forrige næste

Tekst efter Aa:

Wy Iacob van godes gnaden ertzebisscop to Lunden etcetera Hinrik van den suluen gnaden ertzebisscop to Vpsal . Wynolt ertzebisscop to Druntheym . Peter bisscop to Arhusen/ Eskil biscop to Rypen/ Thord bisscop to Strengnes/ Knut bisscop to Lyncopinge/ Byorn bisscop to Aboe/ Teso bisscop to Odenze/ Osten bisscop tho Asloe Iacob bisscop to Bergen vnd Zwen bisscop to Wendessusel bekennen vnd betugen openbar in dessen iegenwardigen breue dat de erbaren heren vnd sendeboden nagescreuen alse greue Albrecht van Swartzeborgh compter to der Zwetze her Iohan Tirgarde grotscheffer to der Merienborch her Hinrik Westhoff vnd her Iohan Nyebur borgermestere tho Lubek her Godeke Nybe borgermester to dem Sunde her Bernd van dem Rode her Herman Elmhorst vnd Wlff Wlfflam radmanne darsulues/ her Hinrik Hituelt borgermester to Thorun her Hinrik Damerow borgermester to dem Elbinge her Lubbert Zak borgermester to Danzik enen veligen vrede gedegedinget vnd begrepen hebben twisschen den eddelen vorsten koning Alberte vnd hertoghen Erike zynem sone/ vnd de ere denre manne vnd hulpere nu sint vnd allent dat se nu in eren weren hebben vppe de enen syden/ vnd twisschen vnser gnedighen vruwen der hochgeboren koninginnen vruwen Margareten etcetera vnd de ere man denre vnd ere hulpere vnd vnse nu sind vnd allet dat vnse gnedige vruwe vnd wy in vnser were nu hebben vp de andern siden ♦ Vnd dessen vreden hebbe wy vp den dach alse desse bref gescreuen is gewissent in beident siden den wy holden scholen vnd willen in aller mate alse hir na gescreuen steit van desser tiid an bet to sunte Michels daghe nu neghest to komende vnd vort dree iar vmme neghest volgende beide to lande vnd to watere den eddelen forsten koning Alberte vnd sinen sone vorbenomet eren mannen vnd denren vnd de ere helper nu sind vnd allent dat se in eren weren nu hebben sunder arch beyde mit rade vnd mit dade in dryerleyer mate alse hir na gescreuen steit ♦ Wente werit also dat de vorbenomede koningh Albrecht vnd sin sone wedder in qwemen leuendich bynnen desser vorgescreuen tiid so schal de vrede stan ix weken vore vp tho seggende na der tid ♦ Werit ok also dat se vnser gnedigen vruwen der koninginnen edder den eren dat gelt geuen alse dat bebreuet ys vor er losinghe so schal de vrede stan en iar vor vp tho seggende ♦ Werit auer also dat er de Stokholm worde geantwordet bynnen desser vorscreuen tiid alse des geramet is so schal id en stede sone vnd en vrede blyuen doch also tho holdende vmb den vrede vmme Wysbu vnd vmme Gotlande also hir na gescreuen steit ♦ Vortmer werit sake dat ienich den vrede breke it were in welker mate dat id were edder vp welker side dat id schege bynnen desser vorscreuen tiid so schal en dem anderen dar tho behulpen wesen van staden an mit ganser macht in guden truwen wen he dar tho geesschet wert vnd nicht van der hulpe tho schedende em en sy recht geschen dar de vrede an gebroken ys van den ghennen de den vrede gebroken hebben ♦ Vnd we den vredebreker witliken huset houet edder vordegedinget den schal men holden allike schuldich dem vredebrekere vnd helpen also wol ouer em tho richtende alse ouer den vredebrekere ♦ Vortmer hulpe got dat men ienighen bekreftigede edder venghe van den de dessen vrede breken dat were to lande edder to watere bynnen desser vorscreuen tiid it were in welker side dat id were ouer den vredebrekere mach men wol richten vnd breken dessen vrede dar nicht mede an beident ziden ♦ Vortmer wy ertzebisscope vnd bisscope vorbe nomet vnd vnse medelouere nagescreuen mit vnser genedighen vruwen man vnd denre