Margrete, af Guds nåde datter af Valdemar Danekonge, til den ædle og såre ærværdige herre, hr. Konrad v. Jungingen, højmester for den tyske orden i Preussen, hilsen og fremgang i lykke.

Vi yder Eders ædle oprigtighed vore taksigelser for de mangfoldige goder og forskelligartede velgerninger, der så ofte er vist os. Kære ven og ærværdige herre, må det ikke være skjult for Eders oprigtighed, at de gode riddere og stridsmænd, hr. Anders Jakobsen og Hans Nilsson og flere andre tapre mænd med deres følge, og sammen med dem tillige indbyggere fra Kalmar, af hensyn til fredens gode og særlig for at forfølge fetaljebrødrene, der længe havde ligget på havet, for nylig var draget ud på havet, og det kom til kundskab for dem, da de kom under Gotland, at der dér under landet lå skibe, almindeligt kaldet fredeskibe, hvorover de blev glade, og da de vidste, at det for dem indebar intet andet end godt, lagde nævnte Hans Nilsson og disse indbyggere fra Kalmar hen til de nævnte skibe, kaldet fredeskibe, af hensyn til sand ære og i ægte tillid, idet de mente at være tilstrækkeligt sikre over for dem, såvel med hensyn til liv som til gods, og idet de havde til hensigt at yde dem og af dem til gengæld modtage råd og hjælp imod fetaljebrødrene. Da nævnte Hans Nilsson og indbyggerne fra Kalmar var kommet til de nævnte skibe i denne tro, som fornævnt, så optog de, der var i de nævnte skibe, dem på deres skibe, som fornævnt kaldet fredeskibe, og tilbageholdt dem hos sig, idet de desuden brændte skibene tilhørende nævnte Hans Nilsson og indbyggerne fra Kalmar og ikke ville indlade nogle bude til dem, gennem hvilke det kunne blive klart, om de var levende eller døde. Af den grund anmoder vi, så indtrængende vi kan, om Eders oprigtige kærlig hed med al den tillid, vi nærer til den, at I, eftersom den berømmelige fyrste, hr. Erik, vor slægtning og selv konge, og vi, da vi ikke kender og ikke har kendt til andet end godt og venskab over for dem og Eders stæder, og eftersom nævnte Hans og indbyggerne som fornævnt lagde til de nævnte skibe i en sådan tillid og ære, vil træffe bestemmelse om og anordne det således med Eders byer i Preussen, at de for deres vedkommende skulle skrive til dem, der er i de nævnte skibe, kaldet fredeskibe, at de skal erklære nævnte Hans Nilsson med følge og de nævnte indbyggere fra Kalmar for løst, og give dem deres gods tilbage, og at der skal ske dem og deres venner retfærdighed uden bøde for den så store uret og det hovmod, der er påført dem, der var i god tro og venskab, som ovenfor nævnt. Elskede beskytter, hvad der måtte være Eders vilje eller råd med hensyn til det fornævnte, skulle I ville tilskrive os med dette bud, idet I handler i disse ting, eftersom vi nærer særlig tillid til Eders oprigtighed, thi vi frygter meget for, hvis de er eller bliver dræbte, eller hvis deres gods ikke gives tilbage, at deres overlevende venner ikke vil anse det for noget gode, og vi har rettet vore breve til borgerne i Preussen, og på samme måde til dem i Lübeck og Stralsund. Vi beder indtrængende Eders oprigtige kærlighed om, at I på gunstig måde ville give agt på og virksomt arbejde for, hvad der måtte være det bedste med hensyn til det fornævnte, eftersom vi håber på og har megen tiltro til Eders oprigtighed. Den højeste bevare Eder, oprigtigt elskede herre, lykkeligt og længe. Skrevet i staden Uppsala dagen efter sankt Peder i lænker under vort segl.