam Gripeswolde [Laurencius Bokholt] dy voghet [van] Campen ♦
<7> Des spreken desse vorgescreuen sendeboden [met herthoge] Iohan [van Mek]elborch vnd met zime rade vmme synen rat mede in Denemarken tho senden/ vnd tho spreken vmme dy losinghe koning Albrechtis van Sweden [met] der koningynnen van Denemarken/ ♦ Vnder velen worden zo voriaworde dy herthoge dat hee synen rad dar zande ♦
<8> Vortmer rededen dy sendeboden met herthoge Iohan vnd zime rade vmme dy Schonesche reyse ♦ Dar vp antworde hee vnd zyn rad/ dat stůnde em nicht to doende dat hee syne were nedder leghede vnd sterke dy koningynnen met dem tolne vp Schone etcetera ♦
<9> Item so b{oe}t herthoge Iohan vnd zin rad den briiff tho bezegelen vnd hebben en bezegelet vnd hebben den briiff gelouet vnserm
heren dem homeister tho senden ken Prussen in
<10> Item so beden dy sendeboden herthoge Iohanne vnd synen rad vmme
lozinghe Marqward Warsowen alze vnse here dy homeister bat vor em synen rat tho
Prussen/ ♦ Dar antworde hee alzo tho/ hee wolde dy Molteken vruntliken bidden/
mochte dat nicht helpen/ hee wolde z{ye} tho daghe vnd tho rechte laden vnd
<11-12> .....
<IV: 1> Kerstian Rudingher ♦ Item sy hebben gevordert den schaden ieghen dy koningynne dy den van Prusen geschen is in dem ryke van Denemarken alze van Kerstian Rudingers wegen dy vnder Helschenborch bleff ♦ Dar antworde dy koningynne tho/ sy en hadde des nicht tho doen/ her Henning van Pudbůs hadde ynne gehat Helschenborch van der menen stede wegen do dy schade geschien were ♦ Dů begerden dy sendeboden rechtis tho zinem sone/ ♦ Do sprak dy koningynne/ sy hadde ze dar vmme nicht geladen/ dat ze vns to rechte stan zolden/ ok spreken z{ye}/ dat z{ye} hadden gude bezegelde bryve van des gudes wegen/ dat den steden wol gen{ue}gede/ dy hadden s{ye} tho D{ue}deschen landen/ ♦ Dy bewisinghe solen sy bringhen vp dessen neghesten dach ♦ Summa xiic xiiii libras grote ♦
<2> Volqwin Vorsthøsen ♦ Item so schuldigheden dy sendeboden Zwarte
[Sconing] vmme xlm iiicxii nobelen dy hee
nam an wande vt dem schepe Volqwin Vorsthůsen ♦ Dar tho antworde hee hee were en
geleydet man van der koningynnen vnd van den steden ♦ Wolde en genich man
schuldigen dat me en
<3> Peter Gerdesson ♦ Item dy sendeboden clageden der koningynnen ouer
<4> Egbrecht Heket ♦ Item so clageden sy dat Egbrecht Heket bleef vp Aneholt vnd dy voghet van dem lande nam em al dat gut do z{ye} et geborghen hadden ♦ Dar wolde dy koningynne vnde er rad nicht van weten/ dat dar ienich schip gebleuen
<5> Parowe ♦ Item so clageden z{ye} ouer her Parowe ♦ Dy nam Hinrik Grøning tho Munsterszůnd summa vic nobelen ♦ Dar antworde dy koningynne tho her Parowe were des rykes vient tho den tyden vnd hadde neen leen efte gut gelaten in erem ryke
<6> Iůel ♦ Item dem zeluen Hinrik Grøning heft genomen Clawes I{ue}el summa iiic nobelen tho Vnsberghe ♦ Des namen kennen nymandes ♦
<7> Item Anthonius des schepes houetman van Ripen nam Iohan Dissowen iii lest vnd iiii tunnen heringhes ♦ Den man kande nymand dar ♦
<8> Becker ♦ Item der koningynnen dynere nemen Herman van der Asschen v Englissche laken vt Beckers schepe ♦ Dar antworde dy koningynne tho sy hadde zik met Becker berichtet dat em nøghede ♦
