© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Commendabilibus et discretis uiris proconsulibus et consulibus ciuitatum Pruczie amicis nostris sincere dilectis dandum ♦ Salutacione. dilectionis et amicicie sincere premissa ♦ Erbarn leuen vrende ♦ Iuwen breff an vns gesant by dessen ieghe<n>wardigen boden. hebbe wy wol vornomen. ♦ Vnde alse gy scriuen dat wy iuw vnboden hebben dat wy to der tiid. do wy iuw vnsen breff sanden noch neen antworde en hadden van den Zuderzesschen steden. des weted dat wy noch neen vast antworde van en hebben men int erste in der vasten do qwuemen vns breue van en alzo dat ze zyk beclageden dat se van notsaken. alse van yzes waters vnde vnwedders wegen noch ny tosamende komen en kunden. iodoch meenden se sundir togeringhe tosamende to komende dat erste dat se dat to wege kunden bringen van vnwedders wegen vns sunder togheringe to vnbedende wes se dar eens worden. vnde dat wille wy iuw vort benalen dat erste dat wy konen. ♦ Vortmer alse gy scriuen vmb den schaden den de zerouere gedan hebben. dat wy leyder ok wol vornomen. de schole gy weten dat des gudes en deel tur Wismer vnde anders menger wege in dat lant to Mekelenborgh gekomen is, dar vmme wy vnse breue vnde boden gesant hebben <bei>de an den konyngh vnde an de van der Wismer vnde dar zere vmb gearbeydet hebben. alzo dat de koningh dat bestellen wil in sinem lande. wes he dar van ankomen kan van den genen dar he macht ouer heft dat he dat to gude holden wil den ghennen de dar recht to hebben des ghelykes de van der Wismer ok don willen. wes in de stat kumpt des wy doch vruchten dat des nicht vele en sye/ ♦ Ok hebbe wy vornomen wo ein zerouer geheten Knebrech gekomen is to Eklenuorde. vnde heft des gudes dar vele gebrocht vnde ok en deel in dat ghebede Henneken Leembeken ♦ Darumme wy vele arbeydes gedan hebben/ vnde noch alle dage d{oe}n. vnde wilt dar des besten vort an gherne ramen dem kopmanne to gude. ♦ Vortmer hebben vns gescreuen vnse houetlude van dem Holme dat de vitalienbrodere mit groteme gude gekomen sin in Sweden vnde dar sulues gheleydet sin van Algut Mangnusson/ vnde van etliken anderen in Sweden darumme wy vnse breue. vnde boden sanden an de koninginnen se to biddende dat se dar vor sye dat. dat gut tosamende bliue to des kopmans beh{oe}ff. vnde dat de vitalienbrodere dar sulues nicht lengh geleydet werden vnde it holde alzo alse de vrede gh<e>deghedinghet is. dar se vns ere gutlike antworde vmme gesant hefft. vnde menet it alzo to bestellende dat se van den steden nenen vndang dor ane vordenen wil ♦ Ok so is hir en ruchte alse wy vornemen dat de vitalienbrodere to voriaren de zee mit willen nicht rumen wille<n>. hir vmme dunket vns nutte wesen dat gy vnde wy by der were bliuen vnde der nicht en mynneren ♦ Ok wetet dat de koninginne vns in eren breuen gescreuen heft. dat ze dat koningryke van Dennemarken deme koninge van Norwegen alse des herthogen sone van der Stolpe vppgelaten heft/ vnde ere manschap in Denemarken eme meenliken gehuldiget hebben vnde de sulue koning. vnde de koningynne eren boden. alse den bischop van Odenzee to vns gesant hebben de to vns muntliken warf alzo dat wy en vnbeden scholden oft wy ienighe were van em begherende sint to der zeewart vnde wanner se rede wesen scholden vnde wo strak vnde wor wy se vinden scholden ♦ Des hebbe wy en wedder vnboden alzo dat wy en noch tur tyd nicht enkedes dar van vnbeden konen vnde dat erste dat wy wes enkedes van den steden weten so wille wy en dat vnbeden ♦ Dat hebbe wy darumme ged{ae}n dat wy iuwen willen hir ane nicht en wusten. hir vmme wes iuwe wille hir ane is dat vnbedet vns offt wy se to der were esschen scholen vnde wo strak/ ♦ Dominus uos conseruet/ ♦ Scriptum nostro sub secreto sabbato ante reminiscere.
