forrige næste

Tekst efter Sverges Traktater:

Honorabilis et discretis uiris dominis proconsulibus et consulibus ciuitatum terre Prusie presentetur cum reuerencia ♦ Unsern dinst mit fruntlichem gruse czuvor ♦ Ersamen frunde ♦ Wisset das wir her of Schonen qwamen an dem montage noch Iohannis ante portam latinam vnd logen by xiv tagen ee dy konginne qwam ♦ Vnd des ersten do sie gekomen was do hube wir dy teidinge an czwisschen herczogen Iohanne von Mekelburg vnd des koningis vnd syme rathe etcetera vnd der kongynne noch deme als man obir eym yare czu Helsingburg dorvon gescheiden was vnd worden vil artikele eyns ♦ Ok dy cziet do is do qwam an dy tegedinge von dem Holmen do sties sich is also das man des nicht eyns gewerden konde ane byweysen des konges ♦ Dorof so wart dy konginne herczog Iohan vnd wir alle mittenander des czu rate das dy koniginne lies den konyng vnd sinen soen brengen of den Lyntholm vnd wyr czogen ouch dar vnd logen wol xvi tage do czu felde vor dem huse vnd tedingeten alle tage sunder eynen alse lange das von gotis gnaden alle tedinge of eyn ende sint gekomen ♦ Vnd wir qwamen gestern wider her ken Schonore vnd dy konginne wirt ouch hute komen kegen Falsterbude ♦ Vnd wir mussen alle dy briue der man dort eyns ist geworden hie lassen schriben of eyn ende ee wir von hynnen scheiden ♦ Vnd wisset das der konyng noch blibet by der konginne eyne kortze cziet wente se wil dy briue dorof der kvnyng vs sal komen von den steten dy vor in geloben vor besegilt hebben ee sy in von ir lassen wil ♦ Ouch wellen dy stete wir vnd alle dy andren den Stok- holm vor in vnsere were haben vnd darvmb of das dy Schonsche reyse yo vorgank habe vnd durch allis besten willen so ist eyner kortzen cziet vorramet das man alle ding volczhien sal als ferre als is weter vnd wynt nicht en hindert beyde den Stokholm inczunemen vnd der kongynne dy briue czu antwerten als wir euch das wol allis muntlich wellen berichten wenne wir ab got wil heym komen ♦ Als ir nu wol wisset das dy von Refeln mete musen alle ding besegeln glich vns vnd sy ferre sint gesessen vnd ouch das man deste ee sich dorczu gereyte den Stockholm ynczunemen so habe wir mit vnsirn heren dem kompthur von der Swetze vnd dem schaffer vorramet yn dem besten das wir vnsir eynen wellen vsrichten czu schiffe ane sumen wenne wir der tedinge vnd briue of eyn gancz ende komen der vnsirn heren homeister vnd vch aller sache vndirrichte of vnsir czukomft ob her mit der hulfe gotis ee konde vort komen wenne wir das alle ding deste ee mochte czum ende komen ♦ Ouch schribe wir euch desin brif yn eym andern schiffe czu groser sicherheit vnd deuchte vns ratsam alse ferre ab is euch nucze dunkt das dy erste stadt von euch do dirre brif czu kompt an vnsirn herren homeister czoge ym dese sache vorczulegen of das ab is siner gnaden ratsam deuchte das her dy von Refeln bynne des mochte vorboten das sy ir yngesigel kegen Prussen brechten das sy mit vns dy briue mochten deste ee vorsigeln. ♦ Ouch vormute wir vns das andre