<9> Laurencius Růte ♦ Item der koningynnen dyner nomen vs Laurencius schepe van R{ue}ten c.lxxiii halve lakene an towe an vitalien an harnasch der koplude vnd schipmanne cledere summa xiɉm xii nobelen ♦ Dar tho antworde d{ye} koningynne/ se hadden geropen/ Mekelborch/ vnd her Albrecht Russe her Tydeman van H{ue}xer hadden der koningynnen louet den schipheren vnd syn schip wedder tho stellende vp een recht ♦
<10> Peter Vorraad ♦ Item Peter Vorraad van Dantzik dy manede Iesse Důuen vmme synen schaden iɉc mark Pr{ue}sch vp Martini ouer een iar ♦
<11> Neghelinge ♦ Item dy houetman van Neghelinge dy nam een schip met wyne ♦ Dar antworde tho dy koningynne dat wolde ere viende spizen tho dem Holme ♦
<12> Reymar Iordenszone ♦ Item Reymar Iordenszone van Koningsberge manede iiiic vnd xi nobelen ♦ Dar tho antworde d{ye} koningynne dy bisschop van Arhůsen vnd her Iønes Anderszone vnd andere ere rad zolden em gheuen c nobelen/ vnd dy koningynne gaff em x nobelen ♦
<13> Lubbrecht van Telghete ♦ Item Lubbrecht van Telghete bleef vp Borneholme dat gut nam dy voget Tůue Nickelsson summa iiim vc xxi nobelen dat hee bewizede met bezegelden bryuen van der stat van Thoron dat hee zik berichtet hadde met Hinrik Weghener van des gemenen gudes weghen dat den [van] Thoron antret ♦
<14> Lubbert van der Beke ♦ Item dy sendeboden beschuldigeden d{ye}
koningyn
ne vmme dat gut dat dar geberghet wart vp [dem
Schagen] vt dem schepe [Lubbertes] van der Beke/ ♦ Dar antwordede dy koningynne
tho/ ere zone were
<15> Arnd D{ue}ker ♦ Item so schuldegeden dy sendeboden den bisschop van Lunden vmme dat gut dat dar bleeff in Arnd Dukeres vnder Borneholme ♦ Summa des gudes viiim iiiic myn iiiɉ nobelen ♦ Dyt is alzo berichtet vor der koningynnen vnd vor den steden dat hee zal geuen vm nobelen/ nů vp sente Mertens dach negest to komende. me nobelen vort ouer een iar vp sente Mertens dach ii” nobelen/ vnd vort vp sente Mertens dach ouer een iar .iim. nobelen ♦ Dit vorscreuen gelt zal betalen dy bisschop in der stat tom Gripeswolde in deme hůse. dar her Laurencius Bokholt ynne wonet/ ♦ Des zal hee vns nů gheuen wen wy dar komen vc. mark Lubesch vnd dar tů dat gelt dat van deme olye komen is/ vort nů vp sente Mertens dach zal hee alze vele dar tů gheuen dat dy ersten me nobelen gantz betalet werden/ ♦ Weret dat hee desse daghe dere betalinghe nicht en helde/ so zolen alle dedinghe t{ue}sschen dem vorscreuen bisscope vnd vns ledich vnd l{oe}s zyn/ vnd wy zolen vnde willen vnsen gantzen schaden manen vp den bisschop vnd zyn land alse viiim iiiic myn iiiɉ nobelen.
I det Herrens år 1394 på sankt Maria Magdalenes dag forsamledes stæderne i Helsingborg, fra Lübeck hr. Gerhard van Attendorn, hr. Henrik Westhof, hr. Henrik van Hachede, fra Preussen: fra Thorn Herman van Allen, fra Elbing Henrik Damerow; fra Stralsund hr. Gregor Swerting, Nicolaus Segefrid, Bernhard van dem Rode, Herman Elm horst; fogeden fra Kampen; fra Greifswald Lorenz Bokholt, fra Riga Tideman van der Halle, fra Stettin Otto Jageduvel. De har forhandlet og er blevet enige med dronningen og med hendes råd angående løskøbelsen af kong Albrecht. Under mange forhandlinger og mangehånde drøftelser, som fandt sted dér, er det blevet besluttet således, som det står skrevet herefter.
