forrige næste

Tekst efter a1:

Wy Margareta van godes gnaden koninginne der rike Sweden vnd Norwegen war erffname vnde vorstynne des rikes to Denemarken al den yenen dar desse ieghenwardige breff tokumpt heil in gode ♦ Als de erbaren manne borgermestere vnde radmanne der stede nagescreuen alse Lubeke Stralessunt Gripeswolt Thorun Elbing Dantzik vnd Reuele hebben de eddelen vorsten koning Alberte vnd sinen sone hertoghen Erike hertogen to Mekelenborch greue to Swerin der lande Stargarde vnd Rozstok here/ van vns vtgeborghet vnd geannamet van desser tiid an bet tho sunte Michels daghe nu negest to komende vnd vort dree iar negest volgende des hebben de suluen stede den Stokholm in Sweden beleghen slot veste vnd stad ingenomen tho bewaringe van koning Alberte vnd synem sone hertoghen Erike vorbenomet vnd tho truwer hant vp beiden siden darumme dat vns werden geholden alse de suluen stede vns gelouet hebben na vtwisinge der breue de se vns nu dar vp besegelt hebben/ ♦ Des hebbe wii mit wolbedachtem mode vnde rade vnser leuen getruwen ratgeuen is vnser dryer rike alse Denemarken Norwegen vnd Sweden den vorscreuen steden gelouet vnd louen en in dessem ieghenwerdigen breue in guden truwen mit vnsen medeloueren nagescreuen dat wy edder vnse eruen edder vnse nakomelinghe/ werit also dat got vorbede dat en bynnen desser vorscreuen tid de Stokholm slot veste edder stad van der hand qweme mit vorretnisse mit slikende edder mit gantzer macht affgewnnen worde scholen vnd willen mit vnsen dren riken erbenomert mit gantzer macht en dar tho truweliken wesen behulpen vnd se wedder des gelikes vnd vnser en van des andern hulpe nicht to schedende bet to der tiid/ dat de suluen stede den Stokholm slot veste vnd stad wedder in erer were hebben vnd denne dar mede to holdende alse vns de vorgescreuen stede hebben gelouet in eren openen breue den se vns nu dar vp besegelt hebben ♦ Vnd wy Iacob van godes gnaden ertzebisscop to Lunden/ Hinrik van den suluen gnaden erczebisscop to Vpsal/ vnd Wynold erczebisscop to Druntheym vnd wy Peter bisscop tho Arhusen Eskil bisscop tho Ripen Thord bisscop to Strengnes Knut bisscop tho Lincopinge Biorn bisscop too Aboo/ Thezo bisscop to Odenzee/ Osten bisscop to Asloo/ Iacob bisscop to Bergen vnd Zwen bisscop to Venszuzele/ wy marsk Erik Ketelsson/ Steen Bentsson/ Ywar Lucke/ Erengisl Nielsson/ Folmar Iacobsson/ Steen Boosson Ywar Nielsson/ Thure Bentsson Anders Iacobsson Arwith Bentsson Sconing Erik Nielsson Abram Stigh Awesson/ Ywar Nielsson/ Martes Gotstasson Stich Pedersson/ Torkil Araldesson Magnus Petersson Vicke van Vitzen/ Gotstaff Martesson/ Karl Ore Ions Bentsson/ Gregors Bentsson/ Amund Ionsson Erik Vmereyse/ Wlff Ionsson Erik Erlandesson/ Wlff Halingsson vnde Heyno Snakenborch riddere vnde wy Iacob Axelsson/ Axel Ketelsson/ Thort Bunde Gaut Eriksson Iacob Abramsson/ Algud Magnusson Yesse Duua/ Ion Mortesson Karl Magnusson/ Karl Karlsson/ Ion Darre Philippus Karlsson Magnus Sture/ Agmund Bolt Biorn Oleueson/ Karl Bentsson/ Magnus Kaze/ Fyn Hiortsson/ Hermen Nipritze/ Stal Agesson Esger Lagesson/ Axel Petersson/ Hans Nielsson/ Trud Hasse Niels Boosson Alff Araldesson/ Nisse Gotstafsson/ Otto Romer Nisse Migh/ Bent Piik Swal Romer/ Clawes Fleming Goltbrant Ellingsson/ Zwen Sture Torkil Braude/ Ion Petersson/ Haken <T>o<p>/ Yesse Arwitsson Bent Nielsson Zwen Piik vnd Herlich Swarte knapen wy alle vorbenomet hebben gelouet vnd louen in dessem iegenwerdigen