Wy Iacob van godes gnaden ertzebisscop to Lunden
Vi Jakob, af Guds nåde ærkebiskop af Lund o.s.v., Henrik, af samme nåde ærkebiskop af Uppsala, Vinald, ærkebiskop af Trondheim, Peder, biskop af Århus, Eskil, biskop af Ribe, Tord, biskop af Strängnäs, Knut, biskop af Linköping, Bjørn, biskop af Åbo, Tetze, biskop af Odense, Øystein, biskop af Oslo, Jakob, biskop af Bergen, og Svend, biskop af Vendsyssel, erkender og bevidner åbent med dette nærværende brev, at de nedenfor anførte ærlige herrer og sendebude, nemlig grev Albrecht af Schwarzburg, komtur af Schwetz, hr. Johan Deergarde, storskaffer i Marienburg, hr. Henrik Westhof og hr. Johan Nyebur, borgmestre i Lübeck, hr. Gotfred Nybe, borgmester i Stralsund, hr. Bernhard van dem Rode, hr. Herman Elmhorst og Wulf Wulflam, rådmænd sammesteds, hr. Henrik Hetveld, borgmester i Thorn, hr. Henrik Damerow, borgmester i Elbing, hr. Lubbert Sak, borgmester i Danzig, har aftalt og fastsat en sikker fred mellem de ædle fyrster kong Albrecht og hertug Erik, hans søn, og dem, der nu er deres tjenere, mænd og hjælpere og alt, hvad de nu har i deres værge, på den ene side og mellem vor nådige frue, den højbårne dronning fru Margrete o.s.v. og dem, der nu er hendes mænd, tjenere og hendes hjælpere, og vore og alt, hvad vor nådige frue og vi nu har i vort værge på den anden side. Og denne fred har vi på den dag, da dette brev blev skrevet, garanteret på begge sider; den skal og vil vi overholde på alle måder, som herefter står skrevet, fra dette tidspunkt indtil nu næstkommende sankt Michaelsdag og videre de næstfølgende tre år både til lands og til vands over for de fornævnte ædle fyrster kong Albrecht og hans søn, deres mænd og tjenere og dem, der nu er deres hjælpere, og alt, hvad de nu har i deres værge, uden argelist både med råd og med dåd på trefold måde, som herefter står skrevet. Thi skulde det ske, at den fornævnte kong Albrecht og hans søn igen kom tilbage til fængslet i levende live inden for dette forskrevne tidsrum, så skal freden stå ved magt i ni uger, før den kan opsiges efter det tidspunkt. Skulde det også ske, at de giver vor nådige frue dronningen eller hendes (mænd) de penge for deres udløsning, således som det er nedfældet i brevet, så skal freden stå ved magt i et år, før den kan opsiges. Skulde det endvidere ske, at Stockholm blev udleveret til hende inden for denne forskrevne tid, som det er aftalt, så skal det forblive en varig forsoning og fred, dog vedrørende freden at overholde dette med hensyn til Visby og med hensyn til Gotland, som det herefter står skrevet. Skulde det fremdeles ske, at nogen brød freden, det være sig på hvilken måde det kunde være, eller på hvilken side det kunde ske inden for dette forskrevne tidsrum, så skal den ene være den anden behjælpelig straks af al magt i troskab, når det bliver krævet af ham, og ikke afholde sig fra at hjælpe, medmindre der er sket ham retfærdighed, over for hvem freden er blevet brudt, fra dem, der har brudt freden. Og den, der notorisk huser, giver husly til eller beskytter den, der bryder freden, ham skal man holde for lige så skyldig som den, der bryder freden, og lige så vel hjælpe med at dømme over ham som over den, der bryder freden. Skulde fremdeles Gud hjælpe til, at man overmandede og fangede nogen af dem, der bryder denne fred, det være sig til lands eller til vands, inden for dette forskrevne tidsrum, det være sig på hvilken side det kunde være, kan man visselig holde rettergang over den, der bryder freden, og bryder dermed