Tekst efter A:
Iæc Pæther Niclessøn aff Husøen awapn her Nicles Awessøn aff Karstætheholm søn oc iæc Bertold van der Ost riddere Ingeburgs husbonde som her Nicles Awesøns forde doter ær oc iæc forde Ingeburgh her Nicles Awesøns doter. oc Hannes Niclessøn oc Pæter Niclessøn syster ær wy forscrefne kennis thet meth thettæ wart opnæ breff. at wi æfter ware samfrender oc wenis radh wart forde Pæter Niclessøn oc Ingeburgs fæthernæ oc møthernæ oc alt hwat som os til arff fial. æfter war brother Hannis Niclessøn lowlege i ræt syskenæ skifftæ at haue skifft i sua danige mate som her æfter fylger. ♦ Sua at iæc Pæter Niclessøn forde til myn deel beholde oc haue skal til ewerdeleg æye alt thet gots rørendæ oc vrørendæ som os til arff fyal after forde war father. oc mother. oc brother østen Øresund e hwat thet hælst heter æller ær oc skipæ æpter myn williæ oc theræ aff giøræ e hwat mek hælst thykker/ ♦ Oc iæc forde Ingeburg til myn deel i syskenæ skifftæ beholde oc haue skal til ewinnelegh æye oc skipæ æpter myn williæ oc theræ aff giøræ hwat mik lyster alt ther gots som her æpter star screuet/ ♦ Først som ær thæn houitgardh Annæs til hwilken som ligger tw bol iordhe oc tw bol iordhe som ligger til byen i then samme stadhen aff hwilke som giuæs twa lester korn til landgilde arlege oc thæn mølle Annes mølle item gots i Walby som ær fire bool iordhe aff hwilke som giuæs fire lester korn til arleg landgilde item en gardh i Høberg som en øre skyld tilligger af hwilken som giffs en øre korn item et halfft bol iordhe i Gærløsæ som skylder thry pund korn item thre fiærthinge iordhe i Ølstykkæ som skylde fire pund korn item en mølle som heter Kratmøllen som skylder ty pund meel item i Æffiætofftæ pa Halsnæs thry bol iordhe. halff anner øre skyld mynnæ som nw skylder twa lester korn item i Haghendorp en gard meth twa gardsæte som nw skylder fæm pund korn item al thæn rætikhet som os til fial pa thæn forscrefne arffs weghnæ i Græffiæ i Twnæheret oc i Nørrewalsø i Walburgsheret meth alle oc hwar særlestes gardhe oc gotzis tilhøringe e hwat thet hælst ær wat oc thywrt ænkte vnden taket thettæ forde oc alt annet gots oc rætikhet som os til arff fyal æfter forde war father. oc mother. oc brother westen Øresund rørende oc vrørendæ e hwat thet hælst heter æller ær. ♦ Oc heræ meth lade wi en thæn annen qwit oc orsake fore alle ydermer atale oc kraff pa thettæ skifftis we- ghnæ sua at thettæ skifftæ skal stadhekt oc fast bliuæ pa bathe sidher. oc hwar wære weth sin deel heræ vt i at bliuæ oc æpter sin williæ at skikkæ oc aff at giøræ hwat honum hælst thykker som fore screuet star vigienkalleleghnæ ♦ Oc wy forde Pæter Niclessøn aff Husøen awapn oc Bertold van der Ost riddere pa myn husfrwes weghnæ oc iæc Ingeburg. wi alle thre oc hwar i syn stadh lade os heræ i nøghe oc fulborthe thettæ forde skifftæ i alle mate som fore screuet staar/ ♦ Oc til mere bewaring alle thæsse forescrefne stykkæ i sua mate skeet oc giorthæ ære meth war ware samfrænder oc wener frii williæ oc berat radh tha lade wi ware insigllæ hængis fore thettæ breff. ♦ Oc iæc Stig Pæterssøn forde frw Ingeburgs motersyster søn oc wi Tw Galen Stig Akessøn Anders Pæp riddere forde Pæter Niclessøn oc Ingeburgs samfrender. kennis at wi ouer ware. oc thettæ syskenæ skifftæ sua sket. oc giorth ær. æpter war williæ oc samfre<n>ders flere radh i alle mate som fore screuet staar. oc til mere wissa oc sanhet tha lade ware insiglæ meth williæ oc witskap hænge fore thettæ breff. ♦ Oc wi alle forescrefne haue bethet ærlege fathræ archebiscop Iacob i Lund biscop Pæther i Roskilde. her Iønis Andersøn her Abram Brodhersøn riddere. Nicles Brok. Esge Lawessøn. insiglæ hænge fore thettæ breff til winnesburdh ♦ Datum Helsingburg anno domini mcccxc.. septimo secunda feria proxima post dominicam reminiscere \
2 placita[l]i] her og i det følgende udfyldt efter fotografi fra omkr. 1950 i DSL's arkiv. 12 samfre<n>ders] samfreders A. 14 archebiscop] krølle over a A.
