Leue vruntscop vnde grud to voren ♦ Wy begheren iw to wetende dat vor vns to Kalmaren quemen koplude vnde ok vnse eghene borghere vnde clageden wo ze rouet vnde schinnet weren in der see & Dat hadde dan Sychekowe Slaghel vnde ere hulpere ♦ Des worde wy to rade mit her Andres Iacobsson vnsen voghede dat wy dat keren wolden vnde mochten dar nicht myn to důn na deme alse de vrede begrepen is\ ♦ Do volgede her Andres vorbenomed mit vnsen borghern der weren lxxx werachtich vnde sochten de zeerouere vnde drengenden se vppe dat lant to Gotlant ♦ Dar worden vnse vrunt zere ouer ghewundet ♦ Iodoch so quemen de zeerouere wedder van dem lande vnde segelden na Růslande\ ♦ Do vnse borgere vornemen dat se van en nicht hebben kůnden do segelden se wedder na Kalmar ♦ Do se quemen by Hoborch do leghen iwe vredeschepe vor en\ ♦ Dar segelden vnse borgere to iuwen vrunden in den hopp vpp leue vruntscop vnde ere/ wente se nicht anders mit en wusten wen leue vnde ghud vnde wy ok noch anders nicht en weten ♦ Dar bynnen hebben iuwe vrunt vnse borgere grepen vnde vangen ane ere schult vnde hebben ere schepe vorbrant ♦ Wor vmme so bidde wi iwe erbarheit dat gi iuwen houetluden vntbeden dat se vnse borghere quit vnde los gheuen wente se vmme rechter ere vnde vredes willen hebben wt in der zee ghewesen vnde anders nicht ♦ Dar vmme laten se en des gheneten vnde nicht vntghelden/ ♦ Bewiset iw hir ane alz gi beste konen wente wy alle weghe yt willen vorschulden vnde vordenen wor wy konen vnde mogen vnde bidden van iwen gutlik antworde ♦ In Christo ualete ♦ Scriptum Kalmarie dominica ante festum beate Margarete uirginis nostro sub secreto
Proconsules et consules ciuitatis Kalmarensis.
Kært venskab og hilsen tilforn.
Vi begærer, at I skal vide, at der til os i Kalmar kom købmænd og også vore egne borgere og klagede over, hvordan de var blevet overfaldet og udplyndret på havet. Det havde Sychekow Slaghel og deres hjælpere gjort. Derover blev vi enige med hr. Anders Jakobsen, vor foged, om, at vi ville skride ind mod det, og vi kunne ikke gøre mindre dertil, sådan som freden er affattet. Da fulgte fornævnte hr. Anders med vore borgere, af dem var 80 bevæbnet, og søgte efter sørøverne og trængte dem op på land på Gotland. Derover blev vore venner meget krænkede. Dog så kom sørøverne igen fra land og sejlede til Rusland. Da vore borgere forstod, at de ikke havde nyt om dem, så sejlede de igen til Kalmar. Da de kom til Hoburgen, da lå Eders fredeskibe foran dem. Da sejlede vore borgere til Eders venner i håbet om kærlighed, venskab og ære, fordi de ikke stræbte efter andet med dem end kærligheden og det gode, og vi heller ikke stræber efter andet. I mellemtiden har Eders venner grebet vore borgere og fanget dem uden deres skyld og har brændt deres skibe. Derfor så beder vi Eders ærbarhed om, at I vil lade sige til Eders høvedsmænd, at de skal løse vore borgere kvit og fri, fordi de har været ude på havet for retten, æren og fredens skyld og ikke af andre grunde. Derfor lader de dem have gavn deraf og ikke bøde. Vis Eder herved, som I bedst kan, da vi alle vegne vil yde gengæld og gøre os fortjent, som vi kan og formår, og vi beder om et venligt svar fra Eder. Lev vel i Kristus. Skrevet i Kalmar søndagen før den hellige jomfru Margretes dag under vort segl.
Borgmestre og rådmænd i staden Kalmar.
Angående dateringen, cf. nr. 116.