© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa1:
Post salutacionem ♦ Hochgeborne clare vorstinne ♦ Iuwe breue an vns gesand hebbe wy erbarliken entfangen/ vnd wol vornomen ♦ Vnd also ghy scriuen van vns begherende dat wy dem irluchteden vorsten iuwen ome koningh Erike vnd sinen riken scholden gunstich vnd vruntlik wesen/ beghere wy iuwer herlicheit to wetende dat wy iw vnd eme vnd synen riken* tho aller vruntschap vnd behegelicheit willich vnd berede sin iuwen vnd sinen willen dat wy mit redelicheit don moghen wltobringende ♦ Vnd bidden iuwer herlicheit denstliken dat gi by dem suluen heren koninghe der stede beste weten alse wy hopen dat gi gherne don also dat he deme kopmanne de syne rike soken gunstich vnd vorderlik sy eme aller vryheiden vnd priuilegien alse by siner vorvaren tiden vryliken stade to brukende dar vor wy iv vnd eme gherne willen to vurder behegelicheit berede wesen ♦ Wente vor vns gewesen sin etlike koplude de Alslo vnd andere ieghene iuwer rike to sokende plegen vnd hebben vns geopenbart wo se in eren priuilegien vnd vryheiden de koningh Hake vnd koningh Magnus seligher dechtnisse den menen steden besegelt hebben gehindert werden also dat se der alse se pleghen nicht bruken en moghen ♦ Des bidde wy vruntliken dat gi dat also bestellen dat de kopman in sinen priuilegien nicht gehindert vnd bouen wonlik dond nicht beswaret werde ♦ Dar bewise gi vns vruntliken willen ane ♦ Vortmer vmme den dach de gewesen scholde hebben vppe sunte Iacobs dach negest geleden dat wy dar nen antwerde van enboden vnd ok dar nemande en sanden dat qwam to weghe van manigerleye orlighe vnd vnvrede de menliken in den landen gewesen sin dar umme de ene tho dem andern nicht wol komen konden alse de rad van Lubek iw wol er screuen hebben ♦ Vnd alse gi menden dat gi den holden wolden vp vnser vruwen dach natiuitatis edder tho Michaelis negest komende ♦ Des beghere wy iuwer herlicheit to wetende dat vmme des willen dat id na desser tid alse vort heruestdach is vnd wy der gennen hir nicht hebben de wy gherne hadden to dem suluen daghe vnd ok wente de tid tho kort is de ghennen dar tho vorbodende de darsulues wesen scholen so en kone wy vppe de vorscreuene tid den dach nicht mit iw holden ♦ Iw vruntliken to biddende dat gi des tho nenen vnwillen en nemen na deme dat id vns redelike sake benemen ♦ Sunder efft id iuwer herlicheit behegelik were so wolde wy gherne enen dach mit iv holden vp sunte Margareten dach negest komende dat yodoch der stede hir en deel towesende to rugge getoghen hebben an eren rad ♦ Sunder wy willen doch na paschen iw vro noch en endich antwort dar van enbeden ♦ Vortmer hebbe wy vornomen dat Swen Sture iuwe man vnd denre licht in der zee mit den sinen vnd hefft deme kopmanne groten schaden togetogen vnd menet ene noch vurder to beschedegende dat he doit vnd gedan hefft vd vnd wedder in iuwe gebede ♦ Des bidde wy iw vruntliken dat gi dar vore sin dat des gelik nicht mer en schee vp dat dar nenes vurderen vnwillen vmme not en sy ♦ Vnd begheren van iw van al dessen saken dem rade tho Lubeke en antwerde to enbedende etcetera.
