1394

1394. [e.] 25. oktober. 277

Konrad Römer, rådsnotar i Rostock, afgiver beretning om sin rejse til højmesteren for den tyske orden.

A: Rostock Stadtarchiv. Hanserecesse.

Tryk: Hans. Gesch.blätter. Jahrg. 1900 106-16; Mekl. UB. XXII 418 nr. 12693. Dipl. Dan. 4. rk. V nr. 277; DRB. IV:5 nr. 277 (i oversættelse).

Konrad Römer tiltrådte rejsen 1394 12, september, men kan tidligst have afgivet beretningen efter 25. oktober, dog inden de preussiske udsendinge til Ålholmmødet 1. november var taget til fange af hertugen af Pommern, cf. nr. 281.

Udtog og arkivalske oplysninger efter Mekl. UB.:

Anno domini m^o ccc^o xciiii^o sabbato proximo infra octauas natiuitatis Marie equitaui de Rozstok ..... et ueni in Dantsik die dominica sequenti in uigilia beati Mathei apostoli et ewangeliste. ♦ To deme ersten vmme de breue, de ick vppe der Swyne torugge screff an myne heren to Rozstok, wo den Prusseschen heren, de to deme dage weset hadden, tydinge dar vnder ogen quemen, dat de meyster in sunte Iohannis dage decollacionis vor de Wille komen were vnde bynnen enem mande na der gift des suluen breues nicht in Prussen wedder queme: oft de boden, de vt Prussen wedder to deme dage sand worden, also drade to deme dage to Aleholm nicht komen konden, dat me dat den van Lubeke edder der konynginnen enbode. ♦ ..... ♦ Also red ik des sunnauendes vor sunte Michelis dage mit deme sceffere na deme Elvinge, vnde vunden de bedigere vorbenant, den cummender van deme Elvinge <vnde> her Frederik van Wenden, den treseler, to deme Leske, vnde antwerdede en myne credencien vnde worf myne werue to en. ♦ ..... ♦ Ok antwerdede ik den vorbenomeden bedigeren enem yewelk ene scrift, dar de degedinge inne stan, de to deme Aleholm be grepen sint. Vnde dede deme treseler ene scrift van der vengnisse des konynges, wo swarliken de vangen sittet; dat was em wol to dancke. ♦ Vnde bad, dat he se deme mestere lesen lete; dat wolde he don. ♦ ..... ♦ To deme Elvinge dar was her Tydeman van der Halle vte Liflande. ♦ Mit em vnde mit hern Hinrik Damerowen, borgermestere to deme Elvinge, sprak ik: Weret, dat de stede vt Liflande, de de konynginne nomet hadde to borgen, nicht komen konden vppe den dach to Aleholm, dat her Tydeman darumme spreken mit den van deme Elvinge vnde mit anderen steden in Prussen, dat se mit erer macht van der Liflandeschen wegene quemen to deme dage. ♦ ..... ♦ Des vrydages <in> sunte Dioniß dage red ik na der Marienborch vnde was nacht to Grewin. ♦ ..... ♦ Vppe deme wege sprak ik vaste mit des meysters scriuer. ♦ De sede my, wo de scheffer besloten breue mit sik bracht hadde van der konynginnen, dar se inne screff grot van ereme rechte. ♦ ..... ♦ Des sondages let my de meyster to gaste bidden. ♦ Do dar geten was, do warff ik to em vnde to synen bedigeren myne werue. ♦ ..... vnde sprak: Leue gnedige here, de biscop van Swerin, hertoge Iohan van Mekelenborch, syn broder, des konynges rad vnde syne stede hebben my sand to iuwen gnaden ..... ♦ Vnde dancken vortmer den erliken heren iuwes ordins, dem commender van Schonensee vnde groten scheffere van Marienborch vnde iuwen steden, de gi to deme dage sand hadden to Helsingborch vmme des koninges beste willen, dat se sik erliken vnde wol in des konynges saken bewiset hebben alse bedderue lude vnde syn recht gehort hebben, dat he heft to deme rike to Sweden, vnde ok dat unrecht, dat em geschen is, des he vnde syn veddere hertoge Iohan, syn rad vnde syne stede bleuen bi den suluen iuwen sendeboden vnde bi den anderen steden vnde noch also don willen, des iw de sendeboden wol berichten mogen, vnde hebben sik vaken vnde vele vorboden to Lubeke vor den menen steden, dat se likes, rechtes, mynne vnde der schattinge ouer den konyng scholden mechtigh wesen, dar id newerlde to komen konde, vnde ok sik de konyng to dem Lintholm vorbot, des iuw de cummender van Schonensee wol berichten mach, de vor em was, vnde andere lude, riddere vnde knechte vnde de borgermestere van den steden. ♦ Dat ik dat recht rorede in myme werve, allene dat id myne credencie nicht inne hadde, dat dede ik darumme, wente my des meysters scriuer secht hadde, alse vor screuen is, dat de scheffer der