<I:1> Kongen og dronningen har på intet punkt givet afkald på deres rettigheder og vil på begge sider ikke være eftergivende med hensyn til deres rettigheder. Og hun vil frigive kongen og hans søn imod sikkerhed for et tidsrum, således som det er skrevet nedenfor, til de otte nedenfor skrevne stæder, nemlig Lübeck, Hamburg, Stralsund, Thorn, Elbing, Danzig, Kampen, dem fra Riga eller fra Reval. Skulde det forholde sig således, at de ikke kunde gøre dette, så vil hun udtage flere stæder, (nemlig) dem fra Stettin eller dem fra Greifswald, og desuden følgende tre stæder, Rostock, Wismar og Stockholm foruden de otte fornævnte på nedenstående betingelse. Forholdt det sig således, at kongen inden for dette tidsrum ikke kunde komme overens med hende i venskab eller mindelighed, så skal han give hende 60.000 lødige mark. Hvad han skal give mere, det har hun overladt til stæderne at afgøre, eller man skal overgive hende Stockholm, eller han skal vende tilbage i fangenskab, levende eller død, sammen med sin søn og med alle de (andre) tilfangetagne. Hvad hun gør i denne sag, det gør hun for Guds skyld, for fredens og stædernes hengivenheds skyld, så at hun så meget mere kan nyde godt af stædernes venskab og gunst, og så det kommer til en sådan fred og forsoning, hvorved de på begge sider, hun og hendes riger, kongen og hans folk, er tilgodeset. Og freden skal man fuldbyrde, afslutte og sikre ved ed, førend dronningen mod sikkerhed løslader kongen og hans folk; thi skulde det forholde sig således, at dette ikke kunde finde sted forinden, så skal alle disse aftaler ingen gyldighed have. Dronningen vil frigive kongen og hans søn mod sikkerhed, (nemlig) mod en sådan sikkerhed, som står skrevet foran, og vil give dem et halvt års frist, og er det således, at det kan komme til en sådan fred og forsoning, hvorved hun og hendes riger er tilgodeset, hvis det da forekommer råd og stæderne, at det er gavnligt at give dem en længere frist, da vil hun gerne foranledige dette efter sine rådgiveres og stædernes råd. For at fuldbyrde denne overenskomst er der berammet et venskabeligt møde, som skal holdes på Ålholm førstkommende allehelgensdag. Og dronningen vil sende sine bude med over til hertug Johan af Mecklenburg, og skulde det ske, at hertug Johan havde indvendinger derimod, så skal han meddele hende det igen. Hvilken sikkerhed de stæder, som dronningen betror dette, skal stille hende ved at borge for, at det overholdes sådan, som det er skrevet foran, det vil hun overlade til stædernes afgørelse, så at stæderne i denne sag fuldt ud indestår for hende med løfter og med breve, for at hun ikke kan bebrejdes, at hun har betroet stæderne dette, og sådan at de på begge sider kan være det bekendt for Gud og mennesker. Og når denne bekendtgørelse har fundet sted, så skal kongen og hans søn og alle de (andre) tilfangetagne løslades på begge sider på de forud trufne betingelser, sådan som det er skrevet foran. Angående alle dem, der drager til mødet, så skal de have frit lejde fire uger før mødet og fire uger efter mødet, når mødet er holdt. Angående freden og forsoningen, så skal de holdes således, at dronningen ....., kongen og hans folk på begge sider er sikrede derved. Hvilken sikkerhed og hvilke løfter man skal give til det formål, det vil hun overlade til sit riges rådgivere og til stæderne, når de kommer, som aflægger løfterne over for hende.
<2> Fremdeles tilbød og tilbyder dronningen stæderne sin hjælp til at skabe fred på havet, førend hun indbyder sine andre venner hos sig, (på havet), hvor købmanden kan lide stor skade.
<3> Desuden bad dronningen om, at vi skulde anmode vor herre og stæderne om, at de ikke lovede noget, medmindre hun og hendes rige var sikrede derved.
<II> Fremdeles holdt sendebudene, da de igen kom herover fra Helsingborg, et møde i Rostock med hertug Johan af Mecklenburg og forhandlede med ham, som det står beskrevet herefter.
<1> For det første blev der talt om de beslutninger, som sendebudene havde aftalt under forhandlingerne med dronningen i Helsingborg. Og hertug Johan af Mecklenburg, kongens råd i Sverige, de fra Rostock og fra Wismar har bedt de stæder, der var forsamlet her, om, at de sammen med de andre stæder, der er nævnt foran, vil stille sikkerhed for kongens og hans søns løsladelse på sådanne betingelser, som aftalen indeholder; thi de er villige til at yde en passende sikkerhed herfor. Da spurgte stædernes sendebude dem om, hvis det skete, at deres råd besluttede at stille sikkerhed for kongens og hans søns frigivelse, hvilken sikkerhed de da vilde give dem for det. På det svarede de, at de bestemt havde hørt sendebudene i Danmark; angående hvilken sikkerhed de dér har tilbudt.