13 Post salutacionem] Aa2, Aa2, mgl. Aa1. 15 Erike] Eryke Aa2. 17 riken] riken vnd iv Aa1, ryken vnde den iuwen Aa2, Aa3. 22 siner] iuwer Aa2, Aa3. 24 Alslo] Alse Aa2, Alzo Aa3 – vnd (2.)] mgl. Aa3.. 26 Magnus] Mangnus Aa2. 27 wy] herefter tilf. iw Aa2, Aa3. 29 beswaret] herefter tilf. en Aa2, Aa3. 30 Iacobs] Iacob Aa2, Iacops Aa3. uw
2 manigerleye] mangherhande Aa2, Aa3. 3 komen] herefter tilf. en Aa2, Aa3 – alse] herefter tilf. wy Aa2, Aa3. 5 Michaelis] Michahelis Aa2. 6 herlicheit] eddelcheyt Aa2, Aa3. 7 gennen hir] Aa2, Aa3, mgl. Aa1 – nicht] herefter tilf. en Aa2, Aa3. 9 darsulues] Aa2, Aa3, darsuluen Aa1. 10 to] mgl. Aa2, Aa3 – en] mgl. Aa2, Aa3. 12 mit iv] mgl. Aa3. 14 dar van] Aa2, Aa3, mgl. Aa1. 20 etcetera] mgl. Aa2, Aa3.
Efter hilsenen. Højbårne strålende fyrstinde.
Eders breve, sendt til os, har vi modtaget på rette vis og vel fornem met. Og da I skriver og begærer af os, at vi skulle være gunstige og venlige mod den høje fyrste, Eders slægtning, kong Erik og hans riger, begærer vi, at Eders herlighed skal vide, at vi er villige og beredte til al venskab og velbehag over for Eder og ham og hans riger og til at udføre Eders og hans vilje, som vi med redelighed kan gøre. Og vi beder Eders herlighed tjenstvilligt, at I hos den samme herre konge stræber efter stædernes bedste, ligesom vi håber, at I gerne udvirker, at han er gunstig og gavnlig for købmanden, der søger hans rige, så han stadig kan nyde alle friheder og privilegier frit og stadigt som i sine forfædres tider, hvorfor vi gerne vil være beredte til videre velbehag for Eder og ham. Thi der har været nogle købmænd hos os, som plejer at søge Oslo og andre egne i Eders rige, og har åbenbaret for os, hvordan de bliver forhindret i deres privilegier og friheder, som kong Håkon og kong Magnus, salig ihukommelse, har beseglet for hansestæderne, således at de ikke kan bruge privilegierne, som de plejer. Derfor beder vi venligst om, at I indretter det således, at købmanden ikke bliver hindret i sine privilegier og ikke bliver besværet mod aftalen. Derved beviser I os venlig vilje. Fremdeles om det møde, som skulle have været på sidst forgangne sankt Jakobs dag, at vi derpå intet svar lod komme og ikke sendte nogen dertil, det kom sig af megen krig og ufred, der almindeligvis har været i landene, hvorfor den ene ikke godt kan komme til den anden, som rådet fra Lübeck vel tidligere har skrevet til Eder. Og således mener I, at I vil holde den på vor frues fødselsdag eller til næstfølgende mikkelsdag. Da begærer vi, at Eders herlighed skal vide, at fordi det efter denne tid så hurtigt er høstdag, og vi ikke har dem her, som vi gerne ville have til det samme møde, og også fordi tiden er for kort til at indkalde dem, som skulle være der, så kan vi ikke holde mødet på det forskrevne tidspunkt. Derfor beder vi Eder venligt om, at I ikke tager det unådigt op, således at det forhindrer os i en fornuftig sag. Men hvis det behagede Eders herlighed, så ville vi gerne holde et møde med Eder på næstfølgende sankt Margretes dag, så at dog en del af de her tilstedeværende stæder er draget tilbage til deres råd. Men vi vil dog efter påske tidligt lade Eder tilkomme et endeligt svar derpå. Fremdeles har vi erfaret, at Svend Sture, Eders mand og tjener, ligger på havet med sine og har påført købmanden stor skade og tænker at skade ham endnu mere, end han gør og har gjort overalt i Eders område. Derfor beder vi Eder venligt at gå ind for, at den slags ikke mere sker, for at ingen videre strid skal være nødvendig. Og vi begærer af Eder i alle disse sager, at I lader rådet i Lübeck tilkomme et svar o.s.v.
Brevet er optaget i 1396 15. august, nr. 132.