ikke freden på nogen af de to sider. Fremdeles skal og vil vi fornævnte ærkebiskopper og biskopper og vore neden for anførte medlovere sammen med vor nådige frues mænd og tjenere og dem, som nu er hendes og vore hjælpere, og alt, hvad hun og vi nu har i vort værge, på ingen måde påføre eller gøre skade mod de ædle fyrster kong Albrecht og hans søn hertug Erik og deres medlovere, mænd, tjenere og deres hjælpere og alt, hvad de nu har i deres værge, med råd eller med dåd, til lands eller til vands, så længe denne fornævnte fred er fastsat. Fremdeles så beholder fornævnte kong Albrecht og hertug Erik staden Visby, så længe denne forskrevne fred varer, og det, som han og hertug Johans hjælpere da havde i deres værge af Gotland nu til den sankt Jørgens dag, der lige har været, og vor nådige frue dronningen skal beholde, hvad hun og hendes tjenere på den fornævnte sankt Jørgens dag da havde i deres værge af landet Gotland og landets indbyggere, og har kong Albrechts og hertug Eriks eller nogen af hertugernes hjælpere siden den fornævnte sankt Jørgens dag, som nu er forgangen, taget noget af landet Gotland med magt, det skal den fornævnte vor nådige frue og hendes på stedet have tilbage, og det skal forblive hos vor frue dronningen og hos hendes og ved landet, så længe som denne fred er fastsat, og når disse forskrevne tre år er gået til ende, strides da fornævnte kong Albrecht og hertug Erik eller vor frue dronningen eller hendes efterkommere om noget vedrørende Visby eller vedrørende landet Gotland, så skal den ene opsige den fornævnte fred over for den anden et år i forvejen, og det år skal der lige så vel holdes fred ligesom de andre forskrevne tre år, som det er fastsat vedrørende freden. Og fornævnte kong Albrecht og hertug Erik og vor nådige frue dronningen skal heri og i alle andre punkter uhindret sikres deres ret på begge sider, og de har hverken i disse punkter eller i nogen andre stykker givet afkald på deres rettigheder eller på, at denne fred stedse skal stå ved magt uden svig, således som den er aftalt. Fremdeles al den tid denne fred varer, så kan de, der er omfattet af denne forskrevne fred, drage til hinanden for at udføre deres hverv og føre deres varer den ene til den anden på begge sider i sikkerhed til lands og til vands, så frit som det har været fra gammel tid, dog enhver i henhold til sin ret. Bryder nogen dette, skal han da med rette stå til regnskab, når man griber ham, at den ene ikke anstifter eller gør skade for den anden på begge sider, til lands eller til vands, så længe denne forskrevne fred er fastsat, og ingen, der er omfattet af denne fred, skal heller på nogen sider bygge nye borge eller nye forskansninger under denne fred til skade for den anden i Sverige eller på Gotland, undtagen dem, der nu er bygget, dem kan man bygge på og udbedre og bryder ingen fred på nogen sider ved at bygge, men at alle punkter og freden bliver overholdt uden argelist, som forskrevet står. Fremdeles så er fornævnte kong Albrecht, hertug Erik og vor nådige frue blevet enige om, at når kong Albrecht og hertug Erik, hans søn, er ledige, frie og løsladte, så skal de gensidigt give breve, hvorved de på begge sider er sikret, at de bestyrker og fuldbyrder denne fred, som nu på begge sider er fastsat og sikret i de breve, som nu er givet vedrørende freden på begge sider. Alle disse forskrevne artikler og punkter og hver af dem for sig lover vi Jakob, Henrik og Vinald, ærkebiskopper, og vi Peder, Eskil, Tord, Knut, Bjørn, Tetze, Øystein, Jakob og