Dertil har de sagt følgende, (nemlig) at de som sikkerhed for stæderne vil sætte deres herre, altså kongen, og hans søn og hertug Johan af Mecklenburg og en af dennes brødre, tillige 100 riddere og væbnere, de bedste i landet, og alle stæder, store og små, som er beliggende i herskabsområdet Mecklenburg. Hvis dette ikke var nok, så vilde de derudover pantsætte Stockholm som sikkerhed for stæderne. Dette har hver enkelt af stæderne påtaget sig at forelægge for sit råd og at meddele et svar derpå. Angående den forskrevne aftale, således som det er besluttet at fuldbyrde den, har hertug Johan, kongens råd og de fra Rostock og fra Wismar besluttet at holde møde på Ålholm på allehelgensdag, som det er blevet vedtaget i Helsingborg. Og dette har de ladet meddele dronningen ved hendes sendebude, nemlig hr. Jens Rud og hr. Predbjørn Podebusk. Angående dem fra Hamburg og de andre stæder, der ikke er til stede her og er udtaget som garanter, dem vil hertug Johan holde møde med og sende sine breve om dette til dem.
<2> Fremdeles har herrerne fra Preussens sendebude og desuden fra de stæder, der er forsamlede her, besluttet at skrive breve til de menige stæder i hanseforbundet med den herefter skrevne ordlyd. Efter hilsenen, kære venner (o.s.v. = nr. 256).
<3> Forholdt det sig fremdeles således, at den fornævnte aftale ikke blev fuldbyrdet, så forekommer det de sendebude, der er forsamlede her, at være godt og nyttigt, at man indtil årets udgang fastholdt det med forsvarsstyrken på havet, således som den forordning indeholder, der i sidste faste blev udformet i Lübeck, at man (nemlig) førstkommende midfaste vilde være parat til at sejle ud med forsvarsstyrken. Men det har hver enkelt venligt ønsket at forelægge for sit råd og åbent at erfare, om det kunde ske.
<4> Fremdeles forekommer det stæderne bestemt at være rimeligt, at man skal forhøje pundtolden ud over, hvad der er aftalt; thi der er mange, som ikke bidrager til forsvarsstyrken og sender store mængder gods til søs.
<5> Fremdeles er stæderne blevet enige om (spørgsmålet), om købmændene skal anklage dem fra Rostock og fra Wismar for retten eller ikke, for at de ..... kongen således ...... Det har hver enkelt henvist til forelæggelse for sit råd.
<6> Fremdeles anmodede stæderne hertug Johan og hans råd med henblik på farten til Skåne om, at han vilde overveje den store møje og de omkostninger, som stæderne har bidraget med hertil. Det vilde han tilstå stæderne.
<7> Fremdeles havde hertug Johan taget otte vogne med stort gods og lovede de stæder, der var til stede, at give (dem) deres gods tilbage. Men til Holland, Zeeland og andre vilde han ikke give noget tilbage.
<III: 1-3> .....
<4> Greifswald. Fremdeles har sendebudene talt med rådet i Greifswald om den olie, der blev bjærget på Bornholm fra Arnold Dukers (skib). På det svarede disse blandt mange ord, at fogeden på Bornholm havde truet dem på grund af olien, (nemlig) over at de havde beslaglagt den. Dog vilde de lade ham det meddele, at han skulde komme herhen eller sende et befuldmægtiget bud derhen, som retmæssigt krævede godset. Det samme skulde de fra Preussen også gøre på Vor Frues himmelfartsdag.
<5> Stralsund. Fremdeles så indkaldte rådet sendebudene, da de kom til Stralsund. Der var mester Johan, herrerne i Lübecks skriver, kommet og havde ventet på dem med deres brev, der lød således, at hertug Johan af Mecklenburg og hans stæder Rostock og Wismar havde forlagt mødet fra Stralsund til staden Rostock, og de anmodede indtrængende om, at de skulde følge med og skulde holde mødet dér med dem.
<6> Dér kom hertug Johan af Mecklenburg og hans råd sammen med stæderne Rostock og Wismar, fra Lübeck hr. Henrik Westhof, hr. Johan Nyebur, hr. Herman Dassow, hr. Jordan Pleskow, fra Preussen komturen fra Schönsee, storskafferen fra Marienburg, fra Thorn Herman van Allen, fra Elbing Henrik Damerow, fra Stralsund Gregor Swerting, hr. Nicolaus Segefrid, fra Greifswald Lorenz Bokholt, (og) fogeden fra Kampen.