stete von der hense of dy selbe cziet werden vorbott als der konyng wirt vskomen durch den willen das man nu keynen schaden vordert von den von Rostok Wismar etcetera vnd mus den schaden of dem tage vordern sal icht gutis dovon geschen vnd ouch ab dy <vitali>enbruder vs der sehe nicht en wolden mit desim frede der nu geteidinget ist das man denne endehaftig eyns werde was man doczu thun welle vnd vil andre sachen dy not sint czu handeln ♦ Dorvmb dunkt is vnsirn heren homeister vnd euch ratsam das her dy von Refele mit dem ingesigel ken Prusen vorbote also das sy vortan mete czu dem tage czogen dorunder ramet in allen dingen selben d<e>s besten ♦ Ouch wisset das des tages vorramet ist dy briue der konginne czu antworten vnd den Holmen inczunemen of assumpcionis Marie adir korcz dornoch czwisschen beiden vnsir frouwen tage ♦ Ouch wisset das der frede czwisschen der konginne vnd eren reychen vnd dem konge vnd den synen an beiden sieten ist vorwisset vnd vorbriuet beide czu lande vnd czu wassere vnd sal angehn nu van stade an also das dy konginne vnd der konyng ere boten beide czu lande vnd czu was sere vssenden yo czwene boten mittenander von iczlicher sieten eynen of das das ey- ner des andren botschaft wisse vnd hore vnd sollen allen enden den frede konden sundirlich den Mekelburgschen vnd den vitalienbrudern dy yn der zee sint dy sollen von stade an die zee rumen wenne is yn czu wissen wirt vnd keynen kowfman me czu beschedigen ader man sal sie richten an beiden sieten ♦ Vnd durch des willen ab sich ymant virren wolde das dy kondegunge adir botschaft des fredes nicht czu im komen konde vnd of dy argelist wolde schaden thun so ist is also vorramet das czwisschen dis vnd sente Iacobs tage sy alle dy zee mussen rumen ♦ Wen man dornoch dirw<i>sschet den sal man richten is en were denne das her gehindert worde an wetere adir an wynde ♦ Ouch wisset das dy von Lubek dy von dem Sonde vnd Grifes10 walt dy helfte des volkes sollen vsrichten de<n> Holmen ynczunemen vnd wir mit den van Refele dy andre helfte vnd wy vil volkes man dar senden sal des en sie wir noch nicht berathen sunder wir vormuten vns das is von beiden sieten bi iic wepener vnd schutczen sullen sin vnd is mus gud treflich volk syn vnd wol czu harnisch ♦ An desir siete haben sy das meiste al gute platen vnd gute starke armbrost ♦ Hirnoch is mogt ir euch ouch richten vnd warten by czieten vmb schiff vmb vytalie vnd lute ♦ Das wir euch schriben das wir vnsir eynen vs wellen richten czu schiffe das meyne wir also ab wir is an schiffen gehaben mogen vnd ouch das wir alsotan geleite vor den vitalienbrudern mogen gehaben do wir vns off vorlassen mogen ♦ En ist des nicht so musse wir is lassen by desim briue vnd komen mittenander obir lant so wir erste mogen ♦ Nicht anders of dese cziet sunder gebitet czu vns vnd siet vnsirm heren gote befolen alle mittenander ♦ Geschrebin zu Schon{oe}re off Schonen am sonobunde nehst vor sente Iohannis tage als her geboren wart anno xcv sub sigillo Hinrici Hetvelt

