Tekst efter Aa, med vidneliste efter D. Kausche:
Im nahmen der heilighen dreyfaltigkeit. ♦ Wir Pritber, ritter, und Hannes, knape, brüder, geheissen von Pudbuske, allen christen treuen leuthen heyl an dem der niemand vergesen will lassen die diesen brieffe sehen oden hören lesen. ♦ Nach der mancherley wandlung der zeit wird die menschliche natur gewandelt und gebösset, so sind wir dess bewohnet nach dem gesetze unserer eltern, dass wir mit unsern väterlichen erben die dinge, die mit uns und vor uns wettentlich und redlich geschehen, mit vollkommener schrifft, mit zeugen und mit ingesiegeln also bestätigen und festen, dass sie nimmer zu ewigen zeiten vom der samtlichen gedächtnis der leuthe werde vergessen, unterzogen oder zerbrochen. ♦ Hierum soll wissen die ehrbarkeit der gegenwärtigen also wohl als die edle nachfolgung der zukommenden leuthe, dass vor uns sind gewesen die ehrliche betriebene leuthe als herrn Diedrik Gherste, herrn Albrecht Reberch, herrn Iacob Hertholm, priestere, und Rickeldt Wacholt, leye, und haben uns angerichtet an guter andacht mit gantzen treulichen begehren, dass sit mit allen fleisse gerne wolten seyn an einen abgeschiedenen leben dieser betrübten iämmerlichen welt, und haben uns mit innersten ihres hertzens gebethen, dass wir durch die liebe des gebenedeyten gottes ihnen geben wolten eine stäte an unsern eigenthum, die von den leuthen wäre, da sie unbekümmert der weltlichen achte und sonder bekümmerniss weldlichen dinge und zeitlichen ehren an einem geistlichen willigen einsamen leben nach dem leben der einsiedler, da sie wolten und möchten gott mit fleisse dienen und ihr leben zu bringen an einen einfeltigen leben an dem dienste unsers lieben herrn. ♦ Desshalben wir betrachtet das grosse ewige lohn, dass der liebe gott überflussiglich geben will denen ienigen, die ihm seinen dienst stärken an dieser zeit, und haben zu sinne genommen dieser ehrlichen leuthe bitte und begehren, und sind zu räthe gegangen mit unserer lieben mutter, mit der Ghyselen und mit unsern lieben vettern, mit herrn Hennigke von Pudbutske und sind des gäntzlich einig und zu rathe geworden, nach der anweisung des heilighen geistes und der göttlichen lehre, dass wir diesen vier ehrlichen persohnen vorgenandt denenienigen, so sie zu sich nehmen und ziehen wollen, die ihnen behäglich sind und friedsam und beqweme sind, nach einem vertrüglichen und demüthigen leben und ihren nachkömmlingen, die von groter handlungen sind zu ewigen zeiten frey und unbeworen zu haben, <.....> zu besitzen und zu behalten an dem nahmen und an die ehre des gebenedeyeten gottes und der löblichen mutter und reinen Magd Marien die wüsten capellen und der kirchhoff die ungeweyhet sind, die auff dem wüsten werdere liegt, dass gantz herum beflossen ist in dem saltz meere, der geheissen ist der Villem ♦ Ferner von dem kirchhoffe an das süden geben wir ihnen einen raum, dass sie aushacken und rahden sollen 15 ruthen lang und 15 ruthen breit, † sind 625 ruthen, an morgen 300 facit 2 m(orgen) 25 ruthen † die ruthe lang von 16 füssen, da sie ihre wohnung und gemach aufbauen sollen und mögen, und sollen dem barmhertzigen gott da dienen und vor uns anruffen mit gantzer innerlichkeit und bitten dass er uns gnädig sey und barmhertzig, dass wir und unsere erben unser leben zu bringen in gottes furcht und in gottes liebe und in rechter ehre und pfleglich bitten vor unsern vater, vor herrn Henningke von Pudbutske der trudses gewesen ist über das reiche zu Dannemarck, der an dem begehren starb, dass da betriebene leuthe an einen einsamen leben solten wohnen auf dem Vilme für unsere brüder, für schwestere, für alle die aus unserm geschlechte gestorben