Tekst efter A:
Wii Ghert van godes gnaden hertoghe to Sleswiik greue to Holsten Stormeren vnde to Schowenborch bekennen vnde betugh[e]n oppenbare in desseme breue dat wii na godes bort drutteinhundert iar vnde in deme seuen vnde neghenteghesteme iare in sun[te] Iohannes baptisten auende also alse eme ziin houet af gheslaghen wart mit vnsen leuen broderen greuen Albrechte vnde greuen Hinrike greuen to Holsten Stormeren vnde to Schowenborch ghedeghedinget hebben to deme Virede to Bornehouede e[nen] gantzen ende alse hir na screuen steit vmme de deele des landes to Holsten Stormeren vnde to Vemeren vortmer vmme [al]le zake de twischen vns wesen zind went an dessen dach ..... ♦ Vortmer dat druddendeel scal wesen ..... iodoch vtghenomen ..... wat in deme hertichrike licht. ♦ ..... ♦ Vortmer schole wii hertich Gherd vorescreuen dat hertichrike to Sleswiik vnde wat dat her- tichrike anrorende ys beholden neghen yar de nu neghest thokomende siin sunder ienegherleye ansprake edder hindernisse vnser vorbenomeden broderen vnde wan desse vorescreuen neghen yar vmme komen ziin willen see vns denne andeghedingen vmme dat hertichrike so scholen see vns vruntliken to spreken mit rechte vnde wii scholen em vruntliken antworden mit rechte vnde dar scholen vnse man vnsik vmme vorscheden na ansprake vnde na antworde mit rechte. vnde en ieweliik schal sines rechtes vnuorsumet wesen vnde schal sin recht dar alse gud ane beholden alse do hadde do desse deghedinge deghedinget worden vppe deme Virede to Bornehouede. ♦ Vortmer wes wii hertich Gherd schuldich zind nu tho der tiit dat penninghschult is dar nene land stede edder slote tho pande vore vthe stan dar schole wii suluen vore raden so wii beste konen desse vorbenomede neghen i{ae}r vnde de summe der schulde de ys viif vnde twintich dusent mark vnde veer hundert mark Lubescher penninge. vnde wan vnse vorebenomeden brodere na dessen vorebenomeden neghen iaren vnsik an deghedingen willen vmme dat vorbenomede hertichrike so scholen see vns wul don vor den summen der vorscreuen schult a[lso v]ele alse en to boret vor de twe dele des vorebenomeden summen. ♦ Ok zind vnse vorebenomeden brodere nu schuldich ses vnde twintich hundert mark Lubescher penninge vnde dar scholen see suluen vore raden also zee konen bynnen dessen neghen iaren vorebenomet vnde wan se [na] dessen neghen iaren vnsik vmme dat hertichrike an deghedingen willen so schole wii en wul don vor den summen erer vorescreuen schult also vele alse vns to boret vor dat drudde deel eres vorscreuen summen iodoch scholen zik beide ere summe vnde vnse summe nicht meren bynnen dessen vorebenomeden iaren. ♦ ..... ♦ Tughe desser vorscreuen stucke de hir an vnde ouer wesen hebben zind de erliken lude also hern Benedictus van Aleuelde her Hinrik van Ziggem de marschalk her Hinrik Broctorp her Clawes Kerel her Diderik Hoken her Ziuerd Dosenrode her Oue van Siggem her Clawes vnde her Hinrik van Aleuelde her Clawes Bocwolde her Schacke Ranczowe riddere. Hartwich Heesten Gottzik Ranczowe Hartwich van Ouwe Groue [Reu]enclowe vnde Volrad van Kurne knapen vnde vele anderer gude lude gheistlik vnde werlik de tughes werdich zind.
10 is] tilf. o. l. A.
Vi Gerhard, af Guds nåde hertug af Slesvig, greve af Holsten, af Stormarn og af Schauenburg, erkender og bevidner åbent med dette brev, at vi år 1397 efter Guds fødsel på den hellige Johannes døberens aften, da hans hoved blev hugget af, med vore kære brødre, grev Albrecht og grev Henrik, grever af Holsten, af Stormarn og af Schauenburg, i Vier ved Bornhøved har aftalt et helt forlig, der herefter står skrevet, ved rørende delingen af landene Holsten, Stormarn og Femern og ydermere om alle sager, der har været mellem os indtil denne dag ...... Fremdeles den tredjedel skal dog være undtaget ..... hvad der ligger i hertugdømmet ..... Fremdeles skal vi, forskrevne hertug Gerhard, beholde hertugdømmet Slesvig, og hvad der hører til hertugdømmet, de næstfølgende ni år uden noget retskrav og nogen hindring fra vore fornævnte brødre; og når disse forskrevne ni år er omme, vil de da forhandle med os vedrørende hertugdømmet, så skal de venligt tiltale os med rette, og vi skal svare dem venligt med rette, og der skal vore mænd afgøre sagen med rette efter krav og svar. Og enhver skal nyde sin ret uhindret og skal beholde sin ret dertil så godt, som han havde den, da disse aftaler blev forhandlet i Vier ved Bornhøved. Fremdeles hvad vi, hertug Gerhard, er skyldig nu til denne tid, for den gæld skal intet land, ingen stæder eller borge stå som pant, det skal vi selv råde over, som vi bedst kan, disse fornævnte ni år, og summen af gælden den er 25000 mark og 400 mark lybsk mønt; og når vore fornævnte brødre efter disse fornævnte ni år vil forhandle med os vedrørende det forskrevne hertugdømme, så skal de gøre os fyldest for summen af den forskrevne gæld, så meget som der tilkommer dem for de to dele af den fornævnte sum. Endvidere er vore fornævnte brødre nu 2600 mark i lybsk mønt skyldige, og derover skal de selv råde, det bedste de kan inden for disse fornævnte ni år, og når de efter disse ni år vil forhandle med os vedrørende hertugdømmet, så skal vi gøre dem fyldest for summen af deres forskrevne gæld, så meget der tilkommer os for den tredjedel af deres forskrevne sum, dog skal både deres sum og vores sum ikke øges inden for disse fornævnte år ..... Vidner på disse forskrevne punkter, der her har været til stede og overværet dette, er de hæderlige folk, nemlig hr. Benedikt von Ahlefeld, hr. Henrik von Siggem, marsk, hr. Henrik Brockdorf, hr. Klaus Kerle, hr. Didrik Høken, hr. Sigfred Dosenrode, hr. Ove von Siggem, hr. Klaus og hr. Henrik von Ahlefeld, hr. Klaus Buchwald, hr. Skakke von Rantzau, riddere, Hartvig Hesten, Godskalk Rantzau, Hartvig von Owe, Grove Reventlow og Volrad von Kuren, væbnere, og mange andre gode folk, gejstlige og verdslige, der er værdige til at vidne.