© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Sanctissimo in Christo patri etcetera ♦ Beatissime pater ♦ Cum ex magnifica dei gracia religione nostra dudum exorta non nostris meritis. sed in quorundam hominum aspectibus fauores immeritos habere uideamur. ut ex eo perpendimus quod utriusque sexus personas se nobis ad clausuram nostram ultro offerentes frequenter attendimus. <.....> ♦ Nunc autem excellentissima princeps et domina nostra carissima. domina Margareta Swecie et Norwegie regina ac regni Dacie uera heres. quandam illustrem et nobilem consanguineam suam. eciam propinquam conuentui sororum nostre professionis intendit applicare. quam eciam cum omnimoda gratificacione libenter et simpliciter reciperemus. si constitucio nostra regularis euidenter non obstaret. que quempiam xviii annis minorem ad supradictam nostram clausuram non permittit introduci. et ipsa tantummodo in presenciarum est sexennis. unde beatissime pater humilimis precum nostrarum instanciis prout scimus et ualemus uestram deuotissime efflagitamus clemenciam. quatinus quod erga nos existit impossibile ymmo prorsus inexcogitabile. hoc equidem uestre sanctissime et plenarie auctoritatis eminencia interueniente pie dispensacionis beneficio reddat perfacile et prosequibile. nedum propter humana commoda que forsan nostris temporibus si quo modo inde possent exurgere/ uerum propter uberiorem diuini cultus ampliacionem. ac totius nostri desolati regni fauorabilem consolacionem. presertim cum frater couterinus memorate domicelle si ultra dies supradicte domine nostre regine sue uite tempora produxerit in regem nostrum de facto sit assumptus concorditer et electus. et ideo diuina sibi aspirante gracia uerisimiliter regnaturus. ♦ Percepimus eciam dominam nostram prefatam pro hoc eodem negocio sanctitati uestre sua uelle scripta dirigere/ unde de plenitudine potestatis uestre suis et nostris condescendere dignemini peticionibus premissam nobis misericorditer graciam indulgendo/ responsumque sibi et nobis dando graciosum ♦ Sanctissimam paternitatem uestram conseruet altissimus in sua gracia per diuturna incrementa temporum incolumem et felicem. ac dirigat eam in agendis. ♦ Datum in monasterio nostro Wazsteno etcetera.
20 <....>] eftersætningen synes at mangle og har ikke kunnet rekonstrueres.
Til den højhellige fader i Kristus o.s.v.
Højhellige fader. Da vi, efter at vor orden i sin tid er blevet til, som følge af Guds storslåede nåde ikke ved vore fortjenester, men ved visse menneskers indstilling synes at have ufortjente begunstigelser, således som vi nøje har overvejet det ud fra dette, at vi hyppigt betænker personer af begge køn, som uopfordret tilbyder sig til os til vor klausur ...... Men nu har den såre høje fyrstinde og vor såre kære frue, fru Margrete, Sveriges og Norges dronning og ret arving til riget Danmark, til hensigt at knytte en berømmelig og velbyrdig, ligeledes nærstående slægtning af sig til søsterkonventet af vor orden, hvem vi ligeledes med al villighed gerne og helt enkelt ville modtage, hvis ikke vor ordensbestemmelse klart lagde sig hindrende i vejen, da den ikke tillader nogen, der er yngre end 18 år, at blive indført i vor ovennævnte klausur, og denne er for øjeblikket blot seks år gammel, hvorfor — højhellige fader — vi såre fromt anråber Eder indtrængende — milde fader — med vor ydmygste bønner og opfordringer, som vi ved og kan, om at hvad der er umulig, ja endog utænkeligt for os, dette kan blive meget let og gennemførligt gennem en from dispensations velgerning ved Eders højhellige og fuldstændige myndigheds fremragende mellemkomst ikke blot på grund af den menneskelige fordel, som muligvis i vore tider om end på enhver måde kunne fremkomme derved, men også på grund af den overvældende forøgelse af gudsdyrkelsen og gunstige trøst for hele vort forladte rige, tilmed da den omtalte jomfrus broder på mødrene side, hvis han forlænger sin levetid ud over vor ovennævnte fru dronnings dage, faktisk endrægtigt er antaget og valgt til vor konge, og skal af den grund, idet Guds nåde støtter ham, sandsynligvis regere. Vi har ligeledes forstået, at vor fornævnte frue vil rette sit brev til Eder, hellige fader, angående denne samme sag, hvorfor I af Eders magtfuldkommenhed skal værdiges at se i nåde til hendes og vore anmodninger ved i barmhjertighed at bevilge os fornævnte nådesbevisning og give hende og os et nådigt svar. Den højeste bevare Eder, højhellige fader, uskadt og lykkelig i sin nåde gennem den daglige tidernes fremadskriden og lede Eder i Eders handlen. Givet i vort kloster Vadstena o.s.v.
Den i nærværende og den efterfølgende ansøgning omtalte slægtning af dronning Margrete må som først påvist af L. Daae i Norsk Hist. Tidsskr. 1 rk. IV (1877) p. 92 note 2, cf. også 2. rk. II (1880) p. 340, sandsynligvis være Erik 7. af Pommerns søster Katerine, da han kaldes hendes frater couterinus. Identifikationen i mrg. må derfor være forkert, vel opstået ved kombination med Vadstenadiariets notits 1408 28. august om optagelse af hertug Gerhard 6.s elleveårige datter Ingeborg på pavelig dispensation, cf. SRS. I 125, Gejrot 154 § 169, senere abbedisse 1447-52 og 1457-65. Reg. Dan. ændrede derfor Dipl. Norv.s dateringsforslag til »c. 1400«.