sind, männer, frauen und iungfrauen und hernach unser mutter und uns wenn wir versterben und vor Sophien, her Pridbers frau, und vor Arynen, Hannes frau, dass uns gott alle schreiben in das buch der ausser wellten und der seeligen. ♦ Ferner wenn diese 4 persohnen und die, sie zu sich ziehen, als vorgeschrieben stehet, verstorben sind, die da wollen wohnen als auf dem Vilme, die sollen uns darum bitten, und wir sollen ihnen das gönnen und einweisen, das zu gottes dienst bleibe zu ewigen zeiten vor gott, und thun dass nach unsern willen und geheisse und unser erben in sothanen leben, als hier vorgeschrieben stehet. ♦ Wäre es auch dass diese ehrlichen persohnen, die also da wohnen, <zu> gottes nöthen ihrer freund oder guter leuthe allmosen und gemachten vicarien und ewige allmosen, die man belesen solte <samlen> auf dem Vilme, da wollen wir herrn Pridber und Hannes vorbenahmt und unsere erben die lehnwehre überhaben, und sollen die vicarien oder die allmossen keinen personen lehnen mehr denn die da wohnen auf dem Vilme in also gethanem leben, als hier vorgeschrieben stehet, auf dass sie unsere nahmen die vorgeschrieben sind an seeligen gedächtniss nimmer vergessen und selige herrn Amelunghes vicarie, die wollen wir und unsere erben lassen belesen wo uns das aller geschiktest und bequehme. ♦ Ferner was da gegeben wird zu der capellen, das zu gottes dienste gehöret oder was die bewohnere zeugen zu der capellen behuff, dass soll dabey bleiben vor uns und unsere erben und vor der erben, die da also vorgeschrieben zu ewigen zeiten. ♦ Ferner bekenne ich herrn Henningh von Pudbutske, ritter, vorbenant in dem selbigen nahmen der heilighen dreyfaltigkeit, dass der Vilm der werder, da die wüste capell auflieget, da diese ehrliche 4 persohnen vorgeschrieben die besitzung und die beiwohnung auff ergreiffen nach der weissung gottes und nach rath und vollwort meiner vettern vorbenahmt, dem der Vilm zu gehört, liegt in der pfare Vilmenisze an der geistligkeit, da ich die lehnwehre überhabe, auch habe gedacht an das unbegreifliche lohn das der herr und schöpffer geben will den ienigen, die da zu helffen, dass sein dienst gestärket und gemehret werde, so gebe ich und meine erben mit guten vollbedachten willen, nach der anweissung des allmächtigen gottes, nach rath und nach vollwort meiner lieben vettern herrn Pridbers und herrn Hannes, brüdere, geheissen von Pudbutske, vorgeschrieben und meiner lieben mutter, der Ghiselen, auf dass mich auch der barmhertzige gott stärke an seinen diensten und mich behüte und bewahre und nach diesem leben das ewige leben gebe, dass diese 4 ehrliche persohnen, die das elende und das einsahme leben also ersten ergriffen zu bauen an dem dienste gottes auff dem Vilme den ienigen, die sie also zu sich ziehen in das elende leben, als vorgeschrieben stehet, und ihren nachkömmlingen, auf dass sie nicht versäumet werden an ihrer krankheit und an ihren letzten, weil es ferne ist über das meer und über land zu der kirchen und zu aller zeit, nacht und tag, an ihrer noth keinen bothen können haben um ungewittes willen und um windes willen, nach den priestern und auch das heilighe sacramentum gefährligst zu führen über das meer, tag und nacht, dass sie unterdess ihre beicht thun mögen und haben stette an grosser ehrbarkeit und an guter bewahrung das heilighe sacramentum corporis Christi und die letzte oelung zu ihren behuff und ihren bothen, die da mit ihnen wohnen und haben da ihr grab, auf dass sie desto bequehmer und inniglich desto fleissiger und sicherer mit innigkeit gott da dienen. ♦ Wäre es auch, dass da welche menschen, fischere oder andere leuthe, kämen von dem meere auf dem Vilm, die krank wären oder