© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Sverges Traktater:
Honorabilis et discretis uiris dominis proconsulibus et consulibus ciuitatum
terre Prusie presentetur cum reuerencia ♦ Unsern dinst mit fruntlichem gruse
czuvor ♦ Ersamen frunde ♦ Wisset das wir her of Schonen qwamen an dem montage noch
Iohannis ante portam latinam vnd logen by xiv tagen ee dy konginne qwam ♦ Vnd des
ersten do sie gekomen was do hube wir dy teidinge an czwisschen herczogen Iohanne
von Mekelburg vnd des koningis vnd syme rathe etcetera vnd der kongynne noch deme
als man obir eym yare czu Helsingburg dorvon gescheiden was vnd worden vil
artikele eyns ♦ Ok dy cziet do is do qwam an dy tegedinge von dem Holmen do sties
sich is also das man des nicht eyns gewerden konde ane byweysen des konges ♦ Dorof
so wart dy konginne herczog Iohan vnd wir alle mittenander des czu rate das dy
koniginne lies den konyng vnd sinen soen brengen of den Lyntholm vnd wyr czogen
ouch dar vnd logen wol xvi tage do czu felde vor dem huse vnd tedingeten alle tage
sunder eynen alse lange das von gotis gnaden alle tedinge of eyn ende sint gekomen
♦ Vnd wir qwamen gestern wider her ken Schonore vnd dy konginne wirt ouch hute
komen kegen Falsterbude ♦ Vnd wir mussen alle dy briue der man dort eyns ist
geworden hie lassen schriben of eyn ende ee wir von hynnen scheiden ♦ Vnd wisset
das der konyng noch blibet by der konginne eyne kortze cziet wente se wil dy briue
dorof der kvnyng vs sal komen von den steten dy vor in geloben vor besegilt hebben
ee sy in von ir lassen wil ♦ Ouch wellen dy stete wir vnd alle dy andren den
Stok-
holm vor in vnsere were haben vnd darvmb of das dy
Schonsche reyse yo vorgank habe vnd durch allis besten willen so ist eyner kortzen
cziet vorramet das man alle ding volczhien sal als ferre als is weter vnd wynt
nicht en hindert beyde den Stokholm inczunemen vnd der kongynne dy briue czu
antwerten als wir euch das wol allis muntlich wellen berichten wenne wir ab got
wil heym komen ♦ Als ir nu wol wisset das dy von Refeln mete musen alle ding
besegeln glich vns vnd sy ferre sint gesessen vnd ouch das man deste ee sich
dorczu gereyte den Stockholm ynczunemen so habe wir mit vnsirn heren dem kompthur
von der Swetze vnd dem schaffer vorramet yn dem besten das wir vnsir eynen wellen
vsrichten czu schiffe ane sumen wenne wir der tedinge vnd briue of eyn gancz ende
komen der vnsirn heren homeister vnd vch aller sache vndirrichte of vnsir czukomft
ob her mit der hulfe gotis ee konde vort komen wenne wir das alle ding deste ee
mochte czum ende komen ♦ Ouch schribe wir euch desin brif yn eym andern schiffe
czu groser sicherheit vnd deuchte vns ratsam alse ferre ab is euch nucze dunkt das
dy erste stadt von euch do dirre brif czu kompt an vnsirn herren homeister czoge
ym dese sache vorczulegen of das ab is siner gnaden ratsam deuchte das her dy von
Refeln bynne des mochte vorboten das sy ir yngesigel kegen Prussen brechten das sy
mit vns dy briue mochten deste ee vorsigeln. ♦ Ouch vormute wir vns das andre
stete von der hense of dy selbe cziet werden vorbott als der konyng wirt vskomen
durch den willen das man nu keynen schaden vordert von den von Rostok Wismar
etcetera vnd mus den schaden of dem tage vordern sal icht gutis dovon geschen vnd
ouch ab dy
Henrich Hetvelt Henrich Damerow Lubbrecht Zak ewir sendeboten.