breue mit vnser gnedigen vruwen der koninginnen vorbenomet mit ener samender hant den borgermesteren vnd radmannen der stede vorbenomet alle de vorscreuen stucke in guden truwen stede vnd vaste tho holdende ♦ Des to tughe vnd merer bewaringe so hebbe wy vnse ingese<ge>le mit dem ingesegele vnser gnedighen vruwen vorbenomet mit vnsem guden willen vnd mit rechter witschap gelaten henget in dessen iegenwardigen breff ♦ Auer werit also dat yemand van vns erczebisscopen edder bisscopen/ ridderen edder knapen erbenomet storue edder dar nicht by komen konde dat he dessen iegenwardigen breff besegelde dar mede schal desse breff nicht gelemet wesen men he schal allike wol by wller macht blyuen vnd wy andern de en besegelen scholen vnd willen en vngebroken holden/ ♦ Vortmer ist also dat id mit godes hulpe dar tho kumpt dat men vns alse koninginnen Margareten vorbenomet den Stokholm schal antworden bynnen desser vorscreuen tid so schole wy vnd willen to der suluen tid edder vnse eruen vnd nakomelinge deme rade borgheren vnde allen inwoneren beide geistlik vnd wertlik bynnen dem Stokholme besegelen in vnsem openen breue dat wy se willen laten by al erer rechticheit priuilegien vnd vriheit de se van oldinges bet her to van koning to koningen vnd deme rike to Sweden vnd van geistliker acht gehat hebben vnd den ghemenen kopman by al siner rechticheit vnd vriheit bynnen dem Stokholme vnd in dem gantzen rike to Sweden to bliuende alse se van koninghe vnd deme rike tho Sweden bet her to gehat hebben de to vorbeterende vnd nicht to vorergerende/ ♦ To tughe vnde merer bewaringe dat alle de vorscreuen stucke geholden werden. so hebbe wy vnse yngesegele mit vnsen guden willen vnde mit rechter witschaft gelaten hengen an dessen iegenwardigen breff. ♦ Gegeuen vp vnsem slote Helzingborch na godes bort xiiic iar darna in dem xcv iare vp vnser vrowen dach alse se geboren wart.

Vi Margrete, af Guds nåde dronning over rigerne Sverige og Norge, ret arving til og fyrstinde af Danmarks rige, til alle dem, til hvem dette nærværende brev når, frelse med Gud.

Da de ærlige mænd, borgmestre og rådmænd i de nedenfor anførte stæder, nemlig Lübeck, Stralsund, Greifswald, Thorn, Elbing, Danzig og Reval, fra os mod sikkerhed har løst og modtaget de ædle fyrster kong Albrecht og hans søn Erik, hertug af Mecklenburg, greve af Schwerin, herre over landene Stargard og Rostock, fra dette tidspunkt og indtil den nærmest følgende sankt Michaels dag og de tre næstfølgende år, så har de samme stæder indtaget Stockholm slot, befæstning og stad beliggende i Sverige til sikkerhed for fornævnte kong Albrecht og hans søn og til tro hånd på begge sider, at det bliver overholdt, som de samme stæder har lovet os efter bestemmelserne i de breve, som de nu har beseglet for os derpå. Derfor har vi med velberåd hu og efter råd fra vore kære trofaste råder fra vore tre riger, Danmark, Norge og Sverige, lovet de fornævnte stæder og lover dem med dette nærværende brev i troskab sammen med vore nedenfor anførte medlovere, at vi eller vore arvinger eller vore efterkommere, hvis det skulde ske, hvad Gud forbyde, at Stockholm slot, befæstning eller stad inden for dette forskrevne tidsrum skulde komme dem af hænde ved forræderi eller blev aftvunget dem ved list eller med al magt, med vore fornævnte tre riger med al magt troligt skal og vil være dem behjælpelige og de på deres side ligeledes, og at den ene ikke afstår fra at hjælpe den anden indtil