würden, die sollen diese bewohnere, die also da wohnen, als vorgeschrieben stehet, herbergen, speisen und laben von ihrem armuth und sollen ihnen berichten und hören thun die beicht und geben ihm das heilighe abendmahl und oelung, dass er nicht verscheide als ein heydnischer mensch. Stirbt er, so sollen sie ihn dar begraben. Kan ihm da was abwerden, in die ehre gottes, dass sollen sie haben zu wein und zu wachs und zu dem dienste gottes und diese 4 ehrliche persohnen, die sie zu sich ziehen, und ihre nachkömlinge sollen gantz und allzu mahl geschieden seyn und unbeworren mit allem thun von dem pfarrnern und kirchherrn der pfarre zu der Vilmensis herrn und sollen ihnen keinerley pflicht oder pflege thun zu ewigen zeiten, und de pfarrnere sollen unbesorget vor sie seyn mit aller geistlichen acht und sollen keine besorgung vor sie haben, ob sie versaumet werden, und diese persohnen vorgeschrieben, die sollen den willen und vollwort haben von dem ehrbaren manne von herrn Nicolao Horst und meinem treuen capellane, den ich belehnet habe und nun kirchherrn ist zu der Vilmenisse mit brieflichem vollwort. ♦ Ferner diese bewohner des Villems in also gethanen leben als vorgeschrieben stehet, die sollen meinen vater herr Henningk von Pudbutske, meine mutter, frau Euphemia, meine frau, frau Elsebe, meine kinder, meine brüder, meine schwestere und alle meine besaweden, da ich abgekommen bin, männer und frauen nahmen in ihr gebeth nehmen und mich und meine frau, die ich nun habe, frau Christinen, und meine schwester, frau Gislawen, wenn wir versterben in aller masse bey ihren gesamten wissenschaftt, als vorgeschrieben stehet, von unsern lieben vettern, eltern, zu ewigen zeiten und wir frau Ghisle, her Henningh, her Pridber, ritter, und Hannes, knape, geheissen von Pudbutsk, bitten allen mit unsern erben an aller demüthigkeit unsern lieben gnädigen herrn und unsern geistlichen vater in gott bischoff zu Roskilde, dass er um der liebe des gebenedeyten gottes um unsers dienstes willen und um unser bitte und gebe hier vollwort zu und erfülle unser begehren und unsern willen und bestätige diesen brieff und weyhe die capellen und den kirchhoff an die ehre des benedeyten gottes und gebe da ablass und seine gnade zu und nehme das lohn von gott und der bewohnere des Vilmes inniges gebeth. ♦ Dass alle diese dinge steht und fest bleiben und unzerbrochen zu ewigen zeiten und alle articule ein iegliche für sich gehalten werde, so haben wir frau Ghisele, herrn Henningh, herrn Pridber und Hannes bekennere und ausgebere dieses brieffes von unser unser erbnehmere und nachkomlinge wegen mit gantzer wissenschaftt und begehrlicher liebe vor diesen brieff lassen hengen unsere insiegel. Hier sind an und über gewesen unsere treue capellane und unsere true männer herr Ghotemer, kerkhere tho der Lanken, her Nicolaus Kummerow tho deme Sudere, her Nicolaus Horst, kerkher to der Vilmenitze, her Karsten Zellentyn, vicarius darsulves, her Iohan Bisscopius van Streye, prestere, Bertold Wusseke, Clawes van Dolan unde Vicke Slaweke, knapen. ♦ Dieser brieff ist geschrieben und gegeben zu Pudbutske nach gottes gebuhrt 1000, 300 iahr in dem 96ten iahr in deme avende der hilghen drevaldicheyt.
10 unsers] med u rettet fra w Aa... 20 <.......>] her synes at mangle et verbum Aa. 26 t sind indtil ruthen +] regnestykket har ikke kunnet forklares, muligvis afskrivers forklaring Aa. 30 pfleglich] af afskriver forklaret gewöhnlich Aa.
11 <zu>] mgl. Aa. 13 <samlen>] tilf. af afskriveren Aa.
7 noth] med o delvis dækket af plet Aa. 29 vollwort] af afskriver forklaret vollmacht Aa. 32 besaweden) af afskriver forklaret verwandten Aa.
2 aller] af afskriver forklaret um Aa.
