© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Wy Iohan. van godes gnaden. hertoge to Mekelenborch to Stargarde vnde to Rozstok
here/ vnde. wy Iohan van den suluen gnaden. hertoge to Mekelenborch/ greue to
Zwerin to Stargarde vnde to Rozstok here\ bekennen vnde betůgen openbar in dessen
breue/ dat de erbaren heren vnde sendeboden nagescreuen alse greue Albert van
Swartzeborch kůmmelture to der Swetze/ Iohan Deergarde grote schaffer to der
Mergenborch/ her Hinric Westhof. her Iohan Nye-
bůr
borgermester to Lubeke\ her Godeke Nybe. borgermester. to deme Sůnde/ her Berent
vamme Rode/ her Hermen Elmhorst/ vnde her Wlf Wlflam/ ratmanne dar sulues/ her
Hinrik Hituelt/ borgermester to Thorůn/ her Hinrik Damerow borgermester to deme
Elbinghe/ her Lubbert Sak/ borgermester to Dantzek enen veligen vrede.
gedegedinget vnde begrepen hebben tuschen der hocheboren vorstinnen konynghinnen
Margareten. vnde de ere man denere. vnde hulpere nů sint/ vnde allent dat see nů
in eren. weren heft/ {vo}p de ene syde/ vnde tuschen. vnsen vedderen konyngh
Alberte/ vnde hertogen Erike eren mannen deneren/ vnde de ere hulpere vnde vnse nů
sint/ vnde allent dat see in eren weren nů hebben/ vp de anderen syde/ vnde dessen
vrede/ hebbe wy {vo}p den dagh alse desse breff gescreuen is gewissent an beiden
siden/ den wy holden scolen vnde willen in aller mate alse hir na. gescreuen
steit/ van desser tiid an wente to sunte Micheles dage. nů negest to komende. vort
ouer de negesten dre iar beide to lande vnde to watere der hocheboren vorstinnen
vorbenomet eren mannen deneren vnde de ere hulpere nů sint/ vnde allent dat see in
eren weren nů heft/ sůnder arch/ beide myt rade vnde myt dade/ in dryerleye mate.
alse hir nagescreuen steyt/ ♦ Wente weret also. dat vnse veddere konyngh Albert/
vnde hertoge Erik sin sone wedder inquemen leuendich/ binnen desser vorscreuen
tiid/ so scal de vrede stan negen weken vor {vo}p to seggende na der tiid/ ♦ Weret
ok also/ dat se der konynghinnen edder. den eren dat ghelt/ geuen alse dat
bebreuet is/ vor ere losinge so scal de vrede stan en iar voren {vo}p to seggende/
♦ Weret auer also.
Vi Johan af Guds nåde, hertug af Mecklenburg, herre af Stargard og af Rostock, og vi Johan, af samme nåde hertug af Mecklenburg, greve af Schwerin, herre af Stargard og af Rostock, erkender og bevidner åbent med dette brev, at de nedenfor anførte hæderværdige herrer og sendebude, nemlig grev Albrecht af Schwarzburg, komtur af Schwetz, Johan Deergarde, storskaffer i Marienburg, hr. Henrik Westhof, hr. Johan Nyebur, borgmestre i Lübeck, hr. Gotfred Nybe, borgmester i Stralsund, hr. Bernhard van dem Rode, hr. Herman Elmhorst og hr. Wulf Wulflam, rådmænd sammesteds, Henrik Hetveld, borgmester i Thorn, hr. Henrik Damerow, borgmester i Elbing, hr. Lubbert Sak, borgmester i Danzig, har aftalt og fastsat en sikker fred mellem den højbårne fyrstinde dronning Margrete og dem, som nu er hendes mænd, tjenere og hjælpere, og alt, hvad de nu har i deres værge på den ene side, og mellem vor fætter kong Albrecht og hertug Erik, deres mænd, tjenere og dem, der nu er deres hjælpere og vore, og alt, hvad de nu har i deres værge på den anden side, og denne fred har vi på det møde, da dette brev blev skrevet, garanteret på begge sider; den skal og vil vi overholde på alle måder fra dette tidspunkt af indtil næstkommende sankt Michaels dag og videre de næste tre år, både til lands og til vands over for den fornævnte højbårne fyrstinde, hendes mænd, tjenere og dem, der nu er hendes hjælpere, og alt, hvad hun har i sit værge, uden svig, både med råd og med