Henrich Hetvelt Henrich Damerow Lubbrecht Zak ewir sendeboten.

Skal med ærbødighed overgives til de hæderværdige og gode mænd de herrer borgmestre og rådmænd i stæderne i landet Preussen. Vor tjenstvillighed med venlig hilsen tilforn. Ærede venner. I skal vide, at vi kom her til Skåne mandag efter lille sankt Hans dag og lå her 14 dage, før dronningen kom. Og så snart hun var kommet, så begyndte vi forhandlingerne mellem hertug Johan af Mecklenburg og kongens og hans råd o.s.v. og dronningen, efter at man for over et år siden var skiltes i Helsingborg, og blev enige om mange artikler. På den tid da kom de fra Stockholm til forhandlingerne, (og) da skete det således, at man ikke kunde blive enige uden kongens tilstedeværelse. Derpå så blev dronningen, hertug Johan og vi allesammen enige om, at dronningen lod kongen og hans søn bringe til Lindholm, og vi drog også derhen og lå vel 16 dage i lejr der foran borgen og forhandlede hver dag undtagen een så længe, at alle forhandlinger ved Guds nåde er ført til ende. Og i går kom vi igen her til Skanør, og dronningen vil også komme til Falsterbo i dag. Og vi må lade alle de breve, som man her er blevet enige om, skrive færdige, før vi drager herfra. Og I skal vide, at kongen bliver hos dronningen en kort tid endnu, thi hun vil først have de breve, hvorefter kongen skal komme ud (af fængslet), beseglet af de stæder, som borger for ham, før hun vil løslade ham fra sig. Endvidere vil stæderne, vi og alle de andre først have Stockholm i vort værge, og for at Skånefarten kan blive vellykket og til bedste for alle, så er der aftalt en kort tid, så at man skal afslutte alle sager, så vidt vejr og vind ikke hindrer det, både med at tage Stockholm i besiddelse og at overdrage dronningen breve ne, hvilket vi alt sammen vil berette mundtligt for Eder, når vi, om Gud vil, kommer hjem. Da I nu vel ved, at de fra Reval ligesom vi måtte besegle alle ting, og de sidder længere væk, og også at man desto tidligere beredte sig på at indtage Stockholm, så har vi med vore herrer, kommendatoren af Schwetz og skafferen aftalt for det bedstes skyld, at vi vil udruste en af vore med skib uden tøven, når vi kommet helt til ende med aftalen og brevet, og han skal på enhver måde underrette vor herre højmesteren og Eder alle om vor ankomst, om han med Guds hjælp kunde komme af sted tidligere, da vi så desto tidligere kunde komme til en afslutning med alle ting. Og vi skriver Eder også dette brev med et andet skib til stor sikkerhed, og det vilde synes os tilrådeligt, så vidt som det synes Eder nyttigt, at den første af Eders stæder, som dette brev kommer til, drog til vor herre højmesteren for at forelægge ham denne sag, for at hans nåde, hvis det synes ham tilrådeligt, forinden kunde indkalde dem fra Reval, så at de bragte deres segl til Preussen, så at de desto tidligere kunde besegle brevene sammen med os. Vi formoder også, at andre hansestæder bliver indkaldt på samme tidspunkt, da kongen vil komme ud på den betingelse, at man nu ikke fordrer erstatning af dem fra Rostock, Wismar o.s.v., og man må fordre erstatning på det møde, hvis der skal komme noget godt ud af det, og også hvis fetaljebrødrene ikke vil bort fra havet med denne fred, der nu er aftalt, så at man nu endelig kan blive enige om, hvad man vil gøre ved det og ved mange andre sager, som det er nødvendigt at behandle. Derfor synes det vor herre højmesteren og Eder tilrådeligt, at han indkalder dem fra Reval med seglet til Preussen, således at de i fremtiden drog med til mødet, derved tilstræber han det bedste i alle forhold. Vid også, at det er aftalt på mødet at svare på brevene fra dronningen og at indtage Stockholm på Marias himmelfartsdag eller kort derefter mellem begge Vor Frues dage. Vid også, at freden mellem dronningen og hendes riger og kongen og hans (folk), både til lands og til vands, er sikret på begge sider og nedfældet i brev, og skal begynde nu straks, således at dronningen og kongen udsender deres bud både til lands og til vands, hver to bude med hinanden fra hver side, en for at den ene kan kende og høre den andens budskab, og de skal forkynde freden til alle sider, især til den mecklenburgske og til fetaljebrødrene, som er på havet, de skal straks rømme havet, når de får det at vide, og ikke mere tilføje nogen købmand skade, i modsat fald skal man dømme dem på begge sider. Og med det formål, at hvis nogen vilde fjerne sig, så forkyndelsen eller bud skabet om freden ikke kunde komme til dem, og hvis svig vilde skade, så er det således aftalt, at mellem nu og sankt Jakobs dag skal de alle rømme havet. Den man alligevel fanger, ham skal man dømme, medmindre han blev hindret af vejr eller vind. Vid også, at de fra Lübeck, de fra Stralsund og Greifswald skal udstyre det halve af folket til at indtage Stockholm, og vi sammen med dem fra Reval den anden halvdel, og hvor meget folk man skal sende derhen, det har vi endnu ikke holdt råd om, men vi formoder, at det fra begge sider skal være omkring 300 bevæbnede og skytter, og det skal være godt fortræffeligt folk og vel med harnisk. På denne side har de for det meste alle gode brystharnisker og gode stærke armbrøster. Herefter kan I også rette Eder og til tiden afvente skib, fetalje og folk. At vi skriver til Eder, at vi vil udruste en af vore med skib, det mener vi således, at om vi kan få skibe, og også at vi kan få sådant lejde fra fetaljebrødrene, som vi kan forlade os på. Er det ikke således, så må vi lade det blive ved dette brev og komme med hinanden over land, så snart vi kan. Ikke andet på denne tid, men byd over os og vær vor herre Gud befalet allesammen. Skrevet i Skanør i Skåne på lørdagen før sankt Hans dag, da han blev født, år 95 under Henrik Hetvelds segl.

Henrik Hetveld, Henrik Damerow, Lubbert Sak, Eders sendebude.