<7> Da forhandlede disse forskrevne sendebude med hertug Johan af Mecklenburg og med hans råd om at sende hans råd med til Danmark og at forhandle om løskøbelsen af kong Albrecht af Sverige med dronningen af Danmark. Blandt mange ord indvilgede hertugen i, at han vilde sende sit råd derop.
<8> Fremdeles talte sendebudene med hertug Johan og hans råd om Skånefarten. Hertil svarede han og hans råd, at det ikke tilkom ham, at han nedlagde sit forsvar og øgede dronningens magt gennem tolden i Skåne o.s.v.
<9> Fremdeles tilbød hertug Johan og hans råd at besegle brevet og har beseglet det og har lovet at sende brevet til Preussen til vor herre, højmesteren, med sådan ordlyd, som hertug Johans råd forhandlede med dem fra Preussen i Marienburg
<10> Fremdeles anmodede sendebudene hertug Johan og hans råd om Markvard Warsows løsladelse, ligesom vor herre, højmesteren, havde anmodet sit råd i Preussen om på hans vegne. Hertil svarede han således, at han vilde bede Moltkerne venligt derom. Kunde dette ikke hjælpe, så vilde han stævne dem ifølge lov og ret, og sagsøge dem inden for det tidsrum, hvor sendebudene var i Danmark. Da blev han vurderet til 40 mark lybsk i løsepenge. Og Klaus Lemme blev vurderet til 100 mark lybsk i løsepenge og købte sit skib tilbage af dem for 275 mark. Og den anden skipper, der havde sine redskaber i Klaus Lemmes (skib), han gav også 100 mark for sin frigivelse og 40 mark for sit anker.
<11-12> .....
<IV: 1> Kristian Rudiger. Fremdeles har de krævet den skade (dækket) af dronningen, som er påført dem fra Preussen i riget Danmark, nemlig på Kristian Rudigers vegne, der forliste ved Helsingborg. Hertil svarede dronningen, at hun intet havde at gøre dermed. Det var hr. Henning Podebusk, der på hansestædernes vegne havde haft Helsingborg under sig, dengang skaden var sket. Da krævede sendebudene en retslig afgørelse over for hans søn. Da sagde dronningen, at hun ikke havde indbudt dem, for at de skulde underkaste sig os i retslig forhandling; desuden sagde de, at de havde gode beseglede breve angående det gods, som var fuldt ud tilfredsstillende for stæderne, dem havde de i Tyskland. Disse beviser skal de medbringe på næste møde. Ialt 1214 pund grot.
<2> Folkvin Vorschutze. Fremdeles anklagede sendebudene Svarteskåning på grund af 40.312 nobler, som han havde taget i klæde fra Folkvin Vorschutzes skib. Hertil svarede han, at han havde fået frit lejde af dronningen og af stæderne. Hvis nogen vilde anklage ham, (skulde) man stævne ham ..... fire uger forinden.
<3> Peder Gerhardsen. Fremdeles klagede sendebudene til dronningen over Henneke Limbæk, der fratog Peder Gerhardsen omkring ..... ialt 2808 1/2 nobler i voks, i pelsværk, i kobber og i jern. Hertil svarede dronningen, at hun vilde sende ham sit brev om, at han skulde komme til det næste møde. Desuden havde hun ikke myndighed til at fælde dom over ham.
<4> Egbert Heket. Fremdeles klagede de over, at Egbert Heket forliste ved Anholt, og at landets foged fratog ham alt godset, da de havde bjærget det. Dronningen og hendes råd vilde ikke vide noget af, at der var forlist noget skib dér.
<5> Parow. Fremdeles klagede de over hr. Parow. Han fratog Henrik Grøning ialt 600 nobler i Mönstersund. Hertil svarede dronningen, at hr. Parow på de tider var rigets fjende og ikke havde efterladt noget len eller gods i hendes rige.
<6> Jul. Fremdeles har Klaus Jul frataget samme Henrik Grøning ialt 300 nobler i Vnsberghe. Dennes navn kender ingen.
<7> Fremdeles fratog Anton, skibet fra Ribes kaptajn, Johan Dissow tre læster og fire tønder sild. Denne mand var der ingen dér som kendte.
<8> Becker. Fremdeles fratog dronningens tjenere Herman van der Asschen fem stykker engelsk klæde fra Beckers skib. Hertil svarede dronningen, at hun havde forligt sig med Becker, således at han var tilfreds.
