Tekst efter Aa:
Iæck Iens Axelsøn aff wapen kænnes thet mæth thette myth opne breff ath aff the fyre hwndret lødege mark i kolnysk wæcth som hær Bo Falk och Eskil Falk hafdhe Høwæby oc Høwebyfangh i pant førre aff hær Niels Hak aff Høwæby. och hwilket iæch haffuer fanghet aff myn mother syster frw Marinæ. for .c lødhe mark i kolnysk wæcht. aff the forne iiii c lødhe mark tha haffwer iæch opladhet Ienss Falk aff Walløff thennæ breeffører Eghebiærgh oc Lestrop i Odz hæræt mæth syn til høryngh oc mæth breff oc al ræet ther iæk ther til haffuer. swo at han oc hans arffwinghe æller hwem han thet lathæ æller vnnæ wil thet beholle skal swo ath iæck æller mynæ arffwinghe æller nogher paa wore wegnæ skal ther aldhre paa saghe æller paa talæ.♦ Och ther til haffwer iæck giorth i hans mynnæ for the andhre forne iii c lødhe mark i kolnysk wæcth swo ath hanum nøgher æffther thii som thet qwitæ breff vdh wyser som then forne Iæns Falk megh giffueth haffuer paa the forne iiii c lødhe mark i swo madhe som til foren ær sagth/ ♦ Oc æffther thet ath Iens Falk haffuer megh qwit ladhet for then forscreffnæ swm i swo modhe som til foren ær sagth/ tha lather iægh och myn mothersysther frw Marynæ oc wore arffwynghe forne Iens Falk oc hans arffwinghe ledvgh oc qwit oc orsaghe for alle handhe stycke til talen och krauæ och rætticheth ther wii forne Iæns Axelssøn frw Marinæ oc woræ arffwinghe haffuæ hafft til hær Bo Falk Eskyl Falk æller Iæns Falk æller theres arffwinghe i nogher madhe til thenne dagh ♦ Tyl mere wissen oc forwaryngh alle thesse forscreffne stycke tha haffuer iægh Iæns Axelssøn oc myn mothersysther frw Marinæ wore insegle hængt for thette breff ♦ Oc til wytnes byrdh alle tesse forscreffne stycke tha haffuer mæctyst førstynnæ frw Margrete mært gutz nadhe/ Norges oc Sweriges drotnyngh oc ræth arffwingh oc førstynnæ rygenss i Danmark och ærlighe fæthre hær Iæip mæth gutz nadhe ærkæbyscop i Lund oc hær Pædher byscop i Arws ladhet theres indseglæ hænges fore thette breff ♦ Gyffweth oc screffweth paa Falsterbodhe vndher wars hærræ føthelsæs aar/ thusendhe thryhwndret halff fæmthesynne tiwge aar paa thet fæmthe annen dagh æffther sancte Pæthers oc sancte Powels dagh.
Jeg Jens Absalonsen, væbner, erkender med dette mit åbne brev, at jeg for 100 lødige mark efter kölnsk vægt af de 400 lødige mark efter kölnsk vægt, som hr. Bo Falk og Eskil Falk havde Hyby og Hyby fang i pant for af hr. Niels Hak af Hyby, og hvilket jeg har fået af min moster fru Marina, da til nærværende brevviser, Jens Falk af Vallø, har opladt Egebjerg og Lestrup i Ods herred med dets tilliggende og med brev og al den ret, som jeg har dertil, således at han og hans arvinger eller hvem, han vil overlade det til eller tilstå det, skal beholde det, således at jeg eller mine arvinger eller nogen på vore vegne aldrig skal påklage det eller rejse tiltale derom. Og desuden har jeg for de andre 300 lødige mark efter kølnsk vægt fyldestgjort ham således, at han er tilfreds, således som det fremgår af det kvitteringsbrev, som fornævnte Jens Falk har givet mig på de fornævnte 400 lødige mark på den måde som sagt ovenfor. Og eftersom at Jens Falk har kvitteret mig for den fornævnte sum, således som sagt ovenfor, da lader jeg og min moster fru Marina og vore arvinger fornævnte Jens Falk og hans arvinger være kvit og fri og ganske fritaget vedrørende alle mulige artikler, tiltale, krav og rettigheder, som vi fornævnte Jens Absalonsen, fru Marina og vore arvinger har haft på nogen som helst måde indtil i dag til hr. Bo Falk, Eskil Falk og Jens Falk eller deres arvinger. Til større sikkerhed for og bekræftelse på alle disse forskrevne artikler har jeg Jens Absalonsen og min moster fru Marina hængt vore segl under dette brev. Og til vidnesbyrd om alle disse forskrevne artikler har den stormægtige fyrstinde, fru Margrete af Guds nåde Norges og Sveriges dronning og ret arving til og fyrstinde af Danmarks rige, og de ærlige fædre, hr. Jakob, af Guds nåde ærkebiskop i Lund, og hr. Peder, biskop i Århus, ladet deres segl hænge under dette brev. Givet og skrevet på Falsterbo år 1395 efter Vor Herres fødsel dagen efter sankt Peters og sankt Paulus' dag.