© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wy Barnym van godes gnaden hertighe to Stetin vnde vorste to Ruyen bekennen openbare to betughende in desseme ieghenwordighen breue dat wy hebben gheleghen in der ieghenwordicheyt vses rades also Svmes vses voghedes vnde Rauen Barnekowen den beschedenen luden her Nicolausze prestere vnde Otten knechte broderen gheheten Horst vnde eren rechten erfnamen ere ghud to Tripkeuitze in deme kerspele to Trente also yd nu licht vnde van oldinghes gy gheleghen heft in alle zinen enden vnde scheden myd aller rechticheyt vnde vrigheyt also ere olderen dat vore hebben bezeten vnde se na myt deme hoghesten vnde myt deme zidesten to richtende an hant vnde an hals. myt bede vnde myt muntepennynghen. myt eghendome. vnde myt aller n{ue}t vnde vrucht de dar nu ane ys vnde in tokomenden tiden ane werden mach. sunder ienigherleye beswaringhe edder inridinghe vser voghede edder vser ammetlude to eruende van slechte to slechte vnde bestedighen en vort al ere breue de se dar vp hebben vmme bede willen des eddelen mannes her Hennynghes van Pudbuske vnde ok vmme denstes willen erer vor olderen den se vsen vor olderen truwelken dan hebben. vnde bestedighen en ok ere vrigheyt van vser macht weghen in ereme ghude to Zigghermowe in deme kerspele to Berghe also se dat alder vriest hebben van den van Pudbuske ♦ To merer bekantnisse vnde bethuchnisse der warheyt alle desser vorscreuen dink so hebbe wy Barnym vnse inghezeghel witliken laten henghen vor dessen bref ♦ Tughe desser dink zin erbare manne her Hennyngh van Pudbuske vorenomet hr Volmer Iacobesson riddere her Vrederik Moltke perner to Gartze Clawes van Nemeren vnde andere vele erbare lude dede louen wert zint ♦ Ghescreuen to Wolghast an den iaren vses heren dusent i{ae}r drehundert i{ue}r in deme zeuen vnde neghentighesten iare in der hilghen kindere daghe in deme wynachten.
Vi Barnim, af Guds nåde hertug af Stettin og fyrste af Rügen, erkender åbent til vidnesbyrd med dette nærværende brev, at vi i overværelse af vort råd, nemlig Suhm, vor foged, og Raven Barnekow, har tillagt de gode folk, hr. Nicolaus, præst, og Otto, væbner, brødre med navnet Horst, og deres retmæssige arvinger deres gods i Tribkevitz i Trent sogn, som det nu ligger og altid har ligget fra gammel tid, i alle sine ender og skel, med alle rettigheder og friheder, som deres forfædre før har bestemt det, og de derefter med den højeste og den laveste at dømme på hånd og på hals, med afgifter og med udmøntede penninge, med ejendom og med al nytte og udbytte, der nu kommer deraf og vil være i kommende tider, uden nogen tynger eller (krav om) indlager fra vore fogeder eller vore embedsmænd, at nedarve fra slægt til slægt og bekræfte alle deres breve, som de har derpå, for dem for fremtiden, efter anmodning fra den ædle mand, hr. Henning Podebusk, og også på grund af deres forfædres tjenester, som de har ydet vore forfædre, og med vor magt bekræfter vi også deres frihed i deres gods i Siggermow i Bergen sogn, som de allerførst fik den fra dem fra Putbus. Til yderligere erkendelse af og vidnesbyrd om sandheden i alle disse forskrevne ting, så har vi Barnim med vidende ladet vort segl hænge på dette brev. Vidne på disse ting er de ærlige mænd, fornævnte hr. Henning Podebusk, hr. Folmer Jakobsen, ridder, hr. Frederik Moltke, sognepræst i Garz, Klaus van Nemeren og mange andre ærlige folk, der er rosværdige. Skrevet i Wolgast i det Herrens år 13971) på de hellige børns dag i julen.
I Nordtyskland begynder året 25. december.