forrige næste

Tekst efter Aa:

Iæk Iens Rwth riddæræ thæn ældræ kennes thet meth thættæ myt opnæbref at iæk hauær andworthet oc ladet myn frwæ drotning Margretæ thet slot Iungshouet meth thes telligælsæ meth allæ the bref oc rææt som iæk ther tel hafthæ ællær af laan ællær af pants weynæ ællær oc hwat ther hælts ær. ♦ Oc kænnes iæk thet at hun hauær myk so thær foræ giorth at myk nøghær ♦ Oc kænnes iæk thet meth thættæ mit opnæbref at om fornempdæ myn frwæ drotningæn ællær hænnæs søn konning Olef nokæn bref vtgiuet hauær pa thet fornempdæ Iungshouet ællær thes telligælsæ ællær tel pant ællær tel laans ællær hwat thet hæltz ær tha mælær iæk the fornempdæ bref døthæ qwit oc ganzæ maktløsæ at wæræ i hwar the finnæs meth thættæ mit opnæbref oc æi hænnæ oc æi fornempdæ koning Olef oc æi therræs arwingæ ællær æftær kommændæ tel nokær skathæ ællær hindær mer kommæ skulæ i hworæ the kunnæ fynnæs ♦ Item oc kænnæs iæk thet meth thættæ mit opnæbref at iæk i sadan tromal vnfanget hauær Steghæburgh oc Møøn som hær æftær følgher ♦ Først at thet skal wæræ myn fornempdæ frwæ drotningæns oc myn herræs koning Eric hænnæ frændes opnæ slot tel alt therræ nøth oc scal iæk wæræ thæm ther af tel thyænæstæ æftær myn makt ♦ Oc naar fæm aar om kommæ samfældæ fraan thæn daw som i daw ær tha skal thet fornempdæ slot Steghæburgh oc land Møøn kommæ igen tel therræs bæggæ hændær ællær annær therræs hwilkæn thet først kræuær vdæn længræ tøfringh oc vdæn alt arft ællær therræs æftær kommændæ om the bothæ hær for ynnæn afga ♦ Woræ thet oc so at iæk døthæ før æn thessæ fornempdæ fæm aar om kommæ tha skal thet fornempde slot Steghæburgh oc Møøn fri oc vbeworin genæst i geen kommæ tel fornempdæ myn frwæ drotnings ællær myn herræ koning Erics fornempdæ ællær therræ æftær kommændæ hand vdæn aal hyælpæræthæ hwilkæn therræ thet først kræuær. ♦ Løuær iæk oc i thæssæ fornempdæ fæm aar tha wel iæk so leuo weth thæm som pa landet byggæ oc bo fatighæ oc righæ. oc the thiit søghæ som iæk wel andsworæ foræ guth oc foræ the fornempdæ myn herræ oc frwæ ♦ Oc hwat thet land kan meth rættæ skyldæ i tessæ* fæm aar om iæk leuær thet skal iæk halft hauæ oc halft fornempdæ myn herræ oc frwæ. ♦ Døør iæk oc hær for ynnæn tha skal thet alt i allæ madæ kommæ genæst friit i therræ hændær som foræscriuæt staar ♦ Allæ thæssæ foræscrifnæ stykkæ louær iæk fornempdæ Iens Rwt riddæræ thæn ældræ oc herræ Mykæl Rwt oc hær Iens Rwt thæn yngræ. riddæræ brøthræ oc waræ arwingæ meth en samnæth hand fornempdæ wor frwæ drotningæn oc wor herræ koning Eric fornempdæ oc therræ æftær kommændæ stathighæ oc fastæ at holdæ vdæn alt arghlist oc hyælpæræthæ. ♦ Tel meræ forwaringh allæ thessæ forscrifnæ stykkæ tha hauæ wi fornempde ladet woræ insilghæ hængæ meth ia oc meth wiliæ foræ thættæ bref oc hauæ wi fornempde bethit ærlyc father herræ Pæther byscop i Roskildæ oc Petær Walkændorp oc Lassæ Ienson oc Claws Grubændalæ awapn ladæ therræs insiglæ tel witnæsbyrth hængæs foræ thættæ bref / hwilkæt giuet oc skriuet ær æftær wor herræs føthælsæs aar thusændæ thry hundryth halffæmtæsintywghe pa thet siætæ pa wor frwæ daw annunciacionis /

19 hælts = hælst.

