forrige næste

Tekst efter A:

Wy Iacop meth gudz nadhe. ærchebiscop i Lund. oc Pæther aff then samme nadhe biscop i Roschilde. Michel Rwt. Iohan Olefssøn Pritbern van Podbusc. Hannes van Podbusc. Iæcop Bille. Bertel van der Ost. Anders Olefssøn aff Thyufs toftæ Niels Auessøn Magnus Lauessøn Ienes Lauessøn Hynric Ienssøn. Ion Lille. oc Iæcop Ionssøn riddere. Herman Flæming. Pæther Steen Claus Ienssøn oc Esbørn Bille awapn kænnes thæt meth thette wort opne breff. at megtich første. war nadighe herræ koning Eric war i Kalmaran for hans rikis radh aff Suerike Norghe oc Danmark. wpa then odhens dach. som nest war efter attende daghen æfter sanctæ Pæthers oc sanctæ Pauels dach. som nw i sømær war. oc bødh sich til rættæ om thæn scyldning som han hafthe til Sween Sture oc til Sømær. oc aff thy at Swen Sture. oc Sømmer. ey tha ther selfue wore. oc engin wpa theres weghne. som fornempde wor nadighe herræ koning Eric. wilde til then scyldning swaræ æller til rætte stondæ. tha war fornempde wor herræ koningen. oc Swen Sturæ. oc Sømmar lagthæ tolff wker dach fore. fran then fornempdæ dach. at the alle thre sculde kommæ for fornempde wor herræ koningxens rikes radh. som nær hanom wore stædde wpa thenne fornempde tolff wkne dach. e huor han tha wore til rættæ. oc the tolff wkær dach ginge wt som i gaar war. oc tha war fornempde wor herræ for oss wppa Gurwæ. oc bødh sich til rættæ for oss om then scyldning som han hafthe til fornempde Swen Sture oc Sommar oc wilde ther om nydæ oc wngeldæ suo megit som ræt wore. oc bide hær wpa Gurwæ then dach al wt. oc i dach en efter medach. oc eki kom Swen Sture. oc ey Sommar til swars. oc engin wpa thera weghne. oc engin som thera laghlica forfal bewisde. æfter thy som landzlaghen wt wiser. æn tho som wi wel forstondet hafue. at the budh fynge. at the sculde hafue kommet som fore ær sacht. ♦ Oc aff thy. at fornempde wor herræ koningen kom for oss som fore er sacht. oc eki Swen Sture oc eki Sommar oc engin wpa theræ wegnæ som oc fore screfuet star. tha nar wi worthæ til krafthe. tha wille wi sighe om thisse forscrifne stykke suo megit som wi wide for gudh at rætist ær. oc war landzlogh wt wiser. ♦ Til mere beuaring. at alle thisse forscrifne stykke swa gongnæ æræ som. fore ær sacht. tha lade wi woræ incigle hengis for thette breff ♦ Datum in castro Gurwæ anno domini millesimo ccc. nonagesimo septimo quinta feria proxima post festum sancti Michaelis archangeli.

7 Pæther aff] Pædther merh perg.rem nr. 6.

Vi Jakob, af Guds nåde ærkebiskop i Lund, og Peder, af den samme nåde biskop i Roskilde, Mikkel Rud, Johan Olufsen, Predbjørn Podebusk, Hans Podebusk, Jakob Bille, Bertold van Osten, Anders Olufsen af Tystofte, Niels Ågesen, Mogens Lavesen, Jens Lavesen, Henrik Jensen, Jon Lille og Jakob Jonsen, riddere, Herman Fleming, Peder Sten, Klaus Jensen og Esbern Bille, væbnere, bekender med dette vort åbne brev, at den mægtige fyrste, vor nådige herre, kong Erik, mødte i Kalmar for sit rigsråd af Sverige, Norge og Danmark den onsdag, der kom næst efter ottendedagen efter sankt Petrus' og sankt Paulus' dag nu i sommer og bød sig til rette angående den beskyldning, han havde mod Svend Sture og Sommer; og eftersom Svend Sture og Sommer ikke selv var til stede der, og der heller ikke var nogen, der på deres vegne ville stå til ansvar eller rette over for vor fornævnte nådige herre, kong Erik, vedrørende denne beskyldning, så blev der for vor fornævnte herre, kongen, og Svend Sture og Sommer fastsat tolvugersdagen fra den nævnte dag, hvor de alle tre skulle møde for vor fornævnte herre kongens rigsråd, som var til stede i nærheden af ham på denne tolvugersdag, ligegyldigt hvor han da end befandt sig; og denne tolvugersdag var i går, og da var vor fornævnte herre hos os på Gurre og bød sig over for os til rette vedrørende den beskyldning, han havde mod nævnte Svend Sture og Sommer og ville i den anledning enten nyde eller undgælde så meget, som var retfærdigt, og han ville vente her på Gurre hele dagen til ende og endnu i dag efter middag, men Svend Sture og Sommer kom ikke for at stå til svar og heller ingen på deres vegne og heller ingen, som beviste deres lovlige forfald, således som landets lov foreskriver, skønt vi vel har forstået, at de havde modtaget bud om, at de skulle komme, som før nævnt. Eftersom vor fornævnte herre, kongen, mødte for os som før nævnt, men ikke Svend Sture og ikke Sommer eller nogen på deres vegne, således som foran står skrevet, så vil vi, når det bliver krævet af os, sige så meget om de foranskrevne punkter, som vi over for Gud ved er rigtigst, og som vort lands lov kræver. Til større sikkerhed for, at alt det foranskrevne er foregået som tidligere sagt, lader vi vore segl hænge under dette brev. Givet på borgen Gurre i det Herrens år 1397 torsdag efter ærkeenglen sankt Michaels dag.