1394

[1394] 11. november. Montau 281

Den tyske ordens højmester beder hertug Vartislav 7. den Yngre af Stolp om at løslade hans af denne tilfangetagne udsendinge, der var udsendt til forhandlingerne på Ålholm med dronning Margrete og hertug Johan 2. af Mecklenburg om løsladelse af kong Albrecht af Sverige.

A: tabt — Aa: Konigsberg Staatsarchiv (nu Berlin, Geheimes Staatsarchiv, Hauptabt. XX). Ordensfol. 2c p. 19 med overskrift Dem herczoge czur Stolpe hern Warczlaff dem iungern.

Tryk: Kotzebue, Preussens ältere Gesch. III 338 (i udtog); Voigt, Cod. dipl. Prussicus V 71 nr. 58; Hanserec. IV 234 nr. 242 — Reg. Dan. nr. *3472. Dipl. Dan. 4. rk. V nr. 281; DRB. IV:5 nr. 281 (i oversættelse).

Forhandlingerne på Ålholm var fastsat til 1394 1. november, cf. nr. 254 og 279.

Tekst efter Aa:

Irluchter furste/ ♦ Wir hatten vnsir gebiteger eynen/ alz den kompthur czur Swecz/ vnd vnsern grosscheffer/ mit etlichin vnsern burgern/ in botschaft czu dem tage/ der czwisschin der allirdurluchsten .. frouwen der kongynne von Denmark/ vnd den hochgebornen. herczogen czu Mekelburg czu Alsholm in Denmark begriffen ist/ vmb des durchluchsten fursten. des kongis wille von Sweden losunge vsgesant/ noch beiderteile begerunge vnd bethe/ wan sy vns habin beidesiet dor vmb gebeten/ d<e>s wir dy vnsern dortzu sendeten/ ♦ Dy selbin vnser boten habt ir gefangen/ alleine wir sy durch andirs wille nicht vsgesant hatten/ denn vmb ir beider bethe wille/ vnd durch fredis wille der sehe/ vnd nuctze des gemeynen kowfmans/ vnd allir lande/ ♦ Dy selbin vnser sendeboten habin vns ouch gesagt/ wy das ir vns scholt gebit/ das wir euch czu tage nicht ryten wellen/ sunder das wir vns der gewegert habin/ d<e>s wir dach <s>ere vnscholdig syn/ want wir habin vns stetlich dorczu dirboten/ dy vnsern vff eynen tag mit voller macht czu senden kegen den euwirn/ vnd glich vnd recht von den ewern do czu heischen vnd czu nemen/ des glichen dy vnsern den ewern weder thun solden/ alz dy brive wol vswisen/ dy wyr dor vmb ofte gesant habin ♦ Dor vmb bitten wir euch <s>ere das ir dy vnsern des gefenkniss ledig laset/ ♦ Ist is euch denne beheglich so wellen wir gerne eynen tag mit euch vfnemen vnd h<a>lden/ vnd begern andirs nicht von euch/ den glich vnd recht/ das vns das fare/ des glichin wir euch ouch gerne thun wellen/ sie wir euch keyns phlichtig czu thun/ ♦ Vnd beten dis briues eyn antwort by desim keginwortigen boten/ ♦ Gegehen czu Montow an sente Mertins tage.

Høje fyrste. Vi havde udsendt en af vore komturer, nemlig komturen af Schwetz, og vor storskaffer sammen med nogle af vore borgere som udsendinge til det møde, der er fastsat mellem den allerhøjeste frue (Margrete), dronning af Danmark, og den højbårne hertug af Mecklenburg på Ålholm i Danmark med den højeste fyrste, kongen af Sveriges løsladelse for øje efter indtrængende anmodning og bøn fra begge parter; thi de har fra begge sider bedt om, at vi vilde sende vore folk dertil. Disse vore bude har I taget til fange, selv om vi ikke havde udsendt dem med noget andet ønske end efter begges anmodning og for freden på havets skyld og til gavn for hansekøbmanden og alle lande. Disse vore udsendinge har også sagt til os, at I beskylder os for, at vi ikke vil ride til (at afholde) møde sammen med Eder, men at vi har vægret os derimod, hvilket vi imidlertid er ganske uskyldige i; thi vi har stedse erklæret os villige til at sende vore folk med fuldmagt til et møde med Eders folk og der at kræve og at modtage billighed og ret af Eders folk. Det samme skulde vore folk gøre over for Eders folk, således som de breve, som vi ofte har sendt derom, klart viser. Derfor beder vi Eder indtrængende om, at I løslader vore folk fra deres fangenskab. Hvis det da behager Eder, så vil vi gerne fastsætte og holde et møde med Eder og forlanger ikke andet fra Eder end billighed og ret, (nemlig) at dette måtte blive os til del. Det samme vil vi også gerne gøre over for Eder, skulde vi have nogen forpligtelse over for Eder. Og vi anmoder om et svar på dette brev med dette nærværende bud. Givet i Montau på sankt Mortens dag.