forrige næste

Tekst efter Aa:

Post salutacionem ♦ Erbaren wisen heren ♦ Uwir erbarkeit thu wir czu wissen wy das wir quamen in de zee czusamne in sunte Iohannis abende czu Vrůernorde czu Hele/ alzo daz dar de vredeschiffe czu vns quemen van Lubeke vnde der houbitman der ist eyn borger vnde nicht eyn ratman vnde heyset Hinrich Gildehusen ♦ Vnde andirs syn keyne vredeschiffe czu vns gekomen van keyner yenot adir steten/ ♦ Des so worde wir czu rate daz wir segelten czu Gotlande ward noch dem das wir vor vyl gehort hatten daz do vyl schaden gheschen were/ ♦ Alse do wir vnder Hoborgh quomen dar so vunde wir czwe schiffe mit zeroberen wol mannet vnde wol geharnst vnde kregen de mit werender hant ♦ Do worde wir czu rate vmme me vor<w>arnisse vnde daz daz wir segelten czu Wysbu vor de stad vnde dar den grunt czu dervaren was lute daz ys waren/♦ Also do wir dar quemen czu der stad Wysbu do quemen lute vs Prussen vnde vs Holland vnde van Dortmunde/ vnde clageten vns daz sye von ym beschediget weren vnde in daz ere genomen hatten ♦ Vnde do wir daz van im vornomen vnde von vyl anderen erbaren luten daz ere dingh vnredelich was vnde bose hir umme nach clage vnde nach erer bekentnisse vnde nach schynbaren tat also sye gevonden worden worde wir czu rate daz wir sye richten wolden ♦ In deme daz wir sye richteden do bekanten etzlike van in daz se czwe schiffe genomen hatten ♦ Do hatten sye czwenczik man ober bord vsgeworfen vs den czwen schiffen vnde keynen menschen lissen dovon leben ♦ Das is gros not was das daz boze nest ward vorstoret wen is me schaden mochte gebrocht haben were is nicht vorstoret\ ♦ Vnde vort was wir schiffe vonden vnder deme lande das rofschiffe waren vnde ouch genomen van den vygenden vnd van Swen Sturen dye vorbrante wir al czumale ♦ Vnde vorder wen wir vonden in der zee van zeroberen vnde de ouch mit rechte worden gewunnen dye habe wir ouch gerichtet ♦ Do vort segelte wir czu Bornholm vmme daz land vnde vmme M{oe}ne vnde czu dem Dornepusche vnde vor de Warnow vnde vor de Goluitze vmme czu dervaren wye is do stunde vnde ap wir icht van zeroberen do vunden also daz wir van wyndes halben in dye Golvitze <quemen> ♦ Do vorneme wir dar daz dye koninginne hatte bryue ober vns gescreben/ daz wir ir ere lute ober bort geworfen hatten mit vnrechte/♦ Des worde wir czu rate daz wir czogen czu Lubic vnde vnsen sendeboten dar czu vorstende geben wye dye sachen geschen weren vnde alzo hir vorgescreben stet daz sy sich deste bas wusten czu vorantworten wen sye mit der koninginnen czu tage quemen vnde sye sich ouch darnach czu richten wye dis geschen ist czu Lubic ♦ Das haben uch ouch vnse sendeboten wol czugescreben also wir sye ouch gebeten haben ♦ Vort so sy wir geweset in deme Norsunde vnder dye Schonische syte bas czu Somerhaben also das wir dat nicht boses vornomen ♦ Vnde wir hetten uch gerne breue gesant e deser cziit also daz wir vns besorgeten daz sy uch nicht czu der hant sulden komen also wir gerne hatten geseen wenne wir konden keyne wisse boten haben dem wir torsten czugetruwen ♦ Vnd dese vorgescreben sachen ap is mit der koninginne willen adir vulbort ist geschen wen ys van erem lande vnd van eren houbitluten vnde voyten geschen ist vnde schit das wisse wir nicht ♦ Vnde wye disse sachen vort sten das kone wir uch nv czumale nicht scriben ♦ Daz wil wir ap god wille selber wol entrichten wen vns god mit libe heym hilft ♦ Gescreben in dem sonnabende nach vnser vrouwen tage assumpcionis

Hobitlute der vredeschiffe vs Prussen uwir aller dyner.