vnd de ere vnd de vnse hulpere nu sind vnd allent dat se vnd wy nu in vnser were hebben scholen vnd willen der eddelen vorsten koning Albertes vnd sines sones hertogen Erikes vnd erer tholouere manne denre vnde erer hulpere nu sind vnde allent dat se in eren weren nu hebben ergeste nerghen weruen edder don mit rade edder mit dade tho lande edder tho watere al de wyle dat desse vorbenomede vrede begrepen ys. ♦ Vortmer so beholden koning Albrecht vnd hertoge Erik vorbenomert de stat Wisbu de wile dat desse vorscreuen vrede waret vnd wes er vnd hertoghen Iohannes hulpere van Gotlande nu tho sunte Iuriens daghe de nu negest was do in den weren hadden vnd vnse gnedighe vruwe de koninginne schal beholden wes se vnd ere denre vppe den vorbenomeden sunte Iuriens dach do in der were hadden van dem lande tho Gotlande vnd des landes ynwonere vnd hebben koning Albrechtes vnd hertighen Erikes edder yenich van der hertogen van Mekelenborch hulperen wes bekrefftighet van dem lande tho Gotlande sedder dem vorbenomeden sunte Iuriens dage/ alse nu vor gan ys dat schal de vorbenomede vnse genedige vruwe vnd de eren van staden an wedder hebben vnd schal by vnser vruwen der koninginnen vnd by den eren vnd by dem lande blyuen de wyle dat desse vrede begrepen ys/ vnd wenne desse vorscreuen dree iar vmme gekomen sind schelet denne koning Alberte vnd hertoghen Erike vorbenomet edder vnser vruwen der koninginnen edder eren nakomelingen wes vppe Wysbu edder vp dat land to Gotlande so schal {ee}n dem andren den vorbenomeden vrede en iar tovorn vpseggen vnd dat iar schal also wol in vrede stan alse de andren vorscreuen dree iar alse dat begrepen is vmme den vrede/ ♦ Vnd koning Albrecht vnd hertoge Erik vorbenomet vnd vnse gnedighe vruwe de koninginne scholen eres rechtes hir ane vnde in allen andren stucken vnvorsumet wesen in beident siden vnde se hebben in dessen stucken edder in ienigen andren stucken er rechticheit ouergeuen vnde dat desse vrede yo sta sunder arch alse he begrepen ys/ Vortmer all de wyle dat desse vrede waret so mogen de ghennen de in dessen vorscreuen vrede begrepen sin de ene to dem andern voren sin werff to weruende vnde syne kopenschop voren de ene to dem andern in beydent siden velich to lande vnde to watere also vrii alse dat van oldinges gewesen heft doch en iewelik vppe syn recht ♦ Breckt he dat he denne betere na rechte war men ene begripet/ doch in beiden siden de ene des andern ergeste nicht to weruende edder to donde to lande edder to watere de wile dat desse vorscreuene vrede begrepen ys/ vnde ok schal nemand in dessen vorscreuen vrede de begrepen is in beiden siden buwen in dessem vrede nye slote edder nye veste dem andern to schaden in Sweden edder vppe Gotlande ane de nu gebuwet sin de mach men buwen vnde beteren vnde breken an beiden siden in dem buwende nenen vrede men dat alle stucke vnd vrede also holden werde alse vorscreuen steit sunder arch. ♦ Vortmer so is koning Albrecht hertoge Erik vnde vnse gnedige vruwe vorbenomet des oueren geworden/ dat wenner koning Albert vnd hertoge Erik sin sone leddich/ vry vnd loos sin so scholen se vnderlank breue geuen dar se an beiden siden an vorwaret sin dat se dessen vrede stedeghen vnd wlborden de nu an beyden siden begrepen vnd ge- wisset is/ in den breuen de in beyden siden gegeuen sind nu vp den vrede ♦ Alle desse vorscreuene artikele vnd stucke vnd en iewelik bisundern loue wii Iacob/ Hinrik vnde Wynolt ertzebisscope/ vnd wy Peter Eskil/ Thort/ Knut Biern/ These/ Osten/ Iacob vnd Zwen/ bisscope vorbenomet vnd mit vnsen medeloueren nagescreuen/ alse her