forrige næste

Tekst efter A:

Wy alle nabenomden vnde en yewelk besunderghen alse her Wypert Lutzowe marschalk. her Henning van Stralendorpe. her Olric van Pentze. her Helmold van Plesse. her Henning Haluerstad. her Reymar Haghenowe her Otto Beyenvled. her Gherd Neghendancke. her Egard Neghendancke. her Iohan Lutzowe. her Iohan Storm. her Hinric Kulebus. her Gherd Hasekop. her Bernd van Plesse. riddere. Iacob Hoykendorp. Reymar Barnekowe Vicke V{ee}lehoue Hinric Swysowe. Helmold van Plesse to Poryn. Tonyes van Plesse. Hartwich Pren. Henning Parkentin. Detlef van Bocwolde. Syverd van Bocwolde. Hinric Rauen. Borchard Dambeke. Volrad van Tzule van Camyn. Heyneke van Tzule van der Nyenkerken. Hinric Neghendancke. Marquard Neghendancke. Marquard van deme Haghene. Hinric Qwitzowe. Luder Lutzowe. Borchard Lutzowe. Hartwich van Bulowe Clawes Parkentin. Otto Tzichusen. Hinric Tzichusen. knechte. de rad to Sweryn. de rad to Grevesmolen. de rad to Godebus. de rad to Wyttenborch. de rad to Grabowe. de rad to Boysenborch. vnde de rat to Crivitze vnses heren koning Albertes to Sweden man vnde stede bekennen vnde betughen openbare in desseme yeghenwardigen breue vor allen luden de ene sen vnde horen lesen dat wy den erbarn mannen borgermesteren vnde rade der stede Rozstok vnde Wysmar schuldich sint myt samender hand van wytliker schult dusent Lubesche marc van vses heren des koninges weghene. alze he vs en dar vore vorsettet heft na bornisse vor* vse andel van enes druddendeles weghene. alze sik vses heren man vnde stede an dre del ghedelet hebben. dredusent Lubesche marc to betalende den nascreuenen steden. alze Lubek. Stralessund. Gripeswold. Toron. Elbing. Danczik. vnde Reuele. de to hulpe erer teringe vnde koste komen. den Stokholm slot vnde stad darmede to holdende alze se den innomen hebben to vorwaringe vnde to pande vor sostichdusent lodighe marc dar se den koning van der koninginnen vore borghet hebben ♦ Dryerdusent Lubescher marc. hebben de vorscreuenen stede koning Alberte vnde hertoghen Erike vsen erbenomeden heren suluen louet vnde sos kerspele sint dar to gelecht den Stokholm slot vnde stad ok darmede to holdende dre iar. alze de breue vtwysen de vnse vorbenomden heren den steden vorbenometr vnde se en wedder dar vp ghegheuen hebben. ♦ Welke dusent Lubesche marc vorscreuen de vs van vses druddendeles weghene anroren alze vorscreuen is wy man vnde stede vorbenomet scholen vnde wyllen betalen binnen der Wysmar to dren iaren alze nu to sunte Michelis daghe vord ouer dren iaren negest volghende in yewelker hochtiid to paschen drehundert marc drevndedruttich mark vyf schillinge vnde ver penninge Lubesch mit vnbewornen reden Lubeschen penningen sunder lenger voretoch hulperede vnde argelist. ♦ De anderen twedusent marc. betalen de van Rozstok. vnde van der Wysmar. den dickebenomden steden mit anderen vses heren mannen vnde steden deen darane to hulpe komen. alze vor ere twe del der dryerdusent Lubesche marc alze voreroret is. ♦ Vnde weret dat yenich van vses heren mannen vnde steden de vs vorbenomeden hirane to hulpe komen de hir yeghenwardich sint vnde dessen breff bezeghelen. edder de hir nicht yeghenwordich sint edder dessen breff nicht bezeghelen ere and{ee}l van den vorscreuen dusent Lubeschen marken nicht betalden alze vorscreuen is so schal vser en deme anderen helpen vppe de. de sik dar vt ten alzo vele vte ereme gude to vorderende vnde to halende. alze {ee}n to den dusent Lubeschen marken boren mach. alze dat vses heren des koninges het. vnde wylle is. ♦ Were ok dat en edder m{ee}r vses heren man vnde stede de vs hir an to hulpe komen dessen yeghenwardigen breff nicht bezeghelden so schal he allikewol by wller macht bliuen. ♦ Alle desse vorscreuen stucke vnde articule vnde enen yewelken by syk loue wy vorbenomeden man vnde stede mit samender hand in guden truwen den borgermesteren vnde rade der stede Rozstok. vnde Wysmar dickebenomet stede vnde vast to holdende sunder hulperede vnde argelist. ♦ To bekantnisse vnde merer bewaringe desser vorscreuen dinge. hebbe wy erbenomede man vnde stede vnse ingezegele mit wytscop henget vor dessen breff de gheuen vnde screuen is to Schonøre na godes bord drutteynhundert iar in deme vyfvndeneghentigesten iare des vrygdaghes neghest na deme achten daghe des hilghen lichammes.

