forrige næste

Tekst efter Aa:

Anno domini mo ccc xcv dominica ante festum beati Michaelis in Helsingborch domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum/ uidelicet de Lubeke domini Hinricus Westhoff et Ioannes Nyebur / de Stralessundis Godeke Nybe Bernardus van dem Rode et Wlff Wlfflam/ de Thorun Godeke Rebber de Elbingo Iohannes Stolte et de Reualia Iohannes Stoltevoet ad placita congregati pertractarunt interessentibus eis dominis Iohanne Schonenvelt aduocato in Darsowe et Iohanne Dergarden procuratore in Marienborch negocia infrascripta

<1> Int irste spreken de sendeboden vorscreuen mit der koninginnen vmme de losinge des koninghes alse se lest vp Schone van den degedingen gescheden weren vnd segeden dat se van der stede weghen dar gekomen weren de degedinghe wul to teende/ van der stede weghen breue tho gheuende vnd tho nemende als dar gedegedinget was vnd den koningh to entfande alse men lest vppe Schone dar van schedede/ ♦ Des segede de koninginne dat er nicht en stunde den koningh van sik tho antwerdende id en were dat se dar vp bewisinghe hadde we de ghenne weren de er der stede breff hadden geantwordet vnd we van er den koning van der stede weghen hadden entffangen ♦ Na vele rede in beiden siden do worden de sendeboden des tho rade dat se der koninginnen dar vp besegelden enen breff van dem lude also hir na gescreuen steit/ ♦ Vnd des tho merer witlicheit so hebben hertogh Barnim de sendeboden des orden in Prussen de riddere vnd knechte nagescreuen ere ingesegele mede gehenget laten vor den breff de van worde to worde ludet aldus ♦ Witlik si all den yennen de dessen iegenwardigen breff seen (etc. = nr. 438).

<2> Desse breue hefft men vns geantwordet ♦ De koningh vnd sin sone ene vp den Holm de hertoghen riddere knechte vnd stede ene vp den Holm de van dem Holme enen vp de huldinghe item de koningh enen vp de dre dusent marc de van Rozstok vnd van der Wismer enen vp iiim marc item de koninginne twe/

<3> Desse breue hebbe wy van vns geantwordet vnd weddergeuen dem konighe enen/ der koninginnen enen den van dem Stokholme enen

<4> Vmme den breff den de koninginne ertzebisscope bisscope riddere vnd knechte den steden de den koning hebben vtgeborghet scholen besegelen vp de vor- waringe des Stokholmes ift de den steden van der hant qweme etcetera den breff hadde de koninginne men he was nicht halff besegelt mit den ingesegelen de dar vore scholden wesen/ / ♦ Darumme so wolden de sendeboden des nicht annamen ♦ Iodoch vmme des besten willen vp dat dar nen lengher togeringe in en velle so hebben de sendeboden den breff mit den suluen ingesegelen alse he besegelt was entfangen vp alsulke vorwart wente de koninginne vnd bisscop Peter van Rozkilde her Ions Ruth her Volmer Iacobsson her Abram Brodersson riddere Yesse Duue Algud Magnusson Ion Darre vnd Magnus Munk knapen de hebben den sendeboden dat gelouet dat sy enen anderen briff briff in dem suluen lude van worde tho worde besegelt mit al den ingesegelen de dar vore boret willen scheppen to Lubeke twisschen dit vnd sunte Iohannis daghe baptisten siner bort negest tho komende/ also beschedeliken wanner dat de andere breff tho Lubeke kumpt so schal men den breff den de sendeboden nu vntfanghen hebben der koninginnen boden wedder antworden/

<5> Item so hebben de sendeboden gemanet vmme den schaden de eren borgheren vnd dem ghemenen kopmanne van langhen tiden vt dem rike tho Denemarken geschen is vnd darumme dat de dar nicht ieghenwardich en weren de dar tho scholden antworden so heft de koninghinne vnd ere rad mit den sendeboden geramet enes daghes to holdende to Kopmanehauene vp sunte Iacobs dach negest to komende vnd en iewelik van den steden der borgher beschedighet zin de scholen der koninginnen dar vtscriffte van senden twisschen pinxsten vnd passchen neghest tho komende vp dat se tho dem daghe moge vorboden laten de ghenne de dar tho antworden scholen

<6> Ok hebben de sendeboden gesproken vmme dat vnrecht dat deme kopmanne in dem tolne vnd in vele beswaringhe ieghen syne priuilegien weddervaret van den vogeden vppe Schone/

<7> Vortmer so hebben de koningh vnd de koninginne ouerengedreghen dat se willen holden enen dach tho Nicopinge vp dem sundaghe vor sunte Mertens daghe neghest tho komende.