<9> Lorenz Rute. Fremdeles tog dronningens tjenere fra Lorenz Rutes skib 173 halve stykker klæde, af redskaber, af proviant, af rustning, af købmændene og skippernes klæder for ialt 11512 nobler. Hertil svarede dronningen, at de havde råbt Mecklenburg, og hr. Albrecht Russe (og) hr. Tideman van Huxer havde lovet dronningen at overdrage erstatningen til skipperen og hans skib til retslig afgørelse.
<10> Fremdeles rejste Peter Vorrad fra Danzig krav mod Jens Due for sin skade på 150 mark preussisk om et år til mortensdag.
<11> Neglinge. Fremdeles tog høvedsmanden fra Neglinge et skib med vin. Hertil svarede dronningen, at det vilde forsyne hendes fjender i Stockholm med proviant.
<12> Reimar Jordanssen. Fremdeles rejste Reimar Jordanssen fra Königsberg krav på 411 nobler. Hertil svarede dronningen, at biskoppen fra Århus og hr. Jens Andersen og andre fra hendes råd skulde give ham 100 nobler, og dronningen gav ham 10 nobler.
<13> Lubbert van Telgite. Fremdeles forliste Lubbert van Telgite ved Bornholm. Godset tog fogeden Tove Nielsen, ialt 3521 nobler, hvilket han beviste med beseglede breve fra staden Thorn (om), at han havde forligt sig med Henrik Wegener om det fælles gods, der tilkommer dem fra Thorn.
<14> Lubbert van der Beke. Fremdeles anklagede sendebudene dronningen på grund af det gods, der var blevet bjærget i Skagen fra Lubbert van der Bekes skib. Hertil svarede dronningen, at det var hendes søn, der havde været ..... for riget ..... og ikke hende. Dog indrømmede hun, at hun deraf havde modtaget 250 stykker klæde, 100 (stykker) kirsey, 50 (stykker) fra Arras. Dette forskrevne gods blev med stædernes råd vurderet til 2750 nobler. Af denne forskrevne sum har de fra Lübeck fået 600 mark lybsk. Således forbliver dronningen af denne forskrevne sum 2430 nobler skyldig. I denne sag har de fra Kampen gjort krav på 16 1/2 stykker klæde. Desuden har de fra Stralsund gjort krav på de forskrevne penge. Desuden skulde dronningen selvtolvte have svoret på, at hun og hendes søn ikke havde nydt og modtaget mere af godset i overensstemmelse med privilegierne og stædernes udsagn.
<15> Arnold Duker. Fremdeles anklagede sendebudene biskoppen af Lund på grund af det gods, der forliste i Arnold Dukers (skib) ved Bornholm. Summen af godset (er) 8396 1/2 nobler. Dette er ordnet således med dronningen og med stæderne, at han skal give 5000 nobler, (nemlig) nu på førstkommende sankt Mortens dag 1000 nobler, yderligere 2000 nobler på sankt Mortens dag et år senere og yderligere 2000 nobler året efter på sankt Mortens dag. Disse forskrevne penge skal biskoppen betale i staden Greifswald i det hus, som hr. Lorenz Bokholt bor i. Deraf skal han give os 500 mark lybsk, når vi kommer dertil, og desuden de penge, der stammer fra olien, endvidere skal han nu på sankt Mortens dag lægge så meget til, at de første 1000 nobler bliver betalt fuldt ud. Skulde det ske, at han ikke overholdt disse betalingsdage, så skal alle aftaler mellem den forskrevne biskop og os være ophævet, og vi skal og vil kræve erstatning for hele den skade, vi har lidt, over for biskoppen og hans land, nemlig 8396 1/2 nobler.
Som allerede anført i Hanserec. falder de preussiske udsendinges beretning i fire dele: 1) forhandlingerne med dronning Margrete i Helsingborg 22. juli og følgende tid, 2) forhandlingerne i Rostock med hertug Johan 2. af Mecklenburg omkr. 8. september, cf. hertil også nr. 256, 3) forudgående forhandlinger i Rostock med hertugen omkr. 7. juli, cf. hertil også nr. 245, og 4) de preussiske krav om skadeserstatninger, rejst over for dronning Margrete. De sidste to dele har karakter af bilag, således at 3) hører til 2), medens 4) hører til forhandlingerne i Helsingborg, der må have strakt sig over længere tid, ef. Detmar, ed. Koppmann II 58. Detmar henlægger forhandlingerne til omkr. 15. august, samtidig med at han noterer, at Gregor Swerting blev dræbt af en dansker, da han var på vej til forhandlinger med dronningen på borgen.