Alle vi nedenfor anførte og hver enkelt af os for sig, nemlig hr. Wipert Lützow, marsk, hr. Henning van Stralendorp, hr. Ulrik van Pentz, hr. Helmold van Plessen, hr. Henning Halberstadt, hr. Reimar Hagenow, hr. Otto Beienfleth, hr. Gerhard Negendanke, hr. Johan Lutzow, hr. Johan Storm, hr. Henrik Kulebus, hr. Gerold Hasenkop, hr. Bernhard van Plessen, riddere, Jakob Hoikendorp, Reimar Barnekow, Fikke Velehove, Henrik Schwiesow, Helmold van Plessen af Parin, Tønnes van Plessen, Hartvig Preen, Henning Parkentin, Detlev van Buch wald, Sigfred van Buchwald, Henrik Raven, Burchard Dambeke, Volrad van Züle af Camin, Henneke van Züle af Neuenkirchen, Henrik Negendanke, Markvard Negendanke, Markvard van dem Hagen, Henrik Quitzow, Lyder Lutzow, Burchard Lützow, Hartvig van Bülow, Klaus Parkentin, Otto Zickhusen, Henrik Zickhusen, væbnere, rådet i Schwerin, rådet i Grevesmuhlen, rådet i Gadebusch, rådet i Wittenburg, rådet i Grabow, rådet i Boizenburg og rådet i Crivitz, vor herre kong Albrecht af Sveriges mænd og stæder, erkender og bevidner åbent med dette nærværende brev for alle folk, der ser det og hører det læse, at vi til de hæderlige mænd, borgmestre og råd i stæderne Rostock og Wismar, med en samlet hånd står i skyld for en vitterlig gæld på 1000 lybske mark på vor herre kongens vegne, eftersom han har stillet os som sikkerhed for dem på behørig vis for vor andel på en trediedel, således som vor herres mænd og stæder indbyrdes har affundet sig med i tre dele at betale 3000 lybske mark til de nedenfor anførte stæder Lübeck, Stralsund, Greifswald, Thorn, Elbing, Danzig og Reval til hjælp for deres udgifter og omkostninger ved at holde Stockholm slot og stad, som de har indtaget til sikkerhed og til pant for 60.000 lødige mark, som de har givet dronningen som sikkerhed for kongen. 3000 lybske mark har de fornævnte stæder selv lovet kong Albrecht og hertug Erik, vore fornævnte herrer, og seks sogne er lagt dertil, for at holde Stockholms slot og stad dermed tre år, som de breve udviser, som vore fornævnte herrer og de fornævnte stæder har givet hinanden derpå. Disse forskrevne 1000 lybske mark, som angår os på vor trediedels vegne, som forskrevet er, hvordan fornævnte mænd og stæder skal og vil betale i Wismar i tre år, således nu til sankt Michaels dag videre over de tre næstfølgende år på hver påskehøjtid 333 mark fem skilling og fire penning lybsk med gode rede lybske penge uden længere forhaling, udflugter og svig. De andre 2000 mark betaler de fra Rostock og fra Wismar til de ofte nævnte stæder, der kommer til hjælp dermed, således for deres to trediedele af de 3000 lybske mark som ovenfor anført. Og skulde det ske, at nogen af vor herres mænd og stæder, der kommer os fornævnte til hjælp, som her er til stede og besegler dette brev, eller som ikke er til stede her eller ikke besegler dette brev, ikke betalte deres andel af de forskrevne 1000 lybske mark, som forskrevet er, så skal den ene af os hjælpe den anden mod dem, der trækker sig ud, med at fordre og at hente så meget af deres gods, som det tilkommer dem til de 1000 lybske mark, som det er vor herre kongens bud og vilje. Skulde det også ske, at en eller flere af vor herres mænd eller stæder, der kom os til hjælp hermed, ikke beseglede dette nærværende brev, så skal det alligevel have fuld gyldighed. Alle disse forskrevne punkter og artikler og hver af dem enkeltvis lover vi fornævnte mænd og stæder med en samlet hånd i troskab at overholde stadigt og fast uden udflugter og svig over for borgmestrene og rådene i de ofte anførte stæder Rostock og Wismar.