11 vor<w>arnisse] vorvarnisse Aa, også rettet Hanserec. 29 <quemen>] mgl. Aa, også rettet Hanserec.

Efter hilsenen. Ærlige vise herre.

Eders ærlighed gør vi bekendt med, at da vi sammen kom på havet på sankt Hans aften til Vrůernorde på Hela, kom fredeskibene til os fra Lübeck, og høvedsmanden er en borger og ikke en rådmand og hedder Henrik Gildehus. Og ellers er ingen fredeskibe kommet til os fra nogen egne eller stæder. Så blev vi enige om at sejle til Gotland, det skete, efter at vi fra mange havde hørt, at der var sket megen skade. Da vi kom under Hoburgen, der fandt vi så to skibe vel bemandet med sørøvere og vel udrustet og erobrede dem med våbenmagt. Da blev vi enige om mere opsyn, og vi sejlede til Visby foran staden for der at erfare grunden, og hvilke folk det var. Da vi så kom til staden Visby, kom folk fra Preussen og fra Holland og fra Dortmund og klagede til os, at de havde lidt skade, og at deres gods var taget fra dem. Og da vi erfarede fra dem og fra mange andre ærlige folk, at deres sag var uhæderlig og slet, så blev vi efter klage og efter deres bekendelse og efter deres synlige gerning enige om, at vi ville holde rettergang over dem, da de var fundet. Idet vi da holdt rettergang, så bekendte nogle af dem, at de havde taget to skibe. Da havde de kastet tyve mand over bord fra de to skibe og ikke ladet nogen komme fra det med livet. Det var en stor nødvendighed, at den onde rede blev ødelagt, thi den kunne have bragt mere skade, hvis den ikke var ødelagt. Og fremdeles, hvad vi fandt af skibe under land, som var piratskibe og også taget fra fjenderne og fra Svend Sture, dem brændte vi alle sammen. Og yderligere hvad vi fandt af sørøvere på havet, som også blev overvundet med rette, dem har vi også holdt rettergang over. Derfra sejlede vi rundt om landet Bornholm og om Møn og til Dornbusch og foran Warnow og foran Gollwitz for at erfare, hvordan det stod til der, og om vi kunne finde nogen sørøvere der, (og det) på en sådan måde, at vi på grund af vinden kom ind i Gollwitz. Da erfarede vi der, at dronningen havde skrevet breve om os, at vi med urette havde kastet hendes folk over bord. Da besluttede vi at drage til Lübeck og lod vore sendebude der forstå, hvordan sagerne var sket, og således som her forskrevet står, at de desto bedre vidste at retfærdiggøre sig, når de kom til mødet med dronningen, og også at rette sig efter, hvordan det er sket i Lübeck. Det har vore sendebude også skrevet til Eder, som vi også har bedt dem om. Fremdeles så har vi været i Øresund under den skånske side helt til Simrishamn, uden at vi der har erfaret noget ondt. Og vi havde også gerne sendt Eder breve før den tid, da vi nemlig var bekymrede for, at de ikke skulle komme Eder i hænde, som vi gerne havde set det, thi vi kunne ikke have nogen sikre bude, som vi turde stole på. Om disse forskrevne sager, om det er sket med dronningens vilje eller samtykke, om det er sket eller sker fra hendes land og fra hendes høvedsmænd og fogeder, det ved vi ikke. Og hvordan disse sager videre står, det kan vi ikke skrive til Eder nu. Det vil vi, hvis Gud vil, selv udrede for Eder, hvis Gud med sin kærlighed hjælper os hjem. Skrevet på lørdagen efter vor frues himmelfartsdag.

Høvedsmænd på fredeskibene fra Preussen, Eders alles tjenere.