1396

1396. marts-1413. 26.-29. juli.

Vidnesbyrd om, at grev Klaus af Holsten og dennes tre brodersønner ikke modtog forlening i Assens, men penge for den tjeneste, de lovede.

A: København, Rigsarkivet, NKR, 2580. Segl: 1. biskoppen af Slesvigs segl i ufarvet voks, DGS 972, 2. biskoppen af Roskildes segl i ufarvet voks, DGS 165-67, 3. Folmer Jakobsens segl (Lunge), DAS 1043, 4. Anders Jakobsens segl i ufarvet voks (Lunge), DAS 932, 5. Johan Olufsens segl i ufarvet voks, DAS 1044, 6. Predbjørn von Podebusks segl, DAS 899, 7. Berneke Skinkels segl, DAS 849.

In godes namen amen ♦

Wi Peter van godes gnaden biscop to Roskilde Johan der suluen gnaden biscop to Sleswik Folmar Ieepsson Anders Ieepsson Niels Ywarsson Johan Olafson Pridbern van Podbusch vnde Berneke Schinkel riddere bekennen vnde betugen openbare jn dessem breue dat jn der vasten na godes bort dusend jar dreehundert jn deme sesse vnde neghentigesten jare dar na do vnse gnedege here her Erik mit godes gnaden der rike Dennmerken Sweden Norwegen der gothen vnde der wende konig vnde hertoghe to Pomeren vnde greue Clawes van Holssten vnde synes broders greuen Hinrikes sönes alle dree to Assnes jn Füne to samende weren wi vnde meer andere gude louenwerdighe lude dar an vnde ouer weren vnde seghen vnde horden dat den vorscreuen greue Clawese vnde synes bruders greuen Hinrikes sönes alle drey meer wen eens edder twye geboden wart dat hertichrike to Sleswik to vorlenende dar vmme dat de vorbenomede vnse here konig Erik vnde de synen dat gherne geseen hadden ♦

Dat de vorbenomede greue Clawes vnd synes broders greue Hinrikes sones alle dree dat vorscreuen hertichrike to Sleswik van em to lene enfangen hadden vnde sine man vnde denere dar aff geworden hadden. dat vorscreuen vorspreken vnde vorsmaden de vorbenomede greue Clawes vnde sines broders greue Hinrikes sones alle dree vnde wolden dat vorscreuen hertichrike van dem vorbenomeden vnsem here konig Erike to lene nicht entfangen vnde ock syne man vnde denere nicht dar aff werden. ♦

Vnde wolden syne man vnde denere nicht werden ane he moste en ghelt dar vöre wissen vnde gheuen dar vnser een deles vore loueden alse wol witlik ys. ♦

Vnde den vorscreuenen greuen Clawese vnde synes broders greuen Hinrikes sones alle dreen wart dar do newedder lant edder leen gheuen edder vorleent men ghelt vor eren denst alse vorscreuen steit. ♦

Alle desser vorscreuen stucke to groterer bekantnisse vnde witlicheit dat wi vorbenomeden Peter biscop to Roskilde Johan biscop to Sleswik Folmar Ieepsson Anders Ieepsson Niels Ywarsson Johan Olafsson Pridbern van Podbusch vnde Berneke Schinkel riddere hir an vnde ouer gewesen hebben vnde seen vnde hort hebben dat alle ding also gescheen vnde gaen sind alse vorscreuen is. so hebbe wi vnse jngesegele mit willen vnde mit widsscop to tughe ghehengen laten vor dessen breff.

I Guds navn Amen. Vi Peder af Guds nåde biskop i Roskilde, Johan af samme nåde biskop i Slesvig, Folmer Jepsen, Anders Jepsen, Niels Ivarsen, Johan Olafsen, Predbjørn von Podebusk og Berneke Skinkel, riddere, erkender og bevidner åbenbart i dette brev, at i fasten i det 1396 år efter Guds fødsel, da vor nådige herre hr. Erik, af Guds nåde konge af rigerne Danmark, Sverige, Norge, de goters og venders konge og hertug af Pommern og grev Claus af Holsten og hans broder grev Henriks sønner alle tre var sammen i Assens på Fyn, da var vi og flere andre gode rosværdige folk til stede og så og hørte, at den førnævnte grev Claus og hans broder greve Henriks sønner alle tre mere end en eller to gange fik tilbudt at blive forlenet med hertugdømmet Slesvig, fordi den førnævnte vor herre kong Erik og hans mænd gerne havde set, at den førnævnte grev Claus og hans broders greve Henriks sønner alle tre havde modtaget det førnævnte hertugdømme Slesvig som len af ham, og derved var blevet hans mænd og tjenere. Men det førnævnte undskyldte og afslog den førnævnte grev Claus og hans broder grev Henriks sønner alle tre og ville ikke modtage det førnævnte hertugdømme som len fra den førnævnte vor herre kong Erik og heller ikke være hans mænd og tjenere derved. Og de ville ikke være hans mænd og tjenere, men han måtte sikre og give dem penge, hvorfor en del af os borgede, som det visselig er vitterligt. Og den førnævnte greve Claus og hans broder grev Henriks sønner alle tre fik da hverken tildelt land eller len eller blev forlenet, men fik penge for deres tjeneste, som førskrevet står. Til større sikkerhed og vitterlighed for alle disse førnævnte stykker, at vi førnævnte Peder, biskop i Roskilde, Johan biskop i Slesvig, Folmer Jepsen, Anders Jepsen, Niels Ivarsen, Johan Olafsen, Predbjørn von Podebusk og Berneke Skinkel, riddere, har været til stede her og har set og hørt, at alle ting er sket og forløbet, som står skrevet ovenfor, så har vi med vilje og vidende og til vitterlighed ladet vort segl hænge på dette brev.