© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Wy abbet Sweno van Lughumcloster abbet Nicolaus van Rudecloster her Conrad archydyaken her Iohan Scriuer her [Anders Ia]copsøn domheren tu Sleswik. her Iohan Helt archydyaken her Nicolaus Ionsøn domheren tu Rypen her Otte Tedinghusen sangmeyster her Thomas Buk her Iøns Mykkelssøn domheren tu Hadersleue. her Benedictus van Aleuelde d[e oldere he]r Henning Køte<l>berg her Clawes Kerle her Nicolaus vnde her Hinrik van Aluelde brodere her Wulf Pogwisch de iunghere her Iohan Thommessøn\ her Wulf Marschalks her Benedictus van Aleuelde de iunghere ryddere. Henneke Lembeke [Esberne Th]aghessøn Marquard Wulf Otto Snafs Henneke Rantzow Hartwich Sestede Bundy Clawessøn Luder Storm Eryk Crummedik Wulf van der Wisch Peter Eryksøn Thammes Sture Split Eghessøn Marquard Sture Borchard Crummedik Bl[ixe Seste]de Godzik Godendorp Clawes Doo Peter Vke Reymer Sestede Ywer Dyderikessøn Clawes Stamp Godzik vnde Marquard Tedinghusen br{oe}dere Laghe Nikkelssøn Hinrik Sønnekessøn knapen. de raad der stad tu Sleswik de rad [der stad] tu Flensborg vnde Peter Støt van Sunderborg bekennen vnde betughen openbar an desme breue vor al den ghennen de nu syn edder de noch tu komen møghen dat wy na godes bod drytteynhundert iar vnde in deme seuen vnde n[egh]entighesten iare des neghesten sunnauendes na sunte Michelis daghe op deme landesdinghe tu Vrenhøuede in Sunderiutlande weren vnde wezen hebben dar de dorluchteghe vørste vnse gnedighe here hertoghe Gherard hertoghe t[u] Sleswik greue tu Holsten Størmeren vnde to Scowenborg zin rechter ding hadde ghezettet in voller macht alzo vnse Densche lantrecht vtwiset. vnde dar an vnde ouer weren vnde dat zeghen vnde horden dat de hogheborne forstinne vnde vrowe vrowe Elizabeth hertoginne van Mekelenborg greuen Clawes dochter vor zik vnde vor ere rechten eruen vnde nakømelinghe vnbedwunghen myd guden vryen willen schøtede op dem vorscreuenen landesdinghe myd voller macht redeliken vnde rechtliken tu ener vollenkomenen ewighen erueschøte deme vørbenømeden vnsem gnedighen heren hertoghen Gherarde vnde sinen rechten eruen alze vnse Densche landrecht vtwiset dat ghantze hertichrike tu Sleswik vnde to Sunderiutlande myd allen landen sloten vnde steden myd allen {øe}landen myd allen tobehøringhen beyde ghestlik vnde werlik vnde dartho myd alle den Vresen alze alle desse vorbenomede land binnen alle eren endescheden beleghen syn dar nichtes buten tu beschedende allent des er dar ane angheuallen was vnde is van eren vadere greuen Clawese vorescreuen zeligher dechtnisse edder van wemen er dat anders mochte anghevallen wezen edder noch mach anvallen dat were in eruegude edder in pantgude. vnde dar tho zo schotede zee deme vorbenomeden hertoghen Gherarde vnde sinen rechten eruen alzo vorscreuen is m[yd] voller macht alle andere land slote vnde stede vnde {øe}land wor de beleghen zin dat zy binnen deme hertichrike edder buten deme h[ertichr]ike myt alle eren tubehoringhen nichtes vt tobeschedende also vorscreuen is. ♦ Alle dess[e vorscreuene] land slote vnde stede alzo de in beyden erueschoten begrepen zin alzo vorscreuen is de scal de vorbenømede hertogh[e Gherar]d vnde sine rechten eruen tu rechtem erue tu ewighen tyden besitten allent des [ere darane a]nvallich was vnde is edder noch anvallen mach van ienigherleye dinghen dede vorscreuen zin edder ok van anderen d[inghen] wilkerleye de zin dar ze recht ane hadde edder recht ane heft edder noch recht [ane hebben mach] vnde scal de hebben vnde erfliken beholden tu ewighen tyden brukeliken tu besittende myd alleme rechte vnde myd aller rechticheyt tu eneme ewighen erue. ♦ Vnde see scal em vnde sinen rechten eruen des vørb[enomeden] hertichrikes vnde aller anderen land vnde stukke de vørescreuen zind wes er dar ane anvellich is edder noch anvallen mach dat zy an eruegude edder an pandg{uv}de alzo vorescreuen is waren vnde entfryen vor alle den ghenen] de dar myd rechte op spreken moghen. ♦ Vnde se scal deme he[rt]oghen vnde sinen rechten eruen vorscreuen alle ding in guden truwen tu dem besten keren vnde nen ding tu arghe ♦ Dat alle desse vorscreuenen stukke alzo ghe[sche]n zin vnde de erueschøte gheschen is in vnser ieghenwardiche[yt] op deme landesdinghe tu Vrenhøuede vorghescreuen des hebbe wy alle dede vorscreuen zin en iewelik zin inghezeghel tu tughe vnde to ener vollenkomen[e]n wytlicheyt ghehenghet heten vnde laten an dessen bref. de gh[egh]euen vnde screuen is in dem iare in dem daghe vnde in der stede alzo vorscreuen is\
