forrige næste

Tekst efter A:

Wi Kathrina abbatissa oc alt conuent i Guthems kloster i Westergilland kennes thet meth thetta wort opne breff at for alt thet Iesse Falk aff Walleff awapn. oc hans fadher Eskil Falk oc hans modher frw Kirstina oc hans fadher fadher her Bo Falk oc hans foreldre e ho the helst hafue wærit oc alle andre wppa thørre weghna. hafue haft i wæra. alt eller nokit synderlyck gotz. som wort fornempde kloster Guthem til foren til hørthe oc nw til hører i Syeland i Roskilde biscops døme ligger suosom ær Kaxstorp meth al thes tilliggelse. oc alt annit gotz som wort fornempde kloster til foren til hørthe. oc nw til hører e huor ther ligger i fornempde land Syeland enkta wnden takit rørende oc wrørende. e huat thet helst heder eller ær. oc alt thet gotz som wort fornempde kloster til foren til hørthe oc nw til hører. som ligger i Møen. swosom ær Østamark. meth al thesse forscrifnæ gotz tilliggelse swosom ær agra enga fægang scoghe fiskewatn møller møllestædhe. oc alt annit wat oc thyurt som thet fornempde gotz. nokerledhes oc meth noker ræt til foren til hørthe. oc nw til hører. oc alt thet gotz. som wort fornempde kloster. hafuer til foren aat. oc nw ægher i fornempde land Syeland oc Møen e huat thet helst heder æller ær. for alt thetta forscrifnæ. engta wnden takit. oc for that thet thysse forscrifnæ haue aff thysse forscrifnæ gotz wpborit. oc sich ther meth beuærit i nokra moda. e huat thet helst heder eller ær til thenne dach. tha lade wi fornempde abbatesse oc conuent. meth wore formens som her efter scrifna stonde oc wore wenes som oss burthe at atspørghe. radh oc wilghe. fornempde Iesse Falk oc hans fornempde foreldra. oc alle som thom ther meth hafue beuærit. nokin tidh wppa thørre weghna. i huilke mede thet helst hafuer wærit. oc alle thysse fornempdes arwinge. quite ledeghe oc ganze orsake. suo at fornempde Iesse Falk hans foreldra. arwinga oc alle andra som her fornempde æræ scule aldra nokin scadha scyld. eller tiltale. aff nokrom ther fore fonge eller lidhe eller meth kirke ræt. eller meth wærildz ræt. thy at oss oc wort kloster ær suo for thetta forscrifnæ fult giort efter wor wilghe at oss ther fore fulleleke nøgher oc lade wi alle thysse forscrifnæ oc thørre arwinge quite ledeghe oc ganze orsake. for al thysse stykke. som giordh eller skeeth æra. i eller wppa eller aff thetta forscrifnæ gotz til thenne dach ♦ Til mere bewaring. at alle thysse forscrifnæ stykke. scule stadeghe faste oc wbrødelica bliua i alle mode som fore screuit star. tha lade wi fornempde abbatissa oc conuent oc wi Tydeman oc Harald. i Aluastra oc i Wernem abbote. som thetta fornempde Guthems klosters formen nw æra wore incigle. meth goth wilghe henges for thetta breff. oc hafue wi bethit wor nadeghe fru drotning Margrete. her Thorsten biscop i Scare her Brunnolff domprouest her Karll dækæn. oc her Hakon ærchedyeken i samme stædh her Nicles Sorta Scaning. her Heyne Snakenburgh her Gotstaff Magnesson. her Karl Baat. riddere. lade thørres incigle til witnesbyrth henges for thetta breff ♦ Datum anno domini millesimo ccc. nonagesimo septimo ipso. die. purificacionis beate Marie uirginis.

Vi Katerine, abbedisse, og hele konventet i Gudhem kloster i Västergätland erkender med dette vort åbne brev, at for alt det, som Jens Falk af Vallø, væbner, og hans fader Eskil Falk og hans moder fru Kristine og hans farfader hr. Bo Falk og hans forældre, hvem de end måtte have været, og alle andre på deres vegne har haft i varetægt, alt det gods, som tidligere tilhørte og nu tilhører vort fornævnte Gudhem kloster, og som ligger på Sjælland i Roskilde bispedømme, det vil sige Kagstrup med alt dets tilliggende, og alt andet gods, som tidligere tilhørte og nu til hører vort fornævnte kloster, hvor det end ligger på fornævnte land Sjælland, intet undtaget, rørligt og urørligt, hvad det end hedder eller er, og alt det gods, som tidligere tilhørte og nu tilhører vort fornævnte kloster, og som ligger på Møn, det vil sige Østermark med alt dette fornævnte godses tilliggende, det vil sige agre, enge, græsgange, skove, fiskevande, møller, møllesteder og alt andet, vådt og tørt, som på nogen måde og med nogen ret tidligere tilhørte og nu tilhører fornævnte gods, og alt det gods, som vort fornævnte kloster tidligere har ejet og nu ejer på fornævnte land Sjælland og på Møn, hvad det end hedder eller er, for alt dette fornævnte, intet undtaget, og for alt det, som disse fornævnte har oppebåret af dette fornævnte gods, og som de har givet sig af med på nogen måde, hvad det end hedder eller er indtil denne dag, erklærer vi fornævnte abbedisse og konvent med råd og vilje af vore foresatte, som står skrevet nedenfor, og af vore venner, som vi burde rådspørge, fornævnte Jens Falk og hans fornævnte forældre og alle dem, som har givet sig af med det på noget tidspunkt på deres vegne, på hvilken måde de end har været det, og alle disse fornævntes arvinger for kvit, løst og helt fritaget, således at fornævnte Jens Falk, hans forældre, arvinger og alle andre, som her er ovennævnt, aldrig skulle få eller lide nogen skade, skyld eller tiltale af nogen derfor enten ved kirkeretten eller ved verdslig ret, fordi der således er fyldestgjort os og vort kloster for dette fornævnte efter vor vilje, så at vi er fuldstændig tilfreds dermed, og vi erklærer alle disse fornævnte og deres arvinger for kvit, løst og fuldstændigt fritaget for alle disse stykker, som er gjort eller sket i eller på eller med dette fornævnte gods indtil denne dag. Til yderligere sikkerhed for, at alle disse fornævnte stykker skulle forblive stadige, faste og ubrydelige på alle måder, som ovenfor står skrevet, lader vi fornævnte abbedisse og konvent, og vi Tideman og Harald, abbeder i Alvastra og Varnhem, som nu er dette fornævnte Gudhem klosters foresatte, vore segl med god vilje hænge under dette brev, og vi har bedt vor nådige fru dronning Margrete, hr. Torsten, biskop af Skara, hr. Brynjulf, domprovst, hr. Karl, dekan, og hr. Håkon, ærkedegn sammesteds, hr. Niels Svarteskåning, hr. Heine Snakenborg, hr. Gøtstav Magnusson, hr. Karl Båt, riddere, lade deres segl hænge under dette brev til vidnesbyrd. Givet i det Herrens år 1397 på selve den hellige jomfru Marias renselsesdag.