dåd, på trefold måde, som herefter står skrevet. Thi skulde det ske, at vor fætter kong Albrecht og hertug Erik, hans søn, igen kom tilbage til fængslet i levende live inden for dette forskrevne tidsrum, så skal freden stå ved magt i ni uger, før den kan opsiges efter det tidspunkt. Skulde det endvidere ske, at de giver dronningen eller hendes (mænd) pengene for deres udløsning, således som det er nedfældet i brevet, så skal freden stå ved magt i et år, før den kan opsiges. Skulde det yderligere ske, at Stockholm blev udleveret til hende inden for denne forskrevne tid, som det er aftalt, så skal det forblive en varig forsoning og fred, dog vedrørende freden at overholde dette med hensyn til Visby og med hensyn til Gotland, som det herefter står skrevet. Skulde det fremdeles ske, at nogen brød freden, det være på sig hvilken måde det kunde være, eller på hvilken side det kunde ske inden for dette forskrevne tidsrum, så skal den ene være den anden behjælpelig straks af al magt i troskab, når det bliver krævet af ham, og ikke afholde sig fra at hjælpe, medmindre der er sket ham retfærdighed, over for hvem freden er blevet brudt, fra dem, der har brudt freden. Og den, der notorisk huser eller giver husly til eller beskytter den, der bryder freden, ham skal man holde for lige så skyldig som den, der bryder freden, og lige så vel hjælpe med at dømme over ham som over den, der bryder freden. Skulde fremdeles Gud hjælpe til, at man overmandede eller fangede nogen af dem, der bryder denne fred, det være sig til lands eller til vands, inden for dette forskrevne tidsrum, det være sig på hvilken side det kunde være, kan man visselig holde rettergang over den, der bryder freden, og bryder dermed ikke freden på nogen af de to sider. Fremdeles så skal og vil vi hertug Johan og hertug Johan og vore medlovere med os, vore fætre kong Albrechts og hertug Eriks mænd, tjenere og dem, der nu er vore hjælpere, og alt, hvad de har i deres værge, på ingen måde påføre eller gøre skade mod den højbårne fyrstinde dronning Margrete, hendes medlovere, mænd, tjenere og dem, der nu er hendes hjælpere, og alt, hvad hun nu har i sit værge, med råd eller med dåd, til lands eller til vands, så længe denne fornævnte fred er fastsat. Fremdeles så beholder vore fætre, fornævnte kong Albrecht og hertug Erik, staden Visby, så længe den fornævnte fred varer, og det, som deres og vore forbundsfæller da havde i deres værge af Gotland nu til den sankt Jørgens dag, der lige har været, og dronningen skal beholde, hvad hun og hendes tjenere på den fornævnte sankt Jørgens dag havde i deres værge af landet Gotland og landets indbyggere, og har vore fætre kong Albrechts og hertug Eriks eller nogen af vore hjælpere taget noget af landet Gotland med magt siden den fornævnte sankt Jørgens dag, som nu sidst er forgangen, det skal den fornævnte dronning og hendes på stedet have tilbage, og det skal forblive hos dronningen og hendes og ved landet, så længe som denne fred er fastsat, og når de forskrevne tre år er gået til ende, strides da vor fornævnte fætter kong Albrecht og hertug Erik eller dronningen og hendes efterkommere om noget vedrørende Visby eller landet Gotland, så skal den ene opsige den fornævnte fred over for den anden et år i forvejen, og det år skal der lige så vel holdes fred ligesom de andre forskrevne tre år, som det er fastsat om freden. Og vore fætre fornævnte kong Albrecht og hertug Erik og dronningen skal heri og i alle andre punkter alle uhindret sikres deres ret på begge sider, og de har ikke i disse punkter eller i nogen andre punkter givet afkald på