I den hellige treenigheds navn. Vi Predbjørn, ridder, og Hans, væbner, brødre, ved navn Podebusk, til alle troende kristne folk, der ser eller hører dette brev læse, helse med Ham, der ikke vil lade nogen blive glemt. Efter mangefold forandring i tiden bliver den menneskelige natur forandret og forværret, derfor er vi efter vore forældres lov vant til, at vi i henhold til vor fædrenearv, med fyldestgørende skriftligt vidnesbyrd, med vidner og med segl således bekræfter og befæster de ting, der sker med os og for os ordentligt og på passende måde, så at de aldrig på noget tidspunkt forsvinder fra, afskæres fra eller går til grunde i menneskenes fælles erindring. Derfor skal de hæderværdige nulevende såvel som de ædle fremtidige folk vide, at de hæderlige virksomme folk, nemlig hr. Didrik Gherst, hr. Albrecht Reberg, hr. Jakob Hertholm, præster, og Rigvald Wackholt, lægmand, fremstod for os og har med god agtelse som et helt trofast ønske fremført for os, at de med al flid gerne ville leve et liv afsondret fra denne bedrøvelige, jammerlige verden, og de har inderligt af hjertet bedt os om, at vi af kærlighed til den velsignede Gud ville give dem et sted på vor ejendom, hvilket var borte fra menneskene, hvor de ubekymret om verdens dom og uden bekymring om verdslige ting og timelig ære kunne leve i et gejstligt villigt ensomt liv som eneboere, hvor de ville og kunne tjene Gud med flid og vende deres liv til et enkelt liv i vor kære Herres tjeneste. Derfor tager vi den store evige løn i betragtning, som den kære Gud i overmål vil give dem, der styrker dyrkelsen af Ham i denne tid, og har lagt os disse hæderlige folks bøn og begæring på sinde, og har forhandlet med vor kære moder, med Gisla og med vor kære fætter, med hr. Henning Podebusk, og er blevet helt enige og kommet overens, efter den hellige ånds og de guddommeliges læres anvisning, at vi til disse fornævnte fire hæderlige personer og dem, som de vil tage og drage til sig, der er dem behagelige og venligt stemt og passende efter et tåleligt og ydmygt liv og til deres efterkommere, der udmærker sig ved store gerninger, (overdrager) de øde kapeller og kirkegården, der er uindviet (og) som ligger på den øde holm, der er helt omflydt af det salte hav, (og) som hedder Vilm, til evige tider frit og ubelastet at have, at besidde og beholde i den velsignede Guds og hans strålende moder og rene jomfru Marias navn og til deres ære. Ydermere fra kirkegården mod syd giver vi dem et område, som de skal hakke og rydde 15 roder langt og 15 roder bredt, det er 625 roder, i morgen: 300 giver 2 morgen 25 roder, 1 rodes længde på 16 fod, hvor de skal og kan opbygge deres bolig og rum, og de skal tjene den barmhjertige Gud der og tilbede Ham for os med al inderlighed og bede om, at Han er os nådig og barmhjertig, at vi og vore arvinger tilbringer vort liv i gudsfrygt og kærlighed til Gud og i ret og ære og regelmæssigt beder for vor fader, for hr. Henning Podebusk, der har været drost over Danmarks rige, og som afgik ved døden i det ønske, at virksomme folk skulle leve et ensomt liv på Vilm for vore brødre (og) søstre, for alle af vor slægt, der er afgået ved døden, mænd, kvinder og jomfruer og herefter for vor moder og for os, når vi afgår ved døden, og for Sofie, hr. Predbjørns hustru, og for Arine, Hans' hustru, at Gud indskriver os alle i bogen over de udvalgte og salige. Når ydermere disse 4 personer og de, som de drager til sig, som forskrevet står, er afgået ved døden, skal de, der så vil bo på Vilm, bede os derom, og vi skal unde dem det og anvise, at det skal forblive til Guds tjeneste til evig tid for Gud og gøre det efter vor og vore arvingers vilje og påbud i et sådant liv, der ovenfor står skrevet. Skulle det ske, at disse hæderlige personer, som bor der, til Guds velbehag samler deres venner eller gode folks almisser og stiftede vikardømmer og evige almisser, som man skulle læse messe for på Vilm, så vil vi, fornævnte hr. Predbjørn og Hans og vore arvinger forbeholde os patronatsretten, og skal ikke præ sentere vikardømmerne og almisserne til andre personer end dem, der bor på Vilm, i et sådant liv, der her ovenfor står skrevet, for at de aldrig glemmer vore navne, der er forskrevet, i salig ihukommelse og til salige hr. Amelungs vikardømme, det vil vi og vore arvinger lade læse messe for, hvor det er bedst og mest passende for os. Ydermere hvad der bliver givet til kapellet, der hører til Guds tjeneste, eller hvad beboerne yder til kapellets behov, det skal blive derved for os og vore arvinger og for de arvinger, som forskrevet (står), til evige tider. Ydermere erkender jeg, hr. Henning