Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til vor elskede søn, den velbyrdige mand Erik Bydelsbak, ridder, og vor elskede datter i Kristus, den velbyrdige fru Bodil, hans hustru, Roskilde stift, hilsen og apostolisk velsignelse.

Den oprigtige hengivenhed og kærlighed, som I nærer til os og den romerske kirke, fortjener, at vi nådigt imødekommer Eders ønsker, særlig i de tilfælde, hvor I, som det er Eders fromme ønske, kan vise iver for gudstjenesten, og hvorved Eders åndelige frelse kan fremmes. Idet vi derfor bøjer os for Eders fromme bønner, bevilger vi Eder, fromme søn og datter, i kraft af dette brev af særlig nåde, at I må lade holde messe før dagens frembrud, dog omkring daggry, når andre af de opgaver, I til enhver tid står midt i, måtte kræve det, ved Eders egen eller en anden egnet præst, uden at det skal kunne lægges hverken Eder eller den præst, der således holder messe, til last, forudsat dog, at I gør sparsomt brug af denne tilladelse; thi når vor herre Jesus Kristus, Guds søn, som er det evige lys, ofres ved altertjenesten, bør dette ikke ske i nattens mulm og mørke, men i dagens lys. Intet menneske må bryde dette vort tilståelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, skal han vide, at han vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 6. november i vort ottende (pontifikats)år.