Bonfacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn Lave Stigsen, udvalgt biskop af Viborg, hilsen og apostolisk velsignelse.

Medens vi ifølge hyrdegerningens embedspligt på apostolisk vis udstrækker vore overvejelser til alle jordens kirker, bekymrer os den ulige vigtigere omsorg for de kirker, som er berøvet deres hyrder, og som vi ser til stor ugunst ligge under for ledighedens skader, i den grad, at mænd, der i overensstemmelse med vort hjertes indstilling er egnede, ved vor fremsynede hjælp skal sættes i spidsen for dem som hyrder, under hvis styre disse kirker trofast skal ledes i åndelige og timelige anliggender. Da vi jo i sin tid reserverede provisionerne af alle domkirker og klostre, der da var ledige ved det apostoliske sæde og i fremtiden ville blive ledige ved dette, for vor rådighed og afgørelse, erklærede vi det fra da af ugyldigt og magtesløst, om nogen med nogen som helst myndighed med eller uden viden herom skulle forsøge at handle anderledes i denne sag. Men da kirken i Viborg af sankt Augustins orden senere blev berøvet sin hyrdes styre, fordi vor ærværdige broder Jakob, da biskop af Viborg, gennem vor elskede søn Regnvald Gerlaksen, kannik ved samme kirke, denne Jakobs befuldmægtigede, som har fyldestgørende og særlig befaling hertil fra ham, af visse fornuftige grunde af egen drift ved fornævnte sæde gav afkald på styret af denne kirke i Viborg, som han da forestod, i hænderne på vor elskede søn Cosmatus, kardinalpresbyter med titel af Sta. Croce in Gerusalemme, og samme kardinal på grund af vor særlige befaling, der mundtligt var givet ham herom, tillod dette afkald ved samme sæde, og idet vi, for at denne kirke ikke skal blive udsat for en lang ledigheds ubehageligheder, med faderlig og omsorgsfuld iver har vor tanke indstillet på en hurtig og lykkelig provision af nævnte kirke, som ingen uden os denne gang har kunnet eller kan træffe bestemmelse om, eftersom ovennævnte reservation og bestemmelse er til hinder herfor, har vi efter den omhyggelige overvejelse, som vi har haft med vore brødreN om at indsætte en nyttig og ligeledes frugtbringende person i spidsen for samme kirke, til slut rettet vor tanke mod Dig, kannik ved samme kirke, og som udtrykkeligt er optaget i fornævnte orden, og af præstegrad, bemærkelsesværdig ved nidkær fromhed, udmærket ved boglig viden, prydet af Dit liv og Din vandel i ærbarhed, vis i åndelige anliggender og omsigtsfuld i timelige, samt som vi har erfaret ved troværdige mænds vidnesbyrd, udmærket med mangfoldige andre fortjenstfulde dyder. Efter at vi med tilbørlig eftertanke har overvejet alt dette, overdrager vi med apostolisk myndighed efter nævnte brødresN råd Dig, der på grund af Dine nævnte fortjenester er godkendt af os og fornævnte brødre!N, fornævnte kirke ved provision og sætter Dig i spidsen for den som biskop og hyrde, idet vi helt og fuldt betror Dig omsorgen for og styret af denne kirke i åndelige og timelige anliggender, og idet vi med ham, som udøver nådesbevisninger og uddeler belønningerN, har tillid til, at fornævnte kirke — når Guds nåde står Dig bi — vil blive ledet ad gunstig vej under Dit lykkebringende styre og opnå en helsebringede tilvækst i samme åndelige og timelige ting. Men det er vor vilje, at så snart Du har fået dette brev udfærdiget, skal Du begive Dig til fornævnte kirke og personligt residere i samme. Idet Du altså med redebon hengivenhed tager det åg på Dig, der er lagt på Dine skuldre af Gud, skal Du omsorgsfuldt, trofast og klogt beflitte Dig på at tage vare på den fornævnte omsorg og ledelse og belære Herrens hjord, der er betroet Dig i den, om ordets gerning og lære, således at denne kirke ved Din omsigtsfulde flid og lykkebringende iver vedvarende kan opnå de lovede fordele og fryde sig over sit lykkelige held, og at Du derved i overmål kan gøre Dig fortjent til at opnå Guds og nævnte sædes og vor velsignelse og nåde. Givet ved S. Pietro i Rom den 3. juli i vort syvende (pontifikats)år.