Bonifacius biskop, Guds tjeneres tjener, til fremtidig erindring om sagen.

Vi bifalder gerne de troendes fromme ønsker og yder dem apostolisk gunst, så vidt vi kan med Gud. En ansøgning, der jo for nylig er forelagt os på vor elskede datter i Kristus den velbyrdige kvinde Margretes vegne, datter af — berømmelig ihukommelse — kong Valdemar af Danmark, indeholdt, at denne, optændt af from hengivenhed, har skænket, udredt og henlagt noget gods, såvel fædrenegods som det, der ligeledes er erhvervet ved hendes flid, fra de lande og besiddelser i rigerne Sverige, Danmark og Norge, som hun da besad, af hvilket hun fromt har skænket, udredt og henlagt noget til bestemte kirker, klostre og andre fromme stiftelser, og fordelt og overgivet andet af dette gods til Kristi fattige og ligeledes til sine undergivne, således som det syntes at være til gavn for hende og hendes sjæls frelse, hvorfor man ydmygt på denne Margretes vegne har bønfaldet os om, at vi af apostolisk velvilje ville værdiges at tilføje den apostoliske bestyrkende befæstelse til fornævnte gave, udredning, henlæggelse, fordeling og overgivelse. Idet vi derfor bøjer os for disse bønner, stadfæster vi med apostolisk myndighed med dette brev fornævnte gave, udredning, henlæggelse, fordeling og overgivelse og bestyrker dem med dette brevs værn. Intet menneske må bryde dette vor stadfæstelses- og bestyrkelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge herpå, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 22. september i vort syvende (pontifikats)år.