© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Margareta dei gracia Waldemari Danorum regis filia* ♦ Vruntlike grote to voren gesant in gode ♦ Weten schole gi leuen sundergen vrunde dat vmme des besten vnde vmme vrede willen so weren beyde ridder vnde knechte vnde borgere van Kalmern vte leght alz her Andres Iacobsson vnde Hannus Nielsson vnde andere riddere vnde knechte vnde borgere de ere volgere weren in de zee na den vitalienbrůderen de lange in der zee weset hebben/ ♦ Vnde do se vnder Gotland quemen do wart en to wetende dat dar schepe vnder deme lande weren de men vrede schepe het ♦ Do was en leue dar to/ vnde zegelden to en in rechten eren vnde truwen na deme dat se nicht wusten mit en men leff vnde gud/ vnde wusten anders nicht se weren erer lyues vnde gudes velich/ ♦ Vnde zegelde Hans Nielsson to en mit synen volgeren vnde mit den borgeren van Kalmern in rechten louen vnde truwen/ vnde wusten anders nicht men de ene scholde deme anderen behulplich wesen vppe de vitalienbr{ue}dere ♦ Vnde do se to en quemen in sulkem louen alz vorgescreuen steit do grepen se se an vnde nemen se to sik in/ vnde behelden se by sik vnde vorbranden ere schepe vnde willen nyne boden to sik steden dat man mochte weten yft se leuendich edder dot syn ♦ Wor vmme bidde wy iuwe leue by allem louen alzo wy iw hogest bidden vnde manen konen na deme dat vnse oem koning Erik vnde desse rike vnde wy mit iw vnde en nicht anders wusten men leue vnde vruntscopp vnde na deme male dat se to en vuren in sulkem louen alze vorscreuen steit dat gy en de vppe den vrede schepen sin to scriuen dat se de vorscreuen los laten vnde geuen en dat er wedder vnde dat en vnd eren vrunden mochte lich schen vor vnlich vmme den vorevangh vnde hoghemůt de en geschen is bynnen vruntscop vnd louen alze vorscreuen steit ♦ Důt hir by allen dessen vorscreuen stucken in aller mate alze wy iuwer bedderuecheit wol tolouen vnde wat iuwe wille is en allen dessen vorscreuen stucken dat scriuet vns to by dessen boden ♦ Vnde ok wetet dat wy sere vruchten efft se syn edder werden alzo mordet edder dodet edder dat en dat ere nicht wedder en wert dat ere vrunde de darna leuen dat se id vor nynen willen edder gud nemen ♦ Dar mede beuele wy iw gode ♦ Scriptum Vpsalia xcvio feria iiia post festum beati Olaui regis et martiris nostro sub secreto.
20 filia] herefter følger brevets bagsidepåskrift, cf. indledningen.
Margrete, af Guds nåde datter af Valdemar Danekonge. Venlig hilsen tilforn sendt i Gud.
I skal vide, kære særlige venner, at for det bedste og for fredens skyld, så var både riddere og væbnere og borgere fra Kalmar, nemlig hr. Anders Jakobsen og Hans Nilsson og andre riddere og væbnere og borgere, der var deres følge, sejlet ud på havet for at holde udkig efter fetaljebrødrene, der længe havde været på havet. Og da de kom under Gotland, da fik de at vide, at der var skibe under land, som man kalder fredeskibe. De blev glade derover, og de sejlede til dem i ret ære og troskab, fordi de ikke var vidende om andet end kærlighed og det gode, og de vidste ikke andet, end at de var sikre på liv og gods. Og Hans Nilsson sejlede til dem med sine følgesvende og med borgerne fra Kalmar med god tro og i troskab og vidste ikke andet, end at den ene skulle være den anden behjælpelig mod fetaljebrødrene. Og da de kom til dem i sådan god tro, som forskrevet står, da angreb de dem og tog dem ind til sig og beholdt dem hos sig og brændte deres skibe og ville ingen bude lade komme, så man kunne vide, om de var levende eller døde. Derfor beder vi Eder, kære herrer, ved al tro, således som vi højest kan bede og formane Eder, fordi vor slægtning kong Erik og hans rige og vi med Eder og dem ikke vidste om andet end kærlighed og venskab, og fordi at de drog til dem i sådan god tro, som forskrevet står, om at I skriver til dem, som er på fredeskibene, at de slipper de forskrevne fri og giver dem deres (gods) igen, og om at der kunne ske dem og deres venner lige for ulige med hensyn til den skade og de overgreb, der er sket dem trods venskab og god tro, som forskrevet står. Gør her i alle disse forskrevne punkter på alle måder, som vi vel tiltror Eders retskaffenhed, og skriv til os med dette bud, hvad Eders vilje er i alle disse forskrevne punkter. Og vid også, at vi frygter meget, om de således er eller bliver myrdet eller dræbt, eller at de ikke får deres (gods) tilbage, og at deres venner, som lever derefter, at de ikke tager det ilde op og finder sig i det. Dermed befaler vi Eder Gud. Skrevet i Uppsala 96 tirsdagen efter den hellige konge og martyr Olavs dag under vort sekret.