konynginnen breue mit sik bracht hadde, dar se grot inne screff van erem rechte etcetera, vnde dat meste del darumme, dat de meyster to somer screff an syner scrifft, he wolde syne boden senden to deme dage vnde seen laten, in weme dat vnrecht gevunden worde, dar wolde he denne vmme spreken mit synen bedigeren, vppe dat se wisten, dat dat vnrecht an vs nicht gevunden wart. ♦ Vnde bad vordan, dat de meyster de suluen sendeboden wedder sande to deme dage to Aleholm, oft id synen gnaden also behegelik were, wente en alle sake, des konynges recht vnde syn vnrecht, witlik were<n>, vnde makede se mechtich, alsodane stucke vnde sake to ramende vnde vulbordende, alse in den degedingen begrepen weren edder de me noch begripen worde, id were vmme vrede vnde sone to wissende, den konyng vttoborgende vnde bewaringe darvore to nemende. ♦ Vnde ok, oft de vt Liflande, de de konynginne ok nomet heft to borgen, nicht komen konden vppe den dach to Aleholm, dat den syne boden mit vuller macht van erer wegen quemen, wente ik hopede, he were erer wol mechtich. ♦ Vnde bad odmodigen, dat se ansegen god vnde dat mene beste vnde den groten iammer des konynges, den he lit in syner vengnisse, alse he doch in eren, vmme vnrecht to wedderstande, vangen is, dat newerlde vorste edder en misdedich mynsche also holden wart, des en de commender to Schonensee vnde andere bedderue lude, de vor dem konynge weren in deme to<r>ne, wol berichten mochten, vnde hulpen em, dat he leddich vnde los worde, wente negest gode syn losinge vnde alle syn trost an en lege, vnde dat se em hulpen mit gelde vnde mit gude vnd mit anderer vruntliken hulpe, wor em des nod vnde behuf were, se weren io rechtes, like, mynne vnde schattinge ouer en mechtich, vnde nemen darvore bewarynge. ♦ Synes ordens boden wisten wol, dat des konynges rad vnde stede en in vorborgenheit den Stokholm to vorpandende boden hadden. ♦ Weret, dat me ene vorsetten scholde, dat se des nemande bet gunden, den iuwen orden. ♦ Vnde sede: Leue here, desse werue hebbe ik tovorn woruen to den erliken heren, deme commender von dem Elvinge vnde to dem treseler, do gi noch nicht heyme komen weren, vnde hebben en geantwerdet myne credencien, vnde bad, dat se darumme spreken vnde geuen my eyn gutlich antwerde. ♦ Do nam de meyster ene lange besprake mit synen bedigeren. ♦ Do wart ik wedder eschet. ♦ Do sprak de meyster: Leue meyster Conrade ..... ♦ Wy wolden, dat <de> degedinge wol begrepen weren, vnde dat id ok den ende neme, dat sege wy gerne. ♦ ..... ♦ Vnde to den reden, alse de meyster sede, wy wolden, dat de degedinge wol begrepen weren etcetera, dar sede ik to: Leue here, des konynges rad vnde syne stede Rozstok vnde Wismer, de to deme dage weren to Helsingborch, haddent gerne nomen, dat <de> degedinge beter worden hadden, konde id schen hebben; men de hopen des io to iuwen sendeboden vnde to den steden, dat de degedinge beter werden scholen vppe deme dage to deme Aleholm. ♦ Do sede de meyster: Vft god <wil>, de vormach id wol. ♦ Do bod ik em ene vtscrift der degedinge. ♦ Do sede he: Wy hebben se alrede wol gehort, de gi vsen boden antwerdet hebben. ♦ Des sondages auendes quemen de sendeboden van ses Prusseschen steden: Colmen, Thoren, Brunsberge, Konyngesberge, Elving vnde Dantzike, van ener yewelken stad io vere edder dre boden. ♦ Des mandages vromorgen weren se mit deme meystere vnde mit synen bedigeren imme rade. ♦ Des berichteden de sendeboden der degedinge, dede handelt weren vppe deme dage to Helsingborch. ♦ Dat warede bet to hogen middage. ♦ ..... ♦ De bedigere vnde de stede in Prussen holden enen dach to Marienborch des sondages vppe sunte Crispini vnde Crispynianus dach. ♦ Van deme dage riden de boden vordan to dessen dage to Aleholm in sunte Symonis vnde Iude dage von Dantzik mit vuller macht van der Liflandeschen wegen. ♦ Des ordens boden sint de com- mender van der Swetze, dat is de greue van Swartzeborch, vnde de grote scheffer van Marienborch vnde boden van den dren steden Thoren, Elvingh vnde Dantzik, de de konynginne nomet heft to borgen. ♦ ..... ♦ Vppe dessse syd der Swyne beiegende my der konynginnen pape; de wolde riden to deme hertogen van Pomeren.