deres rettigheder og på, at denne fred skal stå ved magt uden svig, således som den er aftalt. Fremdeles så længe denne fred varer, så kan de, der er omfattet af denne fred, drage til hinanden for at udføre deres hverv og føre deres varer den ene til den anden på begge sider i sikkerhed til lands og til vands, så frit som det har været fra gammel tid, dog enhver i henhold til sin ret. Bryder nogen dette, skal han da med rette stå til regnskab, når man griber ham, at den ene ikke anstifter eller gør skade for den anden på begge sider, til lands og til vands, så længe denne forskrevne fred er fastsat, og ingen, der er omfattet af denne forskrevne fred, skal heller bygge nye borge eller forskansninger på nogen sider under denne fred til skade for den anden i Sverige eller på Gotland, undtagen dem, der nu er bygget, dem kan man vel bygge på og udbedre og bryder ikke freden på nogen side ved at bygge, men at man overholder alle punkter og freden uden argelist, som forskrevet står. Fremdeles så er vor fætter kong Albrecht og dronningen blevet enige om, at når kong Albrecht og hertug Erik, hans søn, er ledige, frie og løsladte, så skal de gensidigt give breve, hvorved de på begge sider er sikret, at de bestyrker og fuldbyrder denne fred, som nu på begge sider er fastsat og sikret i de breve, der nu er givet vedrørende freden på begge sider. Alle disse forskrevne punkter og artikler og hver af dem for sig lover vi hertug Johan og hertug Johan og sammen med os vore medlovere, nemlig vor fætter kong Albrechts mænd og hertug Eriks mænd og stæder, således som herefter står skrevet: hr. Reimar van Plessen, hr. Werner van Axekow, hr. Ulrik van Pentz, hr. Henrik van Brandis, hr. Wipert Lützow, hr. Henning van Stralendorp, hr. Helmold van Plessen, hr. Heidenrik van Bibow, hr. Johan Lützow, hr. Henrik Moltke, hr. Johan Stralendorp, hr. Henrik Stralendorp, hr. Gerhard Snakenborg, hr. Jon Gregorsson, hr. Magnus Trotteson, hr. Johan Dume, hr. Bengt Karlsson, hr. Henning Halberstadt, hr. Segeband Tun, hr. Peter Bützow, hr. Henning Hoge, hr. Reimar Hagenow, hr. Gerhard Negendanke, hr. Otto Beienfleth, hr. Johan v. Bülow, hr. Eggert van Bülow, hr. Otto Vieregge, hr. Eggert Negendanke, hr. Gerold Hasenkop, hr. Johan Storm, hr. Henrik Kulebus, hr. Bernhard van Plessen, hr. Didrik Moltke, hr. Henrik Babbe, hr. Otto Trechow, hr. Johan Stokelet, de fra Rostock, de fra Wismar, de fra Stockholm, Henneke Moltke af Strelitz, Herman Litzow, Lyder Lutzow, hr. Wiperts broder, Hartvig van Bülow, Lyder Lützow, hr. Johans broder, Ulrik van Pentz, Fikke van Bulow af Siemen, Reimar Barnekow, Burchard Lützow, Volrad van Zule af Camin, Heine van Züle, Köpeke Hoikendorp, Fikke Moltke af Ribnitz, Hans van dem Kruge, Helmold van Plessen, Henrik Quitzow, Henning Parkentin, Ingjald Thörnsson, Helmold van Plessen, Tønnes van Plessen, Henrik Negendanke, Markvard Negendanke, Hartvig Preen, Klaus Parkentin, Detlev Buchwald, Sigfred Buchwald, Henrik van der Luhe af Tesmansdorf, 'lange' Henrik van der Lühe, Herman van der Lühe af Panzow, Arnold van der Lühe, Herman van Oertzen, Albrecht Zepelin, Konrad Zepelin, Köpeke Zepelin, Bernhard Tulendorp, Didrik Bützow, Otto Zickhusen, Henrik Zickhusen, Burchard Dambeke, Henrik Raven, Henneke van der Lühe af Körchow, Herman van der Luhe af Michelstorf, Henrik Barsse, Henning Bode, Fikke Schwiesow, Fikke Velehove, Fikke Plüschow, Eggert Rode, de fra Schwerin, de fra Boizenburg, de fra Wittenburg, de fra Grevesmuhlen, de fra Gadebusch, de fra Grabow, de fra Crivitz, de fra Gnoien og de fra Ribnitz, (lover) alle vi fornævnte at overholde