1395

1395. 8. september. Stockholm 428

Borgmestre og råd i Lübeck, Stralsund, Greifswald, Thorn, Elbing, Danzig og Reval lover at overholde Stockholms privilegier og rettigheder og at udvirke bekræftelse på dem, hvis de må udlevere byen til dronning Margrete.

A: tabt, omtalt som udleveret 1395 26. september, cf. nr. 441 — a: koncept, opsat under forhandlingerne 1395 omkr. 20. maj, cf. nr. 384, tabt — a1: Ledreborg ms. nr. 6 (lybsk afskrift fra 1404) f. 222r — a2: tabt — a2a: Stralsund Stadtarchiv. Hanserec. Fach I nr. 10 f. 9v — a2b: Danzig departementsarkiv. 300/ 28, 217 (»Stadtbuch III«) p. 20.

Tryk: Hanserec. IV 270 nr. 271; Sverges Traktater II 547 nr. 422,9. Dipl. Dan. 4. rk. V nr. 428; DRB. IV:5 nr. 428 (i oversættelse).

Tekst efter a1:

Wy borgermestere vnd radmanne der stede nascreuen alse Lubeke Stralessunt Gripeswolt Thorun Elbing Dantzik vnd Reuele bekennen vnd betughen openbar in dessem ieghenwardighen breue/ wente wy den Stokholm veste slot vnd stad in Sweden ingenomen hebben to bewaringe vnd to pande van den irluchtigen vorsten koning Alberte to Sweden vnd hertogen Erike sinen sone hertogen tho Mekelenborch greue to Zwerin der lande Stargard vnd Rozstok here na vtwisinge der breue de vns de suluen forsten koningh Albrecht vnd sin sone dar vp besegelt hebben/ des loue wy in dessem ieghenwardighen breue in guden truwen dat al de wyle dat de Stokholm vnse pand vnd in vnser were is so schole wii vnd willen den gantzen rad borghere vnd alle inwonere beide geistlik vnd werlik bynnen deme Stokholme laten by al erer rechticheit priuilegien vnd vriiheit de se van oldinges bet her tho van koninghen to koninghen vnd dem rike tho Sweden vnd van geistliker acht gehat hebben ♦ Vnd werit also dat yemend bynnen der tiid den raat koplude edder inwonere der stad Stokholm geistlik edder werlik vorvnrechten wolde so wille wy en dar tho truweliken behulpen wezen dat se by rechte blyuen alse wy vordest kunnen/ ♦ Vortmer werit also dat wy den Stokholm slot veste vnd stad van vns antworden scholden der hogeboren vorstinnen vruwen Margareten koninginnen to Sweden vnd tho Norweghen ware erffname vnd vnd vorstinne des rikes Denemarken na vtwisinge der breue de vns vp den Stokholm besegelt sin van den irluchtigen vorsten koningh Alberte vnd sinen sone erbenomet dat se vns den Stokholm mede vorpandet hebben so schole wy vnd wil- len to der suluen tiid en schippen priuilegien van der vruwen koningynnen vorbenomet also dat se en besegele in erem openen breue alse se vns gelouet vnd in erem breue besegelt heft dat se vnd ere erffname vnd nakomelinghe scholen vnd willen den rad borghere vnd al inwonere beide geistlik vnd werlik bynnen dem Stokholme laten by al erer rechticheit priuilegien vnd vriiheit de se van oldinghes bet her tho van koningen tho koninghen vnd deme rike tho Sweden vnd van geistliker acht gehat hebben vnd den gemenen kopman by al siner rechticheit priuilegien vnd vriiheit bynnen dem Stokholme vnd in dem gantzen rike tho Sweden tho bliuende alse se van koninghen to koningen vnd dem rike tho Sweden gehat hebben de to vorbeterende vnd nicht tho vorergerende ♦ To tuge al desser vorscreuen stucke so hebbe wy borgermestere vnd radmanne der stede vorbenomet vnser stede ingesegel gelaten henghet vor dessen breff ♦ Gegeuen to dem Stokholme na godes bort xiii^c iaar in dem xcv iare vp de hochtiid vnser vrowen also de geboren wart/

Vi borgmestre og rådmænd i de nedenfor anførte stæder, nemlig Lübeck, Stralsund, Greifswald, Thorn, Elbing, Danzig og Reval, erkender og bevidner åbenbart med dette nærværende brev, da vi har taget Stockholms befæstning, slot og stad i Sverige i besiddelse til sikkerhed og til pant for den høje fyrste kong Albrecht af Sverige og hertug Erik, hans søn, hertug af Mecklenburg, greve af Schwerin, herre over landene Stargard og Rostock, efter bestemmelserne i de breve, som samme fyrste kong Albrecht og hans søn har beseglet for os derpå, så lover vi med dette nærværende brev i troskab, at al den stund Stockholm er vort pant og i vort værge, så skal og vil vi lade hele rådet, borgere og alle indbyggere, både gejstlige og verdslige, i Stockholm beholde alle deres rettigheder, privilegier og friheder, som de har haft fra gammel tid indtil nu, fra konge til konge og fra Sveriges rige og fra gejstlig stand. Og skulde det da ske, at nogen inden for den tid vilde krænke rådet, købmænd eller indbyggere i staden Stockholm, gejstlige eller verdslige, så vil vi, det bedste vi kan, troligt være dem behjælpelige til, at de forbliver i deres rettigheder. Hvis det fremdeles skulde ske, at vi skulde overdrage Stockholm slot, befæstning og stad fra os til den højbårne fyrstinde fru Margrete, dronning af Sverige og Norge, ret arving til og fyrstinde af Danmarks rige, efter bestemmelserne i de breve, der er beseglet for os i Stockholm af den fornævnte høje fyrste kong Albrcht og hans søn, om at de dermed har pantsat Stockholm til os, så skal og vil vi til samme tid skaffe dem privilegier fra den fornævnte fru dronning, således at hun besegler dem med sit åbne brev, som hun har lovet os og har beseglet med sit brev, at hun og hendes arvinger og efterkommere skal og vil lade rådet, borgerne og alle indbyggere, både gejstlige og verdslige, i Stockholm beholde alle deres rettigheder, privilegier og friheder, som de har haft fra gammel tid indtil nu, fra konge til konge og fra Sveriges rige og gejstlig stand og at lade hansekøbmanden beholde alle sine rettigheder, privilegier og friheder inden for Stockholm og i hele Sveriges rige, som de har haft fra konge til konge og fra Sveriges rige, og at gavne og ikke skade dem. Til vidnesbyrd om alle disse forskrevne punkter har vi, borgmestre og rådmænd i de forskrevne stæder ladet vore stæders segl hænge under dette brev. Givet i Stockholm år 1395 efter Guds fødsel på Vor Frues festdag, da hun blev født.