Jeg Peder Nielsen af Husøn, væbner, søn af hr. Niels Agesen af Karsholm, jeg Bertold van Osten, ridder, fornævnte hr. Niels Ågesens datter Ingeborgs ægtemand, og jeg fornævnte Ingeborg, hr. Niels Ågesens datter og søster til Hans og Peder Nielsen, vi foranskrevne erkender med dette vort åbne brev, at vi efter vore samfrænders og venners råd har skiftet fornævnte Peder Nielsens og Ingeborgs fædrene og mødrene gods og alt, hvad der tilfaldt os som arv efter vor broder Hans Nielsen, på lovlig vis ved et retmæssigt søskendeskifte på følgende måde: Således at jeg fornævnte Peder Nielsen som min part skal beholde til evig ejendom og have alt det gods, rørligt og urørligt, øst for Øresund, der tilfaldt os som arv efter vor fornævnte fader og moder samt broder, hvad det end kaldes eller er, og forvalte det efter min vilje og gøre dermed, hvad jeg synes bedst. Og jeg fornævnte Ingeborg skal som min del i søskendeskiftet beholde til evig ejendom og have alt det gods, som står skrevet herefter, og forvalte det efter min vilje og gøre dermed, hvad jeg lyster. Først hovedgården Annisse, hvortil der ligger to bol jord, og to bol jord, som hører til landsbyen sammesteds, og hvoraf der gives to læster korn i landgilde årligt; og den mølle, der hedder Annisse mølle; fremdeles gods i Valby, nemlig fire bol jord, hvoraf der betales fire læster korn i årlig landgilde; fremdeles en gård i Høbjerg, hvortil der ligger en øre skyldjord, hvoraf der betales en øre korn; fremdeles et halvt bol jord i Gørløse, der betaler tre pund korn; fremdeles tre fjerding jord i Ølstykke, som betaler fire pund korn; fremdeles en mølle, der hedder Kratmøllen og betaler ti pund mel; fremdeles tre bol jord minus halvanden øre skyld i Evetofte på Halsnæs, som nu betaler to læster korn; fremdeles en gård med to gård sæder i Hågendrup, der nu betaler fem pund korn; fremdeles al den rettighed, som i anledning af den føromtalte arv tilfaldt os i Greve i Tune herred og i Nørre-Hvalsø i Volborg herred — med alle de enkelte gårdes og godsets tilliggender, hvilke de end er, vådt og tørt, intet undtaget, samt dette fornævnte og alt andet gods og rettighed, der tilfaldt os som arv efter vor fornævnte fader og moder samt broder vest for Øresund, rørligt og urørligt, hvad det end kaldes eller er. Og hermed lader vi — den ene den anden — kvit og fri for al yderligere tiltale og krav i anledning af dette skifte, således at dette skifte skal forblive bestandigt, fast og uigenkaldeligt på begge sider og hver beholde sin part og anvende den efter sin vilje og gøre dermed, hvad han bedst synes, således som foran står skrevet. Og vi fornævnte Peder Nielsen af Husøn, væbner, Bertold van Osten, ridder, på min hustrus vegne, og jeg Ingeborg, alle vi tre tilsammen og hver for sig er tilfredse hermed og fuldbyrder dette fornævnte skifte i alle henseender, som står skrevet ovenfor. Til yderligere bekræftelse på, at alle disse foranskrevne punkter således er sket og foretaget med vor og vore samfrænders og venners frie vilje og velovervejede råd, lader vi vore segl blive hængt under dette brev. Og jeg Stig Pedersen, fornævnte fru Ingeborgs moders søstersøn, vi Tue Galen, Stig Ågesen og Anders Pep, riddere, fornævnte Peder Nielsens og Ingeborgs frænder, erkender, at vi har været til stede, og at dette søskendeskifte er således sket og foretaget efter vor vilje og efter flere frænders råd i alle henseender, således som står skrevet foran, og til større sikkerhed og sandhed lader vi med vor vilje og vort vidende vore segl blive hængt under dette brev. Alle vi foranskrevne har bedt de ærlige fædre, ærkebiskop Jakob i Lund, biskop Peder i Roskilde, hr. Jens Andersen, hr. Abraham Brodersen, riddere, Niels Brok og Esger Lavesen om til vidnesbyrd at hænge deres segl under dette brev. Givet i Helsingborg i det Herrens år 1397 mandagen efter søndagen Reminiscere.