med en samlet hånd i troskab stadigt og fast uden nogen slags svig og udflugter over for den fornævnte højbårne fyrstinde dronning Margrete og hendes, der har garanteret for den forskrevne fred, hvilke herefter står skrevet, nemlig ærkebiskop Jakob af Lund, ærkebiskop Henrik af Uppsala, ærkebiskop Vinald af Trondheim, biskop Peder af Århus, biskop Tord af Strängnäs, biskop Eskil af Ribe, biskop Knut af Linköping, biskop Bjørn af Åbo, biskop Tetze af Odense, biskop Øystein af Oslo, biskop Jakob af Bergen, biskop Svend af Vendsyssel, hr. Henning Podebusk, hr. Vendelbo, hr. Erik Ketilsson, marsk, hr. Jens Andersen, hr. Sten Bengtsson, hr. Ivar Lykke, hr. Karl af Tofta, hr. Jens Rud, hr. Eringisl Nilsson, hr. Anders Uffesen, hr. Folmer Jakobsen, hr. Sten Boson, hr. Niels Ivarsen, hr. Ivar Nielsen, hr. Ture Bengtsson, hr. Anders Jakobsen, hr. Arvid Bengtsson, hr. Mikkel Rud, hr. Magnus Håkonsson, hr. Skåning, hr. Erik Nielsen, hr. Kristian Kås, hr. Abraham Brodersen, hr. Ragnvald Filipsson, hr. Stig Ågesen, hr. Mathias Gotstavsson, hr. Stig Pedersen, hr. Torkil Haraldsson, hr. Predbjørn Podebusk, hr. Magnus Petersson, hr. Peder Basse, hr. Fikke van Vitzen, hr. Niels Nielsen, hr. Gøtstav Mattsson, hr. Johan Moltke, hr. Karl Karlsson Ora, hr. Niels Ovesen, hr. Jöns Bengtsson, hr. Anders Olufsen, hr. Gregers Bengtsson, hr. Otto Jensen, hr. Amund Jonsson, hr. Niels Bild, hr. Erik Ummereise, hr. Jakob Bille, hr. Ulf Jonsson, hr. Erik Erlandsson, hr. Ulf Holgersson, hr. Heine Snakenborg, hr. Bertold van der Osten, Jakob Absalonsen, Absalon Kjeldsen, Tord Bonde, Jakob Abrahamsson, Algot Magnusson, Jens Due, Henneke Olufsen, Gaute Eriksen, Jon Martinssen, Peder Nielsen, Hans Podebusk, Karl Magnusson, Karl Karlsson, Bernike Skinkel, Jens Thomsen, Jon Darre, Ogmund Bolt, Filip Karlsson, Magnus Sture, Jon Jakobsen, Anders Uffesen, Fin Gjurdsen, Alf Haraldssøn, Henneke Moltke af Torbenfeld, Bjørn Olufsen, Karl Bengtsson, Magnus Kase, Anders Nielsen, Henneke Skarpenberg, Otto Rømer, Svale Rømer, Niels Jensen af Clausholm, Jens Lykke, Verneke, Herman Nypertze, Esger Lavesen, Absalon Pedersen, Gudbrand Ellingsson, Håkon Top, Jens Nielsen, Trued Hase, Nils Boson, Niels Götstavsson, Niels Myg, Peder Walkendorp, Herman Fleming, Lars Jensen, Bent Nielsen, Jakob Knap, Eskil Falk, Jens Falk, Lars Glob, Herlek Svartebrok, Bent Piik, Klaus Fleming, Svend Sture, Hartvig Limbæk, Torkil Brahe, Jens Pedersen, Jesse Arvid sen, Svend Piik, Arvid Stensen Båd, Jakob Hegle, Klaus Doget. Og til deres tro hånd lover vi med dette nærværende brev de herrer sendebude, borgmestre, rådmænd i de fornævnte stæder at overholde alle disse forskrevne punkter og hver af dem for sig stadigt og fast på alle måder, som det forskrevet er. De fornævnte ærkebiskopper og biskopper har lovet at overholde freden som aftalt med dette nærværende brev, undtagen hvad der kunde stride mod deres bispevielse og deres gejstlige embede. Og skulde det ske, at nogen af de fornævnte, der skal besegle dette brev, afgik ved døden eller ikke kunde komme til stede, så at han kunde besegle det, dermed skal denne fred ikke være svækket, men dette brev skal alligevel blive ved sin fulde kraft, og freden skal vedblive på begge sider på alle måder, som det står skrevet. Til vidnesbyrd og yderligere sikkerhed for alle de forskrevne punkter så har vi fornævnte Johan og Johan, hertuger sammen med vore fornævnte medlovere med vor vilje og rette vidende ladet vore segl hænge under dette brev, der er givet og skrevet på Lindholm år 1395 efter Guds fødsel på ottendedagen efter det hellige legemes festdag.