Podebusk, ridder, fornævnt, i samme den hellige treenigheds navn, at holmen Vilm, hvor det øde kapel ligger, og hvor disse forskrevne 4 hæderlige personer påtager sig besiddelsen og opholdet efter Guds anvisning og efter råd og samtykke fra mine fornævnte fætre, hvem Vilm tilhører, ligger i sognet Vilmnitz i det kirkelige område, hvorover jeg har patronatsretten, og har også tænkt på den ufattelige løn, som Herren og skaberen vil give dem, der hjælper til der, at hans tjeneste bliver styrket og forøget, så giver jeg og mine arvinger med god velovervejet vilje, efter den almægtige Guds anvisning, efter råd og samtykke fra mine fornævnte kære fætre, hr. Predbjørn og hr. Hans, brødre, ved navn Podebusk, og min kære moder Gisla, for at også den barmhjertige Gud må styrke mig i sin tjeneste og beskytte og bevare mig og give mig det evige liv efter dette, at disse 4 hæderlige personer, der således først påtog sig det fattige og ensomme liv at bygge til Guds tjeneste på Vilm for dem, som de drager til sig til det fattige liv, som forskrevet, og deres efterkommere, så at de ikke bliver forsømt i deres svaghed og i deres sidste levedage, fordi der er langt over havet og over land til kirken og de til alle tider, nat og dag, i deres nød ikke kan sende noget bud efter præsten på grund af uvejr og vind og til at føre det hellige sakramente over havet med fare, dag og nat, at de i mellemtiden kan gøre skriftemål og have stadigt i stor ærbarhed og i god forvaring det hellige Kristi legemes sakramente og den sidste olie til deres behov og til deres bude, der bor med dem og har deres grav der, så at de desto bekvemmere og inderligere, desto flittigere og desto sikrere med inderlighed kan tjene Gud. Skulle det ske, at nogle mennesker der, fiskere eller andre folk, kom fra havet til Vilm, (og) som var eller blev syge, dem skal disse beboere, der bor der, som forskrevet står, give husly og mad og vederkvæge af deres armod og skal berede dem og høre dem gøre skrifte og give dem den hellige nadver og den sidste olie, at han ikke afgår ved døden som en hedning. Afgår han ved døden, så skal de begrave ham der. Kan han til Guds ære afstå noget, så skal de have det til vin og voks og til gudstjenesten, og disse 4 hæderlige personer, som de drager til sig, og deres efterkommere skal helt og aldeles være adskilt og løst fra alle forpligtelser i alt fra præsterne og sognepræsterne, herrer over sognet Vilmnitz og skal ikke yde dem nogen afgift eller tjenesteydelse, til evige tider, og præsterne skal være uden bekymring om dem med hensyn til al åndelig vejledning og skal ikke have nogen bekymring om dem, om de bliver forsømt, og disse forskrevne personer, de skal have vilje og samtykke fra den hæderlige mand, hr. Nicolaus Horst og min tro kapellan, som jeg har præsenteret, og som nu med skriftligt samtykke er sognepræst i Vilmnitz. Ydermere skal disse beboere på Vilm med det således indrettede liv, der står skrevet ovenfor, optage min fader hr. Henning Podebusk, min moder fru Eufemia, min hustru fru Elisabeth, mine børn, mine brødre, mine søstre og alle mine beslægtede, som jeg har mistet, mænds og kvinders navn i deres bøn og mig og min hustru, som jeg nu har, fru Kristine og min søster, fru Gisla, når vi afgår ved døden i alle måder med deres samlede viden, som forskrevet står, om vor kære fætre, forældre, til evige tider, og vi fru Gisla, hr. Henning, hr. Predbjørn, riddere, og Hans, væbner, ved navn Podebusk, beder sammen med alle vore arvinger i al ydmyghed vor kære nådige herre og vor gejstlige fader i Gud, biskop af Roskilde, at han for den velsignede Guds kærligheds skyld, for vore tjenesters skyld og vor bøn, giver her samtykke til og opfylder vor begæring og vor vilje og bekræfter dette brev og indvier kapellerne og kirkegården til den velsignede Guds ære og giver da aflad og sin nåde dertil og tager lønnen fra Gud og Vilmbeboernes inderlige bøn. At alle disse ting forbliver stadigt, fast og ubrudt til evige tider og alle punkter hver for sig bliver overholdt, så har vi fru Gisla, hr. Henning, hr. Predbjørn og Hans, erkendere og udstedere af dette brev på vore, vore arvtageres og efterkommeres vegne med fuld viden og ivrig kærlighed ladet vore segl hænge under dette brev. Herved har været til stede vore tro kapellaner og vore tro mænd hr. Ghotemer, sognepræst i Lancken, hr. Nicolaus Kummerow i Zudar, hr. Nicolaus Horst, sognepræst i Vilmnitz, hr. Kristian Sellentin, vikar sammesteds, hr. Johan Bisscopius i Streu, præster, Bertold Wusseke, Klaus van Dollen og Fikke Slaweke, væbnere. Dette brev er skrevet og givet år 1396 dagen før den hellige treenigheds dag.