I det Herrens år 1394 nærmeste lørdag inden ottendedagen efter Marias fødselsdag red jeg fra Rostock..... og kom til Danzig den følgen de søndag, dagen før den hellige apostel og evangelist Matthæus' dag. For det første angående de breve, som jeg ved Swine skrev tilbage til mine herrer i Rostock om, at de preussiske herrer, som havde været til mødet, dér havde fået meddelelse om, at højmesteren på sankt Johannes døberens halshugningsdag var kommet til Vilna og ikke kom tilbage til Preussen i en måned efter udstedelsen af samme brev, (og) at man skulde meddele det til dem fra Lübeck eller til dronningen, hvis de bude, som fra Preussen igen blev sendt til mødet, ikke kunde komme så hurtigt til mødet på Ålholm..... Således red jeg lørdag før sankt Michaels dag sammen med skafferen til Elbing, og vi fandt de fornævnte komturer, komturen fra Elbing og hr. Frederik van Wenden, skatmesteren, i Leske og overrakte dem mine akkreditivbreve og udførte mit hverv over for dem. ..... Endvidere overrakte jeg hver af de fornævnte komturer en skrivelse, hvori de aftaler står, der er fastsat i Helsingborg. Og jeg gav skatmesteren en skrivelse angående kongens fangenskab (om), hvor strengt han holdes fangen. Det var han meget taknemmelig for. Og jeg bad om, at han lod højmesteren læse det. Det vilde han gøre. ..... I Elbing var hr. Tideman van der Halle fra Livland. Jeg talte med ham og med hr. Henrik Damerow, borgmester i Elbing, (og sagde,) forholdt det sig således, at de stæder fra Livland, som dronningen havde udtaget som garanter, ikke kunde komme til mødet på Ålholm, at hr. Tideman (da) skulde forhandle med dem fra Elbing og med andre stæder i Preussen om, at de med disses fuldmagt skulde komme til mødet på deres fra Livlands vegne. ..... Fredag på sankt Dionysius' dag red jeg til Marienburg og overnattede i Grebin. ..... På vejen talte jeg meget med højmesterens skriver. Han fortalte mig, at skafferen havde bragt lukkede breve med fra dronningen, hvori hun indgående skrev om sine rettigheder. ..... Søndag lod højmesteren mig indbyde som gæst. Dengang der var spist, da forelagde jeg ham og hans komturer mit hverv. ..... og sagde: Kære, nådige herre. Biskoppen af Schwerin, hertug Johan af Mecklenburg, dennes broder, kongens råd og hans stæder har sendt mig til Eders nåde..... Og de takker yderligere de hæderlige herrer fra Eders orden, komturen af Schönsee og storskafferen af Marienburg, og Eders stæder, som I havde sendt til mødet i Helsingborg for kongens bedstes skyld, for at de i kongens anliggender ærligt og godt har vist sig som retskafne mænd og har lyttet til hans ret, som han har til Sveriges rige, og også til den uret, der er begået mod ham. Derfor føjede han og hans slægtning, hertug Johan, hans råd og hans stæder sig efter disse Eders sendebudes og de andre stæders kendelse og vil fremover gøre det, hvilket sendebudene kan underrette Eder nøje om, og de har i Lübeck tit og ofte over for hansestæderne erklæret sig villige til, at de skulde have fuldmagt til billighed og ret, mindelighed og løsepenge for kongen. Det kunde aldrig ske, og kongen erklærede sig i Lindholm også beredt, hvilket komturen af Schånsee, som var hos ham, nøje kan underrette Eder om og andre folk, riddere og væbnere og borgmestrene fra stæderne. Når jeg berørte retten i mit hverv, selv om det ikke var indeholdt i mit akkreditivbrev, så gjorde jeg det, fordi højmesterens skriver havde fortalt mig, som det er skrevet ovenfor, at skafferen havde bragt dronningens breve med, i hvilke hun skrev indgående om sine rettigheder o.s.v. og især, fordi højmesteren i sin skrivelse i sommer skrev, at han vilde sende sine bude til mødet og lade (dem) se, hos hvem uretten blev fundet. Det vilde han da drøfte med