Svend, fornævnte biskopper, og sammen med vore nedenfor anførte medlovere, nemlig hr. Henning Podebusk, hr. Kristian Vendelbo, marsk Erik Ketilsson, hr. Jens Andersen, hr. Sten Bengtsson, hr. Ivar Lykke, hr. Karl af Tofta, hr. Jens Rud, hr. Eringisl Nilsson, hr. Anders Uffesen, hr. Folmer Jakobsen, hr. Sten Boson, hr. Ivar Nielsen, hr. Niels Ivarsen, hr. Ture Bengtsson, hr. Anders Jakobsen, hr. Arvid Bengtsson, hr. Mikkel Rud, hr. Magnus Håkonsson, hr. Skåning, hr. Erik Nielsen, hr. Kristian Kås, hr. Abraham Brodersen, hr. Ragnvald Filipsson, hr. Stig Ågesen, hr. Mathias Götstavsson, hr. Stig Pedersen, hr. Torkil Haraldsson, hr. Predbjørn Podebusk, hr. Magnus Petersson, hr. Peder Basse, hr. Fikke van Vitzen, hr. Niels Nielsen, hr. Gøtstav Mattsson, hr. Johan Moltke, hr. Karl Ora, hr. Niels Ovesen, hr. Jöns Bengtsson, hr. Anders Olufsen, hr. Gregers Bengtsson, hr. Otto Jensen, hr. Amund Jonsson, hr. Niels Bild, hr. Erik Ummereise, hr. Jakob Bille, hr. Ulf Jönsson, hr. Erik Erlandsson, hr. Ulf Holgersson, hr. Heine Snakenborg og hr. Bertold van der Osten, riddere, og Jakob Absalonsen, Absalon Kjeldsen, Tord Bonde, Jakob Abrahamsson, Algot Magnusson, Jens Due, Henneke Olufsen, Gaute Eriksen, Jon Martinssen, Peder Nielsen, Hans Podebusk, Karl Magnusson, Karl Karlsson, Bernike Skinkel, Jens Thomsen, Jon Darre, Ogmund Bolt, Filip Karlsson, Magnus Sture, Jon Jakobsen, Anders Uffesen, Fin Gjurdsen, Alf Haraldssøn, Henneke Moltke af Torbenfeld, Bjørn Olufsen, Karl Bengtsson, Magnus Kase, Anders Nielsen, Henneke Skarpenberg, Otto Rømer, Svale Rømer, Niels Jensen af Clausholm, Jens Lykke, Verneke, Herman Nypertze, Esger Lavesen, Absalon Pedersen, Gudbrand Ellingsen, Håkon Top, Jens Nielsen, Trued Hase, Nils Boson, Nils Götstavsson, Niels Myg, Peder Walkendorp, Herman Fleming, Lars Jensen, Bent Nielsen, Jakob Knap, Eskil Falk, Jens Falk, Lars Glob, Herlek Svartebrok, Bent Piik, Klaus Fleming, Svend Sture, Hartvig Limbæk, Torkil Brahe, Jens Pedersen, Jesse Arvidsen, Svend Piik, Arvid Stensen Båd og Klaus Doget, (lover) alle vi fornævnte at overholde med en samlet hånd i troskab varigt og fast uden nogen slags svig og udflugter over for den fornævnte ædle fyrste kong Albrecht og hertug Erik og deres, som har garanteret for freden, hvilke herefter står skrevet, nemlig hertug Johan den ældre og hertug Johan den yngre af Mecklenburg og hr. Reimar v. Plessen, hr. Werner van Axekow, hr. Ulrik van Pentz, riddere o.s.v. - navnene på de andre riddere, væbnere og stæderne står skrevet i dette register i kopien af dette brev, som fornævnte hertug Johan, riddere og væbnere har beseglet for stæderne, som har udløst kongen mod pant o.s.v.. Og vi fornævnte ærkebiskopper og biskopper har lovet at overholde freden, som den er indeholdt i dette nærværende brev, undtagen det, som kunde stride mod vor bispevielse og vort gejstlige embede. Og skulde det ske, at nogen af de fornævnte, der skal besegle dette brev, afgik ved døden eller ikke kunde komme til stede, så han kunde besegle det, dermed skal denne fred ikke være svækket, men dette brev skal alligevel forblive i sin fulde kraft, og freden skal vedblive på begge sider på alle måder, som det står skrevet. Til vidnesbyrd og yderligere sikkerhed for alle disse forskrevne punkter så har vi ærkebiskopper og biskopper sammen med alle vore medlovere med vor vilje og rette vidende ladet vore segl hænge under dette brev, der er skrevet og givet på Lindholm år 1395 efter Guds fødsel på ottendedagen efter det hellige legemes festdag.