1395

[1395. o. 6. december]. Marienburg 464

Højmesteren for den tyske orden besvarer dronning Margretes brev om, hvilke forholdsregler ordenen og de preussiske stæder agter at tage mod sørøverne og kong Albrecht af Sveriges hjælpere, og takker for den hest, som fogeden af Dirschau har overbragt ham fra hende.

A: tabt — Aa: Königsberg Staatsarchiv (nu Berlin, Geheimes Staatsarchiv, Hauptabt. XX). Ordensfol. 2c p. 59 med overskrift Der allirdurchluchsten furstynne vnd grosmechtigen frouwen frouwen Margarethe konigynne czu Sweden vnd czu Norwegen etcetera vnser gnedigen frouwen mit wirdikeit detur.

Tryk: Voigt, Cod. dipl. Pruss. V 73 nr. 61; Bunge VI 288 nr. 2928 (med datering 1394-95); Hanserec. IV 317 nr. 328; Finlands Medeltidsurkunder I 457 nr. 1045; Hubatsch, Quellen z. Gesch. des deutschen Ordens 160 nr. 26 — Reg. Dan. nr. *3507. Dipl. Dan. 4. rk. V nr. 464; DRB. IV:5 nr. 464 (i oversættelse).

Den i brevet omtalte foged af Dirschau sendtes til dronning Margrete 1395 22. august, nr. 425. Derfor må det møde af de preussiske stæder, som omtales sammesteds, antagelig være mødet 1395 6. december, Hanserec, IV 315 nr. 324.

Tekst efter Aa:

Eynfeldige befelunge vnd willigen dienst czu allir behegelichkeit beuor ♦ Allirdurchluchste furstynne vnd gnedige frouwe/ ♦ Euwern brieff vns nuwelich by desem euwerm boten gesand/ haben wir wirdiclich entpfangen vnd wol vornomen in dem euwer durchluchtikeit vns vndir andern worten geschriben hat/ als von wegen der seerouber/ vnd hulfer des allirdurchluchsten fursten koninges von Sweden das die noch grosen schaden thun in der see/ nicht alleyne euwer grosmechtikeit sunder ouch dem gemeynen kowfmanne/ d<e>s euwer gnade begert uch von vns czu schriben was wir vnd vnser stete; dobey thun welden ♦ So wisser das vns das leit ist, das sie euch adir ymande andirs beschedigen vnd thun uch czu wissen gnedige frouwe/ das vnser eldesten stete vor vns gewest sint vnd haben vns vorgelegit/ wy das sie vndir eynandern czu rate sint gewurden/ vnd haben geschriben den seesteten/ an in czu dirfaren/ ab sie fredeschiff in die see czu uoriaren schicken welden/ das sie das vnsern steten czu Prusen wedir schreben/ des so ist noch keyne antwert den vnsern dovon gekomen/ vnd is das die seestete czu rate werden fredeschiff in die see czu schicken/ so welle wir gerne die vnsern dorczu halden/ das sie ouch dorczu thun sollen was sie vormogen/ ♦ Vnd dor vmb so en moge wir euwer grosmechtikeit iczunt entlichen dovon nicht geschriben ♦ Ouch gnedige frouwe/ so haben wir iczunt geschriben dem meister czu Lifflande als euwer gnade ist begernde von den seeroubern/ vnd haben im befolen/ das her dobey syn vormogen thun wirt/ was her dorczu mag gethun/ vnd bitten gnedige frouwe/ das ir ouch/ den euwern in den Osterlanden befelet/ das sie die seerouber nicht en hegen. noch en spisen/ wen wir genczlich vornomen haben/ das si etliche euwer hofelute enthalden vnd spisen das doch gros schedelich ist, beyde den euwern vnd vnsern landen ♦ Sunderlich grosmechtige frouwe/ so danke wir euwern gnaden der woltat vnd gute die ir vnsern sendboten leczt by uch gewesen gnedeclich bewyset habit besundern euwers czeldernpferdes/ das ir vns by dem voithe von Dirssow gesant habit wen wir uch der gunst vnd liebe dy volle nicht mogen gedanken vnd wellen is gerne vmb euwer grosmechtikeit vordynen/ vnd woran wir wissen uch vnd euwerm reiche behegelichkeit dirczeigen doran welle wir vns all czeit gutwillig bewisen noch vnserm vormogen. ♦ Gegeben czu Marienburg.

Redelig anbefaling og villig tjeneste til alles behag tilforn.

Allerhøjeste fyrstinde og nådige frue. Eders brev, tilsendt os nylig med dette Eders bud har vi modtaget med ærefrygt og vel forstået, i hvilket Eders højhed blandt andet har skrevet til os vedrørende sørøverne og forbundsfællerne til den allerhøjeste fyrste, kongen af Sverige, at de endnu gør stor skade på havet, ikke alene mod Eders højhed, men også mod hansekøbmanden, hvorfor Eders nåde begærer at få brev fra os om, hvad vi og vore stæder vil gøre derved, Så vid, at det gør os ondt, at de påfører Eder eller nogen anden skade, og vi lader Eder vide, nådige frue, at (de fra) vore ældste stæder har været hos os og har forelagt os, hvorledes de er blevet enige indbyrdes og har skrevet til søstæderne for at erfare af dem, om de til foråret vil sende fredeskibe på havet, at de skriver det tilbage til vore stæder i Preussen; derpå er der endnu ikke kommet noget svar til vore, og sker det, at søstæderne bliver enige om at sende fredeskibe på havet, så vil vi gerne holde vore til, at de også skal gøre dertil, hvad de formår. Og derfor så kan vi ikke skrive Eders stormægtighed noget endeligt derom nu. Endvidere, nådige frue, så har vi, som Eders nåde begærer, nu skrevet til mesteren i Livland om sørøverne og har befalet ham, at han efter bedste evne skal gøre, hvad han kan dertil, og vi beder, nådige frue, om, at også I befaler Eders i Finland ikke at nære eller forsyne dem, thi vi har helt tydeligt forstået, at nogle af Eders høvedsmænd udruster og forsyner dem, hvilket dog er yderst skadeligt både for Eders og for vore lande. I særdeleshed, stormægtige frue, takker vi Eders nåde for den velgerning og godhed, som I nådigt har bevist vore sendebude, der nylig var hos Eder, i særdeleshed for Eders pasgænger, som I har sendt os med fogden af Dirschau, selv om vi ikke kan takke Eder fuldt ud for den gunst og kærlighed, og vi vil gerne gøre os fortjente af Eders stormægtighed, og hvormed vi ved at vise Eder og Eders rige velbehag, dermed vil vi altså vise os velvillige efter vor formåen. Givet på Marienburg.