sine komturer, for at disse kunde vide, at uretten ikke blev fundet hos os. Og jeg bad endvidere om, at højmesteren igen sendte de samme sendebude til mødet på Ålholm, hvis det behagede hans nåde således, thi de var vidende om alle forhold, kongens ret og hans uret, og jeg gav dem fuldmagt til at beslutte og fuldbyrde sådanne punkter og sager, som var bestemt i aftalerne eller som man fremover vilde bestemme, det være sig for at sikre freden og forsoningen, for at løskøbe kongen mod garanti og at opnå sikkerhed herfor. Og endvidere skulde samme bude, hvis de fra Livland, som dronningen også har udtaget som garanter, ikke kunde komme til mødet på Ålholm, komme med fuldmagt på deres vegne; thi jeg håbede, at han havde fuld bemyndigelse over dem. Og jeg bad ydmygt om, at de vilde tage Gud og almenvellet og kongens store nød i betragtning, som han lider i sit fangenskab, eftersom han dog er taget til fange i ære, for at hindre uret, (nemlig det forhold), at aldrig nogen fyrste eller misdæder holdtes fangen således, hvilket komturen af Schånsee og andre retskafne folk, der havde været i tårnet hos kongen, nøje kunde berette om; og de skulde hjælpe ham, så at han blev løsladt og fri; thi næst efter Gud beroede hans løsladelse og al hans trøst på dem og (på), at de vilde hjælpe ham med penge og med gods og med anden venskabelig hjælp, hvor han havde brug og behov for det; de havde jo fuldmagt over ham med henblik på ret, billighed, mindelighed og løsepenge og skulde tage sikkerhed derfor. Hans ordens bude vidste godt, at kongens råd og stæder hemmeligt havde tilbudt dem at tage Stockholm som pant. Skulde det ske, at man var nødt til at pantsætte byen, så undte de den ingen mere end hans orden. Og jeg sagde: Kære herre, dette hverv har jeg i forvejen udført over for de hæderlige herrer, komturen af Elbing og skatmesteren, da I endnu ikke var kommet hjem, og jeg har overrakt dem mine akkreditivbreve, og jeg bad om, at de vilde drøfte det og give mig et venligt svar. Da havde højmesteren en lang drøftelse med sine komturer. Da blev jeg tilkaldt igen. Da sagde højmesteren: Kære mester Konrad ..... Vi vilde ønske, at forhandlingerne var vel udførte, og at det også vilde komme til den afslutning, det så vi gerne. ..... Og til de ord, som højmesteren sagde: Vi vilde ønske, at forhandlingerne var vel udførte o.s.v., sagde jeg: Kære herre, kongens råd og hans stæder Rostock og Wismar, der var på mødet i Helsingborg, havde med glæde godtaget, at aftalerne var blevet bedre, hvis det kunde være sket; men de sætter bestemt deres lid til Eders sendebude og til stæderne (i håb om), at aftalerne skal blive bedre på mødet på Ålholm. Da sagde højmesteren: Om Gud vil, formår han det vel. Da tilbød jeg ham en afskrift af aftalerne. Da sagde han: Vi har allerede nøje hørt dem, som I har overgivet vore bude. Søndag aften kom sendebudene fra seks preussiske stæder: Kulm, Thorn, Braunsberg, Königsberg, Elbing og Danzig, fra hver enkelt stad fire eller tre bude. Tidligt mandag morgen var de i rådet sammen med højmesteren og med hans komturer. Da aflagde sendebudene beretning om de aftaler, der var blevet drøftet på mødet i Helsingborg. Det varede til langt hen på middagen. ..... Komturerne og de preussiske stæder holdt et møde i Marienburg søndag på sankt Crispinus og Crispinianus' dag. Fra det møde red budene på sankt Simons og Judas' dag fra Danzig videre til mødet på Ålholm med fuldmagt på deres fra Livlands vegne. Ordenens bude er komturen af Schwetz, det er greven af Schwarzburg, og storskafferen af Marienburg og bude fra de tre stæder Thorn, Elbing og Danzig, som dronningen har udtaget som garanter. ..... På denne side af Swine mødte jeg dronningens klerk; han vilde ride til hertugen af Pommern.