Hvornår den seksårige Katerine er født, vides ikke med sikkerhed. Med støtte i Ch. Haeutle, Genealogie des Hauses Wittelsbach (München 1870) p. 128-29 antager M. Wehrmann, Genealogie des pomm. Herzoghauses p. 90, at hun er født omkr. 1390, og følges af A. Hofmeister i Genealogische Untersuchungen p. 174 med note 88 og 88a (= Pomm. Jahrbücher 32 (1938) p. 94 med note 88 og 88a). I Vadstenadiariet findes under 1396 1. november, cf. SRS. I 110, Gejrot 131 § 91, notitsen Promisit regina Margareta ad manus sororum et fratrum dare unam puellam ad religionem Vazstenis de qua prius dixerat. Hvis den, cf. det beslægtede ordvalg i den anden ansøgning, også angår Katerine som almindeligt antaget, må de to ansøgninger være fra omtrent samme tid. Det ville passe med bemærkningen om Erik, at da han er antaget og valgt til konge, hvilket skete i Skara 1396 omkr. 11. juni, SRS. I 109, Gejrot 131 § 89, skal han regere, om han overlever dronningen. Der er dog én vanskelighed tilbage. I den anden ansøgning henviser Vadstena kloster til ordensskriftefaderen Magnus. Torvald Højer, Studier i Vadstena klosters och birgittinordens historia (Uppsala 1905) p. 159 bemærker under tilslutning til identifikationen med Katerine, at omtalen af ordensskriftefaderen Magnus – »om namnet är riktigt« – henviser ansøgningerne til »något av åren 1384-94«, idet han identificerer Magnus med Magnus Petersson, der 1394 12. marts efter godt ni års virke nedlagde sit embede og samme dag efterfulgtes af Jöns Petersson, cf. SRS. I 108, Gejrot 129 § 80. Denne nævnes vistnok kun 1394 10. juli, Sv. RA.s Perg.bref II 273 nr. 2728. Fra 1401 15. september kendes en Peter som ordensskriftefader fra to breve, afskrevet i A 20, Svenskt Dipl. I nr. 96 og 97, i det sidste med navnet forskrevet eller anonymt som N, og ifølge Vadstenadiariet, cf. SRS. I 114, Gejrot 137 § 111, valgtes Erik Jonsson 1401 23. december til ordensskriftefader. Han resignerede 1423 17. april, SRS. I 136, Gejrot 183 § 347.
I Studier tillägnad Ludvig Stavenow p. 47-58 inddrog G. Carlsson dateringen af de to ansøgninger i artiklen »Förhistorien till 1396 års svenska konungaval«. Han fremhævede identifikationen af Magnus med Magnus Petersson, der ifølge Vadstenadiariet, SRS. I 104, Gejrot 123 § 50, 1390 28. september, drog til Rom angående Birgittas kanonisering, og dernæst, at de to ansøgninger om Katerine var indført i A 20 umiddelbart foran Vadstenas ansøgning [1390] 22. august til pave Bonifacius 9. om Birgittas kanonisering; de tre ansøgninger måtte Magnus have ført med sig til Rom, og derfor måtte ansøgningerne om Katerine være affattet i sommeren, antagelig juli-august 1390, cf. p. 50 og 52. Denne omdatering medfører, at kong Erik 7. i stedet for i forbindelse med Helsingborgaftalen 1395 8. september, cf. Erslev, Dronning Margrete p. 197 flg., snarere måtte være antaget og valgt til konge af Sverige i forbindelse med Helsingborgmødet juni 1389, cf. Dipl. Dan. 4. rk. IV nr. 51, eller i forbindelse med Söderköpingaftalerne. cf. ibid. nrr. 102-06, cf. også at kong Eriks titel i norske breve slutter med 'Sveriges rette arving', tidligst 1390 12. juni, Dipl. Norv. III 367 nr. 489, samt Eriks titel 'Norges og Sveriges konge' i de pavelige provisionsbreve 1389 13. november, cf. Dipl. Dan. 4. rk. IV nrr. 121, 127, 128. Hertil kan til sammenligning anføres, at paven i en række andre provisionsbreve af 1389 13. november skiftevis kalder dronning Margrete 'Danmarks, Sveriges og Norges dronning', 'Danmarks og Sveriges dronning' eller blot 'Danmarks dronning', cf. ibid. nrr. 115, 117, 119-20, 122-23, 125-26, 129-30, og at kong Erik i dombreve i 1396 fra 2. marts til 14. september, cf. nrr. 21, 59, 98, 143, optager leddet 'ad regnum Swecie ius habens', svarende til kong Olufs ændrede titel i 1385 med leddet uerus heres regni Swecie, cf. Dipl. Dan. 4. rk. II nr. 580, dvs. der rejses et arvekrav, cf. E, Lönnroth, Sverige och Kalmarunionen p. 37, men det kan ikke bevise et valg, højest kun, at de regnes for myndige. For Carlsson selv skabte omdateringen den vanskelighed, at han måtte antage, cf. p. 52 note 3, at ansøgningen måtte gentages i 1396 som forklaring på den ovf. anførte notits i Vadstenadiariet af 1396 1. november. Det er dernæst påfaldende, at hvis Magnus skulle have haft ansøgningen af [1390] 22. august med sig personlig, måtte den have henligget uekspederet godt en måned, og ansøgningerne angående Katerine endnu længere. Men dermed bliver det også usikkert, om Magnus er identisk med den bekendte Magnus Petersson, der som oftest benævnes med sit fulde navn, cf. registret i Sv. RA.s Perg.bref. I så fald kunne man tænke sig en ordensskriftefader Magnus i tidsrummet omkr. 1396, cf. den opstillede række af skriftefædre ovf.