det tidspunkt, hvor de samme stæder igen har Stockholm slot, befæstning og stad i deres værge og beholder den, således som de fornævnte stæder har lovet os i deres åbne brev, som de nu har beseglet for os derpå. Og vi Jakob, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Henrik, af samme nåde ærkebiskop af Uppsala, og Vinald, ærkebiskop af Trondheim, og vi Peder, biskop af Århus, Eskil, biskop af Ribe, Tord, biskop af Strängnäs, Knut, biskop af Linkåping, Bjørn, biskop af Åbo, Tetze, biskop af Odense, Øystein, biskop af Oslo, Jakob, biskop af Bergen, og Svend, biskop af Vendsyssel, vi marsk Erik Ketilsson, Sten Bengtsson, Ivar Lykke, Erengisl Nilsson, Folmer Jakobsen, Sten Boson, Ivar Nielsen, Ture Bengtsson, Anders Jakobsen, Arvid Bengtsson, Skåning, Erik Nielsen, Abraham, Stig Ågesen, Ivar Nilsson, Mathias Götstavsson, Stig Pedersen, Torkil Haraldsson, Magnus Petersson, Fikke van Vitzen, Götstav Mattsson, Karl Öra, Jöns Bengtsson, Gregers Bengtsson, Amund Jonsson, Erik Ummereise, Ulf Jönsson, Erik Erlandsson, Ulf Holgersson og Heine Snakenborg, riddere, og vi Jakob Absalonsen, Absalon Kjeldsen, Tord Bonde, Gaute Eriksen, Jakob Abrahamsson, Algot Magnusson, Jens Due, Jon Martinssen, Karl Magnusson, Karl Karlsson, Jon Darre, Filip Karlsson, Magnus Sture, Ogmund Bolt, Bjørn Olufsen, Karl Bengtsson, Magnus Kase, Fin Gjurdsen, Herman Nypertze, Stale Ågesen, Esger Lavesen, Absalon Pedersen, Jens Nielsen, Trued Hase, Nils Boson, Alf Haraldsson, Nils Götstavsson, Otto Rømer, Niels Myg, Bent Piik, Svale Rømer, Klaus Fleming, Gudbrand Ellingsen, Svend Sture, Torkil Brahe, Jens Pedersen, Håkon Top, Jesse Arvidsen, Bent Nielsen, Svend Piik og Herlek Svarte, væbnere, alle vi fornævnte har lovet og lover med dette nærværende brev sammen med vor fornævnte nådige frue med en samlet hånd borgmestrene og rådmændene i de fornævnte stæder at overholde alle de forskrevne punkter i troskab stadigt og fast. Til vidnesbyrd om dette og til yderligere sikkerhed så har vi med vor gode vilje og rette vidende ladet vore segl hænge under dette nærværende brev sammen med vor fornævnte nådi ge frues segl. Men skulde det ske, at nogen af os fornævnte ærkebisper eller bisper, riddere eller væbnere, afgik ved døden eller ikke kunde være med til at besegle dette nærværende brev, dermed skal dette brev ikke svækkes, men skal alligevel blive ved fuld gyldighed, og vi andre, der besegler det, skal og vil ubrydeligt overholde det. Sker det fremdeles, at det med Guds hjælp kommer dertil, at man inden for denne forskrevne tid skal udlevere Stockholm til os, fornævnte dronning Margrete, så skal og vil vi eller vore arvinger og efterkommere på samme tid med vort åbne brev besegle over for rådet, borgerne og alle indbyggerne, både gejstlige og verdslige i Stockholm, at vi vil lade dem beholde alle deres rettigheder, privilegier og friheder, som de fra gammel tid indtil nu har fra konge til konge og fra Sveriges rige og fra gejstlig stand, og hansekøbmanden skal beholde alle sine rettigheder og friheder i Stockholm og i hele Sveriges rige, som de indtil nu har haft fra kongen og fra Sveriges rige, og (vi skal) forbedre og ikke skade disse. Til vidnesbyrd og yderligere sikkerhed for, at alle disse forskrevne punkter bliver overholdt, så har vi ladet vort segl hænge under dette nærværende brev med god vilje og ret vidende. Givet på vor borg Helsingborg år 1395 efter Guds fødsel på Vor Frues dag, da hun blev født.