Henning van Pudbuz her Cristiern Wendelbo/ marsk Erik Ketelsson/ her Ions Andersson/ her Sten Bentsson/ her Ywar Lucke/ her Karel van Tofften/ her Ions Ruth/ her Erengisl Nielsson/ her Anders Offesson her Volmer Iacobsson/ her Steen Boosson/ her Ywar Nielsson/her Niels Ywarsson/ her Ture Bentsson/ her Anders Iacobsson/ her Artwit Bentsson/ her Mickel Ruth/ her Magnus Hakensson/ her Scanink her Erik Nielsson/ her Cristiern Kaas/ her Abram Brodersson/ her Ragwalt Philippesson/ her Stigh Awesson/ her Martes Gotstafzon/ her Stich Pedersson/ her Torkil Araldisson her Pridboron van Pudbuz/ her Magnus Petersson/ her Peter Basse/ her Vicke van Vitzen/ her Niels Nielsson/ her Gostaff Mattesson/ her Iohan Molteke/ her Karl Øre/ her Niels Awesson/ her Ions Bentsson her Anders Oleuesson her Gregors Bentsson/ her Otto Ionsson her Amund Ionsson her Nyels Bil/ her Erik Vmmereyse her Iacob Bille/ her Wlff Ionsson/ her Erik Erlandsson her Wlff <Holm>g<e>rsson/ her Heyno Snakenborch/ vnd her Bertold van der Osten riddere/ vnde Iacob Axelsson/ Axel Ketelsson / Thort Bunde/ Iacob Abramsson/ Algut Magnusson/ Yesse Duua/ Henneke Oleueson/ Goute Eriksson/ Ion Martensson/ Peter Nielsson Hans van Pudbuz Karl Magnusson/ Karl Karlsson/ Berneke Schinkel Iohan Thamsson/ Ion Darre/ Amund Baalt Philippus Karelsson/ Magnus Sture/ Ion Iacobsson/ Anders Offesson/ Phin Hioresson/ Aalff Araldsson/ Henneke Moltke/ <van> Thortbiornfelle/ Biorn Oleuesson/ Karl Bentsson Magnus Kase/ Anders Nielsson Henneke Scharpenberg/ Otto Romer/ Swal Romer/ Niels Ionsson van Klasholm Yesse Lucke/ Werneke/ Hermen Nipritz/ Esger Lawesson Axel Petersson/ Gultbort Elingsson/ Hake Top/ Hans Nielsson/ Trud Hasse/ Niels Boosson/ Nisse Gotstasson/ Nisse Mig/ Peter Walkendorp/ Hermen Fleming/ Lasse Ionsson/ Bent Nielsson/ Iacob Knap/ Esgil Valke Yesse Valke/ Lasse Glop/ Herlich Swartebroch/ Bent Piik Clawes Fleming/ Zwen Sture/ Hartwich Lembeke Torkil Braude Ion Petersson/ Yesse Awitsson Zwen Piik Arwith Steensson Baat vnd Clawes Dowet/ wy alle vorbenomet mit samder hant in guden truwen stede vnd vaste sunder ienigerleye argeliste/ vnd hulperede tho holdende den eddelen vorsten koning Alberte vnd hertighen Erike vorbenomet vnd den eren de vor den vrede gelouet hebben de hir na gescreuen stan/ alse hertoge Iohan de eldere/ vnde hertoge Iohan de iunger van Mekelenborch vnd hern Reymer van Plesse hern Werner van Axeskow/ hern Olrik van Pentze ridderen etcetera de namen der andern riddere der knapen vnd der stede stan gescreuen in dessem registro in der copien desses breues den hertoghe Iohan riddere vnd knechte vorscreuen besegelt hebben den steden de den koning hebben vtgeborget etcetera ♦ Vnd wy ertzebisscope vnd bisscope vorbenomet hebben gelouet den vrede tho holdende als de in dessen iegenwardigen breue begrepen is/ vdgenomen wes vns in vnser wiginge vnd in vnser gestliken ammete to hinder komen mochte ♦ Vnd werit also dat yemend van den vorbenomeden de dessen breff besegelen scholen vorstorue edder dar nicht by komen en kunde/ dat he en besegelde dar mede schal desse vrede nicht gelemet wesen men desse breff schal allike wol bi siner wllen macht bliuen vnd de vrede bliuen in beiden siden in aller mate alse vorscreuen steit/ ♦ To tuginge vnde merer bewaringe al desser vorscreuen stucke so hebbe wy ertzebisscope vnd bisscope mit al vnsen medeloueren vorbenomed vnse ingesege/ mit vnsem willen vnd rechter witscap gehenget laten an dessen breff de gescreuen vnd geuen is to dem Lintholme/ na godes bort xiiic iar in dem xcv iare vp den achten dach der hochtid des hilgen lichames.