I det Herrens år 1395 søndagen før sankt Michaels dag forsamledes de herrer rådsudsendinge fra nedenfor anførte stæder i Helsingborg, nemlig fra Lübeck de herrer Henrik Westhof og Johan Nyebur, fra Stralsund Gotfred Nybe, Bernhard van dem Rode og Wulf Wulflam, fra Thorn Gotfred Rebber, fra Elbing Johan Stolte og fra Reval Johan Stoltevot, til forhandlinger og gennemdrøftede nedenfor anførte sager, idet de herrer Johan Schonenfeld, foged i Dirschau, og Johan Deergarde, storskaffer i Marienburg, overværede dem.

<1> For det første taler de forskrevne sendebud med dronningen om udløsningen af kongen, således som de senest var enedes om i Skåne ved forhandlingerne og sagde, at de var kommet derhen på stædernes vegne for at opfylde aftalerne, for at overlevere og modtage breve på stædernes vegne, som det da var aftalt og for at modtage kongen, som man sidst aftalte det i Skåne. Dertil sagde dronningen, at det ikke tilkom hende at udlevere kongen, medmindre hun havde bevis for, hvem de var, som havde overgivet hende stædernes brev, og hvem der fra hende havde taget imod kongen på stædernes vegne. Efter megen rådslagning på begge sider da besluttede sendebudene, at de vilde besegle et brev til dronningen derpå med den ordlyd, der herefter står skrevet. Og dette til yderligere vitterlighed, så har hertug Barnim, sendebudene fra ordenen i Preussen, de nedenfor anførte riddere og væbnere ladet deres segl hænge under brevet, der fra ord til andet lyder således: Det skal være vitterligt for alle dem, der ser dette nærværende brev (o.s.v. = nr. 438).

<2> Disse breve har man overdraget os:

Kongen og hans søn et på Stockholm, hertugerne, riddere, væbnere og stæder et på Stockholm, de fra Stockholm et på hyldningen, fremdeles kongen et på de 3000 mark, de fra Rostock og de fra Wismar et på 3000 mark, fremdeles dronningen to.

<3> Disse breve har vi overdraget og givet fra os:

Til kongen et, til dronningen et, til dem fra Stockholm et.

<4> Vedrørende det brev, som dronningen, ærkebisper, bisper, riddere og væbnere skal besegle på sikringen af Stockholm, hvis den kom stæderne af hænde oo.s.v., for de stæder, der har udløst kongen mod sikkerhed, det brev havde dronningen, men det var ikke halvt beseglet med de segl, der skulde være derunder. Derfor så vilde sendebudene ikke modtage det. Dog til bedste for at der ikke skal indtræffe en længere forsinkelse, så har sendebudene modtaget brevet med de samme segl, som det var beseglet med, med følgende forsikring, at dronningen og biskop Peder af Roskilde, hr. Jens Rud, hr. Folmer Jakobsen, hr. Abraham Brodersen, riddere, Jens Due, Algot Magnusson, Jon Darre og Mogens Munk, væbnere, de har lovet sendebudene, at de med skib vil sende et andet brev med samme ordlyd fra ord til andet, beseglet med alle de segl, som hører sig til derpå, til Lübeck mellem dette tidspunkt og næstkommende sankt Johannes Døberens fødselsdag, med den betingelse, at når det andet brev kommer til Lübeck, så skal man igen overdrage det brev til dronningens bude, som sendebudene nu har modtaget.

<5> Fremdeles så har sendebudene rejst klage over den skade, som deres borgere og hansekøbmanden i lange tider har lidt fra Danmarks rige, og over at de, der skulde svare på det, ikke var til stede, så har dronningen og hendes råd med sendebudene aftalt et møde, der skal holdes i København på næstkommende sankt Jakobs dag, og enhver af de stæder, hvis borgere har lidt overlast, de skal sende dronningen afskrifter deraf mellem pinse og næstkommende påske, så at hun ved bud kan indkalde dem, der skal svare derpå.

<6> Sendebudene har også talt om den uret, som vederfares købmanden med hensyn til tolden og med hensyn til mange indgreb mod hans privilegier fra fogderne i Skåne.

<7> Fremdeles så er kongen og dronningen blevet enige om, at de vil holde et møde i Nyköping på søndagen før næstkommende sankt Mortens dag.