2 Køte<l>berg] Køteberg A.
Vi abbed Svend i Løgum kloster, abbed Niels i Ryd kloster, hr. Konrad, ærkedegn, hr. Johan Skriver, hr. Anders Jakobsen, kannikker i Slesvig, hr. Jens Helt, ærkedegn, hr. Niels Jensen, kannikker i Ribe, hr. Otto Tinhuus, kantor, hr. Thomas Buk, hr. Jens Mikkelsen, kannikker i Hader slev, hr. Benedikt von Ahlefeld den ældre, hr. Henning Køtelberg, hr. Klaus Kerle, hr. Klaus og hr. Henrik von Ahlefeld, brødre, hr. Wulf Pogwisch den yngre, hr. Jens Thomsen, hr. Wulf Marschalk, hr. Benedikt von Ahlefeld den yngre, riddere, Henneke Limbæk, Esbern Tagesen, Markvard Wulf, Otto Snafs, Henneke Rantzau, Hartvig Sehested, Bonde Klausen, Lyder Storm, Erik Krummedige, Wulf von der Wisch, Peder Eriksen, Thomas Sture, Split Esgersen, Markvard Sture, Borkvard Krummedige, Blixe Sehested, Godskalk Godendorp, Klaus Då, Peder Uge, Reimar Sehested, Ivar Didriksen, Klaus Stampe, Godskalk og Markvard Tinhuus, brødre, Lave Nielsen, Henrik Sønnikesen, væbnere, rådet i staden Slesvig og rådet i staden Flensborg og Peder Stød fra Sønderborg, erkender og bevidner åbent med dette brev for alle dem, der er nu, eller som endnu kommer til, at vi år 1397 efter Guds fødsel den næste lørdag efter sankt Mikkels dag var og har været på landstinget i Urnehoved i Sønderjylland, hvor den højeste fyrste, vor nådige herre, hertug Gerhard, hertug af Slesvig, greve af Holsten, Stormarn og af Schauenburg, havde sat sit retterting med fuld magt, som vor danske landret anviser, og vi var til stede og så og hørte, at den højbårne fyrstinde og frue, fru Elisabeth, hertuginde af Mecklenburg, grev Klaus' datter, for sig og for sine rette arvinger og efterkommere, uden tvang, med god fri vilje på det forskrevne landsting med fuld magt, redeligt og retteligt tilskødede den fornævnte vor nådige herre, hertug Gerhard, og hans retmæssige arvinger, som vor danske landret anviser, til et fuldkomment evigt arveskøde hele hertugdømmet Slesvig og Sønderjylland med alle lande, borge og stæder, med alle øer, med alt tilhørende, både gejstligt og verdsligt, og dertil med alle friserne, nemlig alle disse fornævnte lande beliggende inden for alle deres grænseskel, intet undtaget, alt hvad der var og er tilfaldet hende fra hendes fader, forskrevne grev Klaus, salig ihukommelse, eller fra hvem det ellers kunne være tilfaldet eller endnu kan tilfalde hende, som arvegods eller som pantegods, og der tilskødede hun den fornævnte hertug Gerhard og hans retmæssige arvinger, der forskrevet er, med fuld magt alt andet land, andre borge og stæder og øer, hvor de måtte være beliggende, inden for hertugdømmet eller uden for hertugdømmet med alt tilbehør, intet undtaget, som forskrevet er. Alt dette forskrevne land, alle borge og stæder, der er omfattet af begge arveskøder, som forskrevet er, dem skal den fornævnte hertug Gerhard og hans retmæssige arvinger som retmæssig arv besidde til evige tider, alt hvad der var og er tilfaldet hende eller endnu kan tilfalde hende, af nogen som helst ting, der er for skrevet, hvortil hun havde ret eller har ret eller endnu kan få ret og skal have det og beholde det som arv til evige tider, at besidde uindskrænket med al ret og med alle rettigheder som en evig arv. Og hun skal til ham og hans retmæssige arvinger garantere for og udløse det fornævnte hertugdømme og alt andet land og punkter, der er forskrevne, hvad der deraf er tilfaldet eller endnu kan tilfalde, det være sig arvegods eller pantegods, som forskrevet er, fra alle dem, som kan rejse retskrav. Og hun skal for den forskrevne hertug og hans rette arvinger i troskab vende alle ting til det bedste og ingen ting til det onde. At alle disse forskrevne punkter er sket således, og arveskødet er sket i vor nærværelse på landstinget i Urnehoved, der er forskrevet, derpå har vi alle og enhver, som er forskrevne, ladet hænge vort segl til vidnesbyrd og til fuldkommen vitterlighed under dette brev, der er givet og skrevet i det år, på den dag og på det sted, som er forskrevet.
Brevet er skrevet med samme hånd som nrr. 385 og 387.