Vi Jakob, af Guds nåde ærkebiskop af Lund o.s.v., Henrik, af samme nåde ærkebiskop af Uppsala, Vinald, ærkebiskop af Trondheim, Peder, biskop af Århus, Eskil, biskop af Ribe, Tord, biskop af Strängnäs, Knut, biskop af Linköping, Bjørn, biskop af Åbo, Tetze, biskop af Odense, Øystein, biskop af Oslo, Jakob, biskop af Bergen, og Svend, biskop af Vendsyssel, erkender og bevidner åbent med dette nærværende brev, at de nedenfor anførte ærlige herrer og sendebude, nemlig grev Albrecht af Schwarzburg, komtur af Schwetz, hr. Johan Deergarde, storskaffer i Marienburg, hr. Henrik Westhof og hr. Johan Nyebur, borgmestre i Lübeck, hr. Gotfred Nybe, borgmester i Stralsund, hr. Bernhard van dem Rode, hr. Herman Elmhorst og Wulf Wulflam, rådmænd sammesteds, hr. Henrik Hetveld, borgmester i Thorn, hr. Henrik Damerow, borgmester i Elbing, hr. Lubbert Sak, borgmester i Danzig, har aftalt og fastsat en sikker fred mellem de ædle fyrster kong Albrecht og hertug Erik, hans søn, og dem, der nu er deres tjenere, mænd og hjælpere og alt, hvad de nu har i deres værge, på den ene side og mellem vor nådige frue, den højbårne dronning fru Margrete o.s.v. og dem, der nu er hendes mænd, tjenere og hendes hjælpere, og vore og alt, hvad vor nådige frue og vi nu har i vort værge på den anden side. Og denne fred har vi på den dag, da dette brev blev skrevet, garanteret på begge sider; den skal og vil vi overholde på alle måder, som herefter står skrevet, fra dette tidspunkt indtil nu næstkommende sankt Michaelsdag og videre de næstfølgende tre år både til lands og til vands over for de fornævnte ædle fyrster kong Albrecht og hans søn, deres mænd og tjenere og dem, der nu er deres hjælpere, og alt, hvad de nu har i deres værge, uden argelist både med råd og med dåd på trefold måde, som herefter står skrevet. Thi skulde det ske, at den fornævnte kong Albrecht og hans søn igen kom tilbage til fængslet i levende live inden for dette forskrevne tidsrum, så skal freden stå ved magt i ni uger, før den kan opsiges efter det tidspunkt. Skulde det også ske, at de giver vor nådige frue dronningen eller hendes (mænd) de penge for deres udløsning, således som det er nedfældet i brevet, så skal freden stå ved magt i et år, før den kan opsiges. Skulde det endvidere ske, at Stockholm blev udleveret til hende inden for denne forskrevne tid, som det er aftalt, så skal det forblive en varig forsoning og fred, dog vedrørende freden at overholde dette med hensyn til Visby og med hensyn til Gotland, som det herefter står skrevet. Skulde det fremdeles ske, at nogen brød freden, det være sig på hvilken måde det kunde være, eller på hvilken side det kunde ske inden for dette forskrevne tidsrum, så skal den ene være den anden behjælpelig straks af al magt i troskab, når det bliver krævet af ham, og ikke afholde sig fra at hjælpe, medmindre der er sket ham retfærdighed, over for hvem freden er blevet brudt, fra dem, der har brudt freden. Og den, der notorisk huser, giver husly til eller beskytter den, der bryder freden, ham skal man holde for lige så skyldig som den, der bryder freden, og lige så vel hjælpe med at dømme over ham som over den, der bryder freden. Skulde fremdeles Gud hjælpe til, at man overmandede og fangede nogen af dem, der bryder denne fred, det være sig til lands eller til vands, inden for dette forskrevne tidsrum, det være sig på hvilken side det kunde være, kan man visselig holde rettergang over den, der bryder freden, og bryder dermed ikke freden på nogen af de to