Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til alle troende kristne, der får dette brev at se, hilsen og apostolisk velsignelse.

Skønt han, hvis gave det er, at hans troende på værdig og priselig måde kan tjene ham, af sin rige kærlighed, som overgår de bedendes fortjenester og ønsker, giver dem, der tjener ham på en god måde, langt mere til gengæld, end de kan fortjene, indbyder vi dog ikke desto mindre så at sige med lokkende belønninger, nemlig aflad og syndsforladelse — i ønsket om at gøre menigheden velbehagelig for Gud og til tilhænger af gode gerninger — Kristi troende til at være ham til behag, for at de derved kan gøres mere egnede til den guddommelige nåde. Da vi altså ønsker, at kirken i Roskilde kan opnå passende hædersbevisninger, og at Kristi troende desto hellere for fromhedens skyld skal strømme til den og desto mere redebont række en hjælpende hånd til dens bevarelse, jo mere overstrømmende de ser sig vederkvæget ved den himmelske nådegave sammesteds som følge heraf, eftergiver vi barmhjertigt i tillid til Gud den almægtiges barmhjertighed og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' myndighed alle, der viser sand anger og bekender deres synder, og som hvert år på Herrens fødselsdag, omskærelsesdag, helligtrekongersdag, på hans opstandelsesdag og himmelfartsdag og på vor herre Jesu Kristi legems dag og pinsedag og desuden på den hellige jomfru Marias fødselsdag, bebudelsesdag, renselsesdag og himmelfartsdag og på sankt Johannes Døberens fødselsdag og fornævnte apostle Petrus' og Paulus' og denne kirkes indvielses festdage og ved højtideligholdelsen af allehelgensdag og i løbet af de otte dage efter disse fester for fødselen, helligtrekonger, opstandelsen, himmelfarten og Herrens legem og sankt Marias fødsel og himmelfart og desuden sankt Johannes' fødsel og fornævnte apostle Petrus og Paulus og i løbet af de seks dage, der følger umiddelbart efter pinsedag, fromt besøger fornævnte kirke og rækker en hjælpende hånd til dens bevarelse, tre år og ligeså mange kvadragener, nemlig på hver enkelt festdag og højtidsdag, men 100 dage på ottendedagene og de fornævnte seks dage, på hvilke de årligt besøger nævnte kirke og rækker en hjælpende hånd som fornævnt, af den dem pålagte kirkebod, idet dette brev ingenlunde skal have gyldighed efter ti års forløb. Men det er vor vilje, at dette brev ikke skal have nogen styrke eller betydning, hvis i øvrigt en anden aflad er tilstået af os til dem, der besøger nævnte kirke eller rækker en hjælpende hånd til dens bevarelse eller i øvrigt udreder fromme almisser sammesteds, og som skal vare til evig tid eller til et bestemt, endnu ikke indtruffet tidspunkt. Givet ved S. Pietro i Rom den 8. november i vort ottende (pontifikats)år.