16-17 ieghe<n>wardigen] ieghewardigen Aa, også rettet Hanserec, 29 <bei>de] vnde Aa, også rettet Hanserec
12 gh<e>deghedinghet] ghdeghedinghet Aa. 15 wille<n>] wille Aa, også rettet Hanserec. 17 koninginne] med overflødig nasalstreg over ne Aa.
Skal gives til de anbefalelsesværdige og gode mænd, borgmestre og rådmænd i de preussiske stæder, vore oprigtigt elskede venner. Hilsen oprigtigt i kærlighed og venskabelighed forudskikket tilforn. Ærlige, kære venner.
Eders brev sendt til os med dette nærværende bud har vi vel forstået. Og da I skriver, at vi har ladet Eder sige, at vi på den tid, da vi sendte Eder vort brev, endnu ikke havde fået noget svar fra stæderne ved Zuidersøen, så vid, at vi endnu intet fast svar har fået fra dem, men for nylig i fasten, da kom der breve fra dem til os, da de beklagede sig over, at de på grund af uheldige omstændigheder, nemlig is på vandet og uvejr, endnu ikke kunne komme sammen. Dog forventede de at komme sammen uden udsættelse den første gang, de kunne tilvejebringe det for uvejret, og uden tøven at lade os sige, hvad de der var blevet enige om, og det vil vi meddele jer, så snart vi kan. Fremdeles hvad I skriver om den skade, som sørøverne har gjort, det har vi desværre også visselig erfaret. Derom skal I vide, at en del af godset er kommet til Wismar og ellers ad mange veje til Mecklenburgs land. Derfor har vi sendt vore breve og bude både til kongen og til dem fra Wismar og har haft stor møje dermed. Således vil kongen ordne det i sit land, at hvad han kan få fat i af det fra dem, som han har magt over, det vil han holde dem, der har ret til det, til gode, ligesom de fra Wismar også vil gøre ved det over for dem, der kommer til staden, hvad vi dog frygter ikke vil være meget. Fremdeles har vi erfaret, at en sørøver ved navn Knebrech er kommet til Eckernförde og har bragt meget af godset dertil og også en del til Henneke Limbæks område. Hermed har vi gjort os megen møje og gør det endnu alle dage og vil videre stræbe efter det bedste til gode for købmanden. Fremdeles så har vore høvedsmænd skrevet til os fra Stockholm, at fetaljebrødrene er kommet til Sverige med meget gods og har fået lejde af Algot Magnusson og af adskillige andre i Sverige, hvorfor vi sendte vore breve og bude til dronningen for at bede hende om, at hun ville gå ind for, at godset blev sammen til købmandens behov, og at fetaljebrødrene ikke længere har frit lejde der, og det skulle være således, som freden er aftalt, hvorpå hun har sendt os sit venlige svar tilbage og mener at indrette det således, at hun ikke skal fortjene nogen utak fra stæderne. Og så er her et rygte, som vi erfarer, nemlig at fetaljebrødrene i foråret med vilje ikke vil rømme havet. Derfor synes det os at være nyttigt, at I og vi bliver ved forsvaret og ikke formindsker det. Vid også, at dronningen har skrevet til os i sit brev, at hun har overdraget kongeriget Danmark til kongen af Norge, nemlig hertugen af Stolps søn, og hendes mandskab i Danmark har alle sammen hyldet ham, og den samme konge og dronningen har sendt deres bud til os, nemlig biskoppen af Odense, der mundtligt har overbragt os budskab, nemlig at vi skulle lade sige til ham, hvis vi begærede noget forsvar fra ham til skibsfarten, og hvornår de skulle være rede, og hvor stærk, og hvor vi skulle finde dem. Dertil har vi igen ladet dem vide, at vi endnu på dette tidspunkt ikke kunne lade dem vide noget sikkert derom, og at vi, så snart vi ved noget sikkert fra stæderne, vil lade dem det vide. Det har vi gjort, fordi vi ikke kendte Eders vilje i den sag, derfor skal I lade os vide, hvad Eders vilje er i den sag, hvis vi skal kræve dem til forsvaret og hvor stærkt. Herren bevare Eder. Skrevet under vort segl lørdagen før Reminiscere.
Kong Erik hyldedes i januar 1396, cf. Den danske Rigslovgivning indtil 1400, 334 nr. 35 og 339 nr. 36 og Erslev, Danmarks Hist. under Dronning Margrete I 199.