sider. Fremdeles skal og vil vi fornævnte ærkebiskopper og biskopper og vore neden for anførte medlovere sammen med vor nådige frues mænd og tjenere og dem, som nu er hendes og vore hjælpere, og alt, hvad hun og vi nu har i vort værge, på ingen måde påføre eller gøre skade mod de ædle fyrster kong Albrecht og hans søn hertug Erik og deres medlovere, mænd, tjenere og deres hjælpere og alt, hvad de nu har i deres værge, med råd eller med dåd, til lands eller til vands, så længe denne fornævnte fred er fastsat. Fremdeles så beholder fornævnte kong Albrecht og hertug Erik staden Visby, så længe denne forskrevne fred varer, og det, som han og hertug Johans hjælpere da havde i deres værge af Gotland nu til den sankt Jørgens dag, der lige har været, og vor nådige frue dronningen skal beholde, hvad hun og hendes tjenere på den fornævnte sankt Jørgens dag da havde i deres værge af landet Gotland og landets indbyggere, og har kong Albrechts og hertug Eriks eller nogen af hertugernes hjælpere siden den fornævnte sankt Jørgens dag, som nu er forgangen, taget noget af landet Gotland med magt, det skal den fornævnte vor nådige frue og hendes på stedet have tilbage, og det skal forblive hos vor frue dronningen og hos hendes og ved landet, så længe som denne fred er fastsat, og når disse forskrevne tre år er gået til ende, strides da fornævnte kong Albrecht og hertug Erik eller vor frue dronningen eller hendes efterkommere om noget vedrørende Visby eller vedrørende landet Gotland, så skal den ene opsige den fornævnte fred over for den anden et år i forvejen, og det år skal der lige så vel holdes fred ligesom de andre forskrevne tre år, som det er fastsat vedrørende freden. Og fornævnte kong Albrecht og hertug Erik og vor nådige frue dronningen skal heri og i alle andre punkter uhindret sikres deres ret på begge sider, og de har hverken i disse punkter eller i nogen andre stykker givet afkald på deres rettigheder eller på, at denne fred stedse skal stå ved magt uden svig, således som den er aftalt. Fremdeles al den tid denne fred varer, så kan de, der er omfattet af denne forskrevne fred, drage til hinanden for at udføre deres hverv og føre deres varer den ene til den anden på begge sider i sikkerhed til lands og til vands, så frit som det har været fra gammel tid, dog enhver i henhold til sin ret. Bryder nogen dette, skal han da med rette stå til regnskab, når man griber ham, at den ene ikke anstifter eller gør skade for den anden på begge sider, til lands eller til vands, så længe denne forskrevne fred er fastsat, og ingen, der er omfattet af denne fred, skal heller på nogen sider bygge nye borge eller nye forskansninger under denne fred til skade for den anden i Sverige eller på Gotland, undtagen dem, der nu er bygget, dem kan man bygge på og udbedre og bryder ingen fred på nogen sider ved at bygge, men at alle punkter og freden bliver overholdt uden argelist, som forskrevet står. Fremdeles så er fornævnte kong Albrecht, hertug Erik og vor nådige frue blevet enige om, at når kong Albrecht og hertug Erik, hans søn, er ledige, frie og løsladte, så skal de gensidigt give breve, hvorved de på begge sider er sikret, at de bestyrker og fuldbyrder denne fred, som nu på begge sider er fastsat og sikret i de breve, som nu er givet vedrørende freden på begge sider. Alle disse forskrevne artikler og punkter og hver af dem for sig lover vi Jakob, Henrik og Vinald, ærkebiskopper, og vi Peder, Eskil, Tord, Knut, Bjørn, Tetze, Øystein, Jakob og Svend, fornævnte