© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Wy her Nysse Ywersson her Wulf Pogghewische de iunghere riddere vnde Henneken Lembeke knape bekennen vnde betůghen openbare yn desme yeghenwardighen breue dat wy vnde vnse eruen den edelen heren konynck Haken to Norweghen vnde to Sweden dem god gnedich zy mit willen vnde mit ia quiit vnde los laten alder manynghe vnde schult de vs van rechteme erůe van vnsen olderen to komen is yn dem openen breue de de spreckt vppe veerdusent lødighe marck hoůetstolis vnde vppe groten schaden dar do desses vorscreuen breues hoůetstolis vnde schaden manynghe vnde schult vorscreuen late wy Nysse Ywerss{oe}n her Wulf vnde Henneken vorscreuen vor vs vnde vor vnse eruen vnde vor alde de dat l{oe}f van vnser weghen yn dem vorscreuenen breue entfanghen hebben den edelen konynck Haken vnde syne eruen mit synen medeloůeren quiit ledich vnde l{oe}s wer ouer dat wy anders yeneghe breue yn vnsen weren hadden edder v{oe}nden edder worden de konynck Haken edder konynck Mangnus syn vader utegheuen hadden de en scholen dem edelen konynck Haken edder zynen eruen n{ue}mmermere to schaden edder to hinder komen ♦ To tůghe alle desser vorscreuen stůcke so hebbe wy her Nysse Ywerss{oe}n her Wulf vnde Henneken Lembeke vorscreuen vse yngheseghele mit willen henghet vor dessen bref mit den yngheseghelen vnser vrunt der erbaren lude vnde riddere her Bendictus van Aleuelde her Claws Rennouwe de anders hed Kerle her Wulf Pogghewisch de eldere her Claws van Aleuelde vnde her Hinrik van Aleuelde de hir {ae}n vnde oůer wesen hebben vnde den dit witlik is. ♦ Screuen vnde gheuen to Asnes na godes bord dusent iar drehundert iar in dem sos vnde neghentyghesten iare des sondaghes in der vasten wen men synghet Oculi mei.
Vi hr. Niels Ivarsen, hr. Wulf Pogwisch den yngre, riddere, og Henneke Limbæk, væbner, erkender og bevidner åbent med dette nærværende brev, at vi og vore arvinger med vilje og med ja løser den ædle herre, kong Håkon af Norge og Sverige, hvem Gud være nådig, kvit og fri fra gammel rykning og gæld, der er tilkommet os som retmæssig arv fra vore forældre i det åbne brev, der lyder på fire tusinde lødige mark hovedstol og på store renter dertil; dette forskrevne brevs hovedstol og renter, rykning og gæld lader vi forskrevne hr. Niels Ivarsen, hr. Wulf og Henneke for os og for vore arvinger og for alle, der på vore vegne i det forskrevne brev havde modtaget det løfte, den ædle konge Håkon og hans arvinger med hans medlovere være kvit, frie og udløst. Men skulle det ske, at vi ellers havde eller fandt nogle breve i vor varetægt, som kong Håkon eller kong Magnus, hans fader, havde udstedt, de skulle aldrig hverken blive den ædle konge Håkon eller hans arvinger til skade eller til hindring. Til vidnesbyrd om alle disse forskrevne punkter har vi forskrevne hr. Niels Ivarsen, hr. Wulf og Henneke Limbæk med vilje hængt vore segl under dette brev sammen med seglene fra vore venner, de hæderlige folk og riddere, hr. Benedikt von Ahlefeld, hr. Klaus Rønnow, der ellers hed Kerle, hr. Wulf Pogwisch den ældre, hr. Klaus von Ahlefeld og hr. Henrik von Ahlefeld, som her har været til stede, og for hvem dette er vitterligt. Skrevet og givet i Assens år 1396 efter Guds fødsel på søndagen i fasten, hvor man synger Oculi mei.