Skal med ærbødighed overgives til de hæderværdige og gode mænd de herrer borgmestre og rådmænd i stæderne i landet Preussen. Vor tjenstvillighed med venlig hilsen tilforn. Ærede venner. I skal vide, at vi kom her til Skåne mandag efter lille sankt Hans dag og lå her 14 dage, før dronningen kom. Og så snart hun var kommet, så begyndte vi forhandlingerne mellem hertug Johan af Mecklenburg og kongens og hans råd o.s.v. og dronningen, efter at man for over et år siden var skiltes i Helsingborg, og blev enige om mange artikler. På den tid da kom de fra Stockholm til forhandlingerne, (og) da skete det således, at man ikke kunde blive enige uden kongens tilstedeværelse. Derpå så blev dronningen, hertug Johan og vi allesammen enige om, at dronningen lod kongen og hans søn bringe til Lindholm, og vi drog også derhen og lå vel 16 dage i lejr der foran borgen og forhandlede hver dag undtagen een så længe, at alle forhandlinger ved Guds nåde er ført til ende. Og i går kom vi igen her til Skanør, og dronningen vil også komme til Falsterbo i dag. Og vi må lade alle de breve, som man her er blevet enige om, skrive færdige, før vi drager herfra. Og I skal vide, at kongen bliver hos dronningen en kort tid endnu, thi hun vil først have de breve, hvorefter kongen skal komme ud (af fængslet), beseglet af de stæder, som borger for ham, før hun vil løslade ham fra sig. Endvidere vil stæderne, vi og alle de andre først have Stockholm i vort værge, og for at Skånefarten kan blive vellykket og til bedste for alle, så er der aftalt en kort tid, så at man skal afslutte alle sager, så vidt vejr og vind ikke hindrer det, både med at tage Stockholm i besiddelse og at overdrage dronningen breve ne, hvilket vi alt sammen vil berette mundtligt for Eder, når vi, om Gud vil, kommer hjem. Da I nu vel ved, at de fra Reval ligesom vi måtte besegle alle ting, og de sidder længere væk, og også at man desto tidligere beredte sig på at indtage Stockholm, så har vi med vore herrer, kommendatoren af Schwetz og skafferen aftalt for det bedstes skyld, at vi vil udruste en af vore med skib uden tøven, når vi kommet helt til ende med aftalen og brevet, og han skal på enhver måde underrette vor herre højmesteren og Eder alle om vor ankomst, om han med Guds hjælp kunde komme af sted tidligere, da vi så desto tidligere kunde komme til en afslutning med alle ting. Og vi skriver Eder også dette brev med et andet skib til stor sikkerhed, og det vilde synes os tilrådeligt, så vidt som det synes Eder nyttigt, at den første af Eders stæder, som dette brev kommer til, drog til vor herre højmesteren for at forelægge ham denne sag, for at hans nåde, hvis det synes ham tilrådeligt, forinden kunde indkalde dem fra Reval, så at de bragte deres segl til Preussen, så at de desto tidligere kunde besegle brevene sammen med os. Vi formoder også, at andre hansestæder bliver indkaldt på samme tidspunkt, da kongen vil komme ud på den betingelse, at man nu ikke fordrer erstatning af dem fra Rostock, Wismar o.s.v., og man må fordre erstatning på det møde, hvis der skal komme noget godt ud af det, og også hvis fetaljebrødrene ikke vil bort fra havet med denne fred, der nu er aftalt, så at man nu endelig kan blive enige om, hvad man vil gøre ved det og ved mange andre sager, som det er nødvendigt at behandle. Derfor synes det vor herre højmesteren og Eder tilrådeligt, at han indkalder dem fra Reval med seglet til Preussen, således at de i fremtiden drog med til mødet, derved tilstræber han det bedste i alle forhold. Vid også, at det er aftalt på mødet at svare på brevene fra dronningen og at indtage Stockholm på Marias himmelfartsdag eller kort derefter mellem begge Vor Frues dage. Vid også, at freden mellem dronningen og hendes riger og kongen og hans (folk), både til lands og til vands, er sikret på begge sider og nedfældet i brev, og skal begynde nu straks, således at dronningen og kongen udsender deres bud både til lands og til vands, hver to bude med hinanden fra hver side, en for at den ene kan kende og høre den andens budskab, og de skal forkynde freden til alle sider, især til den mecklenburgske og til fetaljebrødrene, som er på havet, de skal straks rømme havet, når de får det at vide, og ikke mere tilføje nogen købmand skade, i modsat fald skal man dømme dem på begge sider. Og med det formål, at hvis nogen vilde fjerne sig, så forkyndelsen eller bud skabet om freden ikke kunde komme til dem, og hvis svig vilde skade, så er det således aftalt, at mellem nu og sankt Jakobs dag skal de alle rømme havet. Den man alligevel fanger, ham skal man dømme, medmindre han blev hindret af vejr eller vind. Vid også, at de fra Lübeck, de fra Stralsund og Greifswald skal udstyre det halve af folket til at indtage Stockholm, og vi sammen med dem fra Reval den anden halvdel, og hvor meget folk man skal sende derhen, det har vi endnu ikke holdt råd om, men vi formoder, at det fra begge sider skal være omkring 300 bevæbnede og skytter, og det skal være godt fortræffeligt folk og vel med harnisk. På denne side har de for det meste alle gode brystharnisker og gode stærke armbrøster. Herefter kan I også rette Eder og til tiden afvente skib, fetalje og folk. At vi skriver til Eder, at vi vil udruste en af vore med skib, det mener vi således, at om vi kan få skibe, og også at vi kan få sådant lejde fra fetaljebrødrene, som vi kan forlade os på. Er det ikke således, så må vi lade det blive ved dette brev og komme med hinanden over land, så snart vi kan. Ikke andet på denne tid, men byd over os og vær vor herre Gud befalet allesammen. Skrevet i Skanør i Skåne på lørdagen før sankt Hans dag, da han blev født, år 95 under Henrik Hetvelds segl.
Henrik Hetveld, Henrik Damerow, Lubbert Sak, Eders sendebude.