biskopper, og sammen med vore nedenfor anførte medlovere, nemlig hr. Henning Podebusk, hr. Kristian Vendelbo, marsk Erik Ketilsson, hr. Jens Andersen, hr. Sten Bengtsson, hr. Ivar Lykke, hr. Karl af Tofta, hr. Jens Rud, hr. Eringisl Nilsson, hr. Anders Uffesen, hr. Folmer Jakobsen, hr. Sten Boson, hr. Ivar Nielsen, hr. Niels Ivarsen, hr. Ture Bengtsson, hr. Anders Jakobsen, hr. Arvid Bengtsson, hr. Mikkel Rud, hr. Magnus Håkonsson, hr. Skåning, hr. Erik Nielsen, hr. Kristian Kås, hr. Abraham Brodersen, hr. Ragnvald Filipsson, hr. Stig Ågesen, hr. Mathias Götstavsson, hr. Stig Pedersen, hr. Torkil Haraldsson, hr. Predbjørn Podebusk, hr. Magnus Petersson, hr. Peder Basse, hr. Fikke van Vitzen, hr. Niels Nielsen, hr. Gøtstav Mattsson, hr. Johan Moltke, hr. Karl Ora, hr. Niels Ovesen, hr. Jöns Bengtsson, hr. Anders Olufsen, hr. Gregers Bengtsson, hr. Otto Jensen, hr. Amund Jonsson, hr. Niels Bild, hr. Erik Ummereise, hr. Jakob Bille, hr. Ulf Jönsson, hr. Erik Erlandsson, hr. Ulf Holgersson, hr. Heine Snakenborg og hr. Bertold van der Osten, riddere, og Jakob Absalonsen, Absalon Kjeldsen, Tord Bonde, Jakob Abrahamsson, Algot Magnusson, Jens Due, Henneke Olufsen, Gaute Eriksen, Jon Martinssen, Peder Nielsen, Hans Podebusk, Karl Magnusson, Karl Karlsson, Bernike Skinkel, Jens Thomsen, Jon Darre, Ogmund Bolt, Filip Karlsson, Magnus Sture, Jon Jakobsen, Anders Uffesen, Fin Gjurdsen, Alf Haraldssøn, Henneke Moltke af Torbenfeld, Bjørn Olufsen, Karl Bengtsson, Magnus Kase, Anders Nielsen, Henneke Skarpenberg, Otto Rømer, Svale Rømer, Niels Jensen af Clausholm, Jens Lykke, Verneke, Herman Nypertze, Esger Lavesen, Absalon Pedersen, Gudbrand Ellingsen, Håkon Top, Jens Nielsen, Trued Hase, Nils Boson, Nils Götstavsson, Niels Myg, Peder Walkendorp, Herman Fleming, Lars Jensen, Bent Nielsen, Jakob Knap, Eskil Falk, Jens Falk, Lars Glob, Herlek Svartebrok, Bent Piik, Klaus Fleming, Svend Sture, Hartvig Limbæk, Torkil Brahe, Jens Pedersen, Jesse Arvidsen, Svend Piik, Arvid Stensen Båd og Klaus Doget, (lover) alle vi fornævnte at overholde med en samlet hånd i troskab varigt og fast uden nogen slags svig og udflugter over for den fornævnte ædle fyrste kong Albrecht og hertug Erik og deres, som har garanteret for freden, hvilke herefter står skrevet, nemlig hertug Johan den ældre og hertug Johan den yngre af Mecklenburg og hr. Reimar v. Plessen, hr. Werner van Axekow, hr. Ulrik van Pentz, riddere o.s.v. - navnene på de andre riddere, væbnere og stæderne står skrevet i dette register i kopien af dette brev, som fornævnte hertug Johan, riddere og væbnere har beseglet for stæderne, som har udløst kongen mod pant o.s.v.. Og vi fornævnte ærkebiskopper og biskopper har lovet at overholde freden, som den er indeholdt i dette nærværende brev, undtagen det, som kunde stride mod vor bispevielse og vort gejstlige embede. Og skulde det ske, at nogen af de fornævnte, der skal besegle dette brev, afgik ved døden eller ikke kunde komme til stede, så han kunde besegle det, dermed skal denne fred ikke være svækket, men dette brev skal alligevel forblive i sin fulde kraft, og freden skal vedblive på begge sider på alle måder, som det står skrevet. Til vidnesbyrd og yderligere sikkerhed for alle disse forskrevne punkter så har vi ærkebiskopper og biskopper sammen med alle vore medlovere med vor vilje og rette vidende ladet vore segl hænge under dette brev, der er skrevet og givet på Lindholm år 1395 efter Guds fødsel på ottendedagen efter det hellige legemes festdag.