Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder Peder, biskop af Roskilde, hilsen og apostolisk velsignelse.

Den oprigtige hengivenhed og kærlighed, som Du nærer til os og den romerske kirke, fortjener, ikke med urette, at vi, så vidt vi formår med Gud, nådigt imødekommer Dine begæringer, særlig dem, som tager sigte på forøgelse af gudsdyrkelsen og Din sjæls frelse. En ansøgning, der for nylig blev forelagt os på Dine vegne, indeholdt jo, at Du fordum, der dengang var biskop af Århus og betænkte Din egen frelse og ved en lykkelig handel ønskede at ombytte det jordiske med det himmelske og det forgængelige med det evige, indstiftede et alter i kirken i Århus fra nyt til ære for og med det hellige kors' navn og doterede det på fyldestgørende måde af det gods, der var overdraget Dig af Gud, for en verdensgejstlig præst, der sammesteds skal tjene Herren evindeligt, hvorfor vi på Dine vegne ydmygt blev bønfaldet om, at vi af apostolisk velvilje ville værdiges at tilføje den apostoliske stadfæstelses bestyrkelse til denne indstiftelse og dotering. Idet vi altså bøjer os for disse bønner, stadfæster vi i kraft af dette brev med apostolisk myndighed ifølge sikker viden denne indstiftelse og dotering, idet vi anerkender og godkender den, og bestyrker den med dette brevs værn. Intet menneske må bryde dette vort stadfæstelses- og bestyrkelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, skal han vide, at han vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 8. november i vort ottende (pontifikats)år.