Tekst efter Aa:
Uniuersis ad quos presentes littere peruenerint pateat euidenter quod nos
Dethbernus Heuenstrid ecclesie Ottoniensis prepositus reuerendi patris domini
Philippi de Alenconio cardinalis sedis apostolice legati de latere. subdelegatus
et nuncius specialiter existentes. in monasterio. beate Marie uirginis in
Watzsteno Lincopensis dyocesis in regno Swecie anno ab incarnacione domini.
millesimo tricentesimo. nonogesimo quinto. vii. die mensis maii auctoritate qua
fungebamur. re quisiuimus dominam abbatissam ipsius monasterii in presencia
uenerabilis in Christo patris et domini domini Kanuti episcopi Lincopensis ut
subsidium quod legato de latere tamquam presenti in persona nostra omnes tribuere
tenerentur exsolueret. ♦ Que statuta regularia sue professionis proferebat in
medium auctoritate apostolica confirmata continencia ut annis singulis deductis
neccessariis expensis omnia que
superesse reperiuntur.
annuatim sunt pauperibus eroganda. ♦ Sicque degentes in loco licet non mendicent
pauperes tamen ueraciter dici possunt. ♦ Et insuper propter obseruanciam regularem
monastice discipline diuinitus date per reuelacionem. que a professoribus ipsius
ordinis inuiolabiliter obseruatur. inuenimus monasterium ab omni imposicione et
exaccione ordinariorum et legatorum de latere. sedis apostolice auctoritate
apostolica. absolutum liberum et exemptum. ♦ Quod quia per antecessores nostros
singulos in consimili legacione seruatum reperimus. hoc idem a nobis dignum est
obseruari. ♦ Et ne cuiquam in posterum ad grauandum istius
Det skal være åbenbart for alle, til hvem dette brev når, at vi Detbern Hevenstrit, provst ved kirken i Odense, den ærværdige fader kardinalen hr. Philippus de Alenconio, det apostoliske sædes kardinallegats underdelegerede og udsending, der særligt var til stede i den hellige jomfru Marias kloster i Vadstena, Linköping stift, i Sveriges rige, år 1395 efter Herrens menneskevorden den 7. maj med den myndighed, som tilkom os hertil, i nærværelse af den ærværdige fader i Kristus og herre hr. Knut, biskop af Linköping, har opfordret fru abbedissen i dette kloster til at betale den understøttelse, som alle skulde betale til kardinallegaten, som om han var nærværende i vor person. Hun offentliggjorde sin ordens ordensregler, der var stadfæstet med apostolisk myndighed, og som indeholdt, at alt, hvad der hvert år, når de nødvendige udgifter er trukket fra, findes at være til overs, årligt skal udredes til de fattige. Og således, omendskønt de, der bor i stiftelsen, ikke tigger, kan de dog i sandhed siges at være fattige. Og desuden har vi på grund af den ordensmæssige overholdelse af den klosterregel, der ad guddommelig vej er givet ved den åbenbaring, som ukrænkeligt overholdes af denne ordens medlemmer, fundet, at klostret med apostolisk myndighed skal være løst, frit og fritaget for ethvert pålæg og krav fra stiftsbiskopperne og det apostoliske sædes kardinallegater. Eftersom vi har fundet, at det er overholdt af hver enkelt af vore forgængere i en lignende sendelse, er det passende, at dette også overholdes af os. Og for at vi ikke skulde synes at give nogen anledning i fremtiden til at krænke denne ordens personer, fordrister vi os ikke til at tvinge nævnte klosters abbedisse og menige konvent til ydelse og betaling af nævnte understøttelse eller andre pålæg eller oppebørsler eller til vurdering af dette klosters gods eller til en endnu ikke foretaget beskatning af indtægter i modstrid med ordenens bestemmelser og det apostoliske sædes immuniteter, men erklærer tværtimod med dette brev nævnte kloster frit og fritaget for al betaling af alt underhold eller understøttelse, der i fremtiden skal pålægges ifølge formen og ordlyden af det apostoliske sædes breve. Givet i Vadstena år og dag og andet som ovenfor under vort hængende segl sammen med det vedhængte segl tilhørende den ærværdige fader fornævnte hr. biskop til sandheds vidnesbyrd om alt det fornævnte.