1 slot] tilføjet o. l. Aa. 4 arft = archt. 7 tel] herefter overstreget forp. Aa. 12 i tessæ] i tessæ i thessæ Aa.

Jeg Jens Rud den ældre, ridder, erkender med dette mit åbne brev, at jeg til min frue, dronning Margrete, har overdraget og opladt borgen Jungshoved med dens tilliggender tillige med alle breve og al den ret, som jeg havde dertil enten som lån eller i kraft af pant, eller hvad det ellers er. Og jeg erkender, at hun har fyldestgjort mig derfor, således at jeg er tilfreds. Og jeg erkender med dette mit åbne brev, at hvis min fornævnte frue, dronningen, eller hendes søn kong Oluf har udstedt noget brev på det fornævnte Jungshoved eller dets tilliggende enten til pant eller som lån eller på hvad måde det end er, så erklærer jeg med dette mit åbne brev de fornævnte breve døde, ugyldige og ganske magtesløse, hvor de end kan findes, og hvor de så end kan findes, så skal de ikke komme hende, fornævnte kong Oluf og deres arvinger eller efterkommere til nogen skade eller hindring mere. Fremdeles erkender jeg også med dette mit åbne brev, at jeg på tro og love har modtaget Stegeborg og Møn på efterfølgende vilkår. For det første skal det være min fornævnte frue, dronningens, og min herre, kong Eriks, hendes frændes, åbne borg efter deres behov, og jeg skal yde dem tjeneste deraf af al min magt; og når der er forløbet fem fulde år fra dagen i dag, så skal den fornævnte borg Stegeborg og øen Møn vende tilbage til begges hånd eller til den af dem, der først kræver det, uden længere forhaling og uden al svig eller også til deres efterkommere, hvis de begge dør forinden. Skulle det ske, at jeg dør, inden disse fem år er forløbet, så skal den fornævnte borg Stegeborg og Møn straks frit og upåklaget vende tilbage til min fornævnte frue, dronningens, eller til min fornævnte herre, kong Eriks, eller til deres efterkommeres hånd, til den af dem, der først kræver det, uden enhver udflugt. Men hvis jeg lever i disse fornævnte fem år, så vil jeg leve således sammen med dem, der bygger og bor deromkring i landet, fattige såvel som rige, og dem, der søger derhen, således som jeg vil stå til svar over for Gud og over for min fornævnte herre og frue. Hvad dette land med rette skal betale i afgift i disse fem år, skal jeg — hvis jeg lever — have halvdelen af, og halvdelen skal min fornævnte herre og frue have. Men dør jeg herforinden, skal det altsammen i alle henseender straks frit komme i deres hænder, således som ovenfor står skrevet. Jeg fornævnte Jens Rud den ældre, ridder, og hr. Mikkel Rud og hr. Jens Rud den yngre, riddere og brødre, og vore arvinger lover med samlede hænder fornævnte vor frue, dronningen, og vor fornævnte herre, kong Erik, samt deres efterkommere bestandigt og fast at overholde alle disse ovenfor skrevne artikler uden enhver argelist eller udflugt. Til yderligere forsikring om alle disse foranskrevne punkter har vi fornævnte med vort jaord og vor vilje ladet vore segl hænge under dette brev. Og vi fornævnte har bedt den ærlige fader, hr. Peder, biskop i Roskilde, og Peder Walkendorp, Lars Jensen og Klaus Grubendal, væbnere, om til vidnesbyrd at lade deres segl blive hængt under dette brev, der er givet og skrevet år 1396 efter vor Herres fødsel på vor frues bebudelsesdag.