Tekst efter Aa:
Vruntlike grute to voren ♦ Wetet leuen vrundes wo vnse oeme hertogh Barnym vnde hertogh Wartislaf brodere van Bard weren nů albeyde by vnsem sone vnde by vns to Denemarken vnde wy vornemen wol in ereme werue dat erer {ee}n gerne to worden were mit erer vedderken hertogh Erikes wyf van Mekelborgh vnde se segheden dat se wolden dar na arbeyden dat sy er vnde ere hulpere to worden mit vns bringen mochte ♦ Do seghede wy en oft wy van en dar vmme varen wolde dat se dat also vogheden dat id to vrede vnde to gude slan mochte al vmme vnde dat se nymande argheden in der se vnde deden hir also by alz vnse vorbenomede sone vnde wy en to loueden ♦ Do segheden se dat se sik also hir ane wolden bewysen dat sy nene schult hebben wolden ♦ Wert vns hir namals wat vorder to wetende dat vntbede wy iw to ♦ Vortmer spreket mit deme meistere vnde vnderlank mit den Prutschen steden oft he vnde gy icht wolden dat man darumme arbeyden scholde dat man dy vitalienbrodere vt der see mit degedingen bringen konde edder oft he vnde gy vnde mer lude to samende dar to helpen wolden dat man sy mit macht vt der see brochte vnde in dessen suluen wis schreue wy iw ok to nů in dem somere ♦ Doch vordende wy dar kleynen dank ane men vordechtnisse alse vns gesecht wart vnde neen antwerde vns dar van wart ♦ Doch wet dat got wol dat wy dat beyde do vnde nu in dem besten deden vnde důn ♦ Wat iuwe wille in alle dessen vorscreuen saken sy dat scriuet vns wedder by dessen boden vnde endet {ee}n varlosen van iw ♦ Wortmer alse her Wulueke Wulflam borgermeyster to den Sůnde lest to vns warff van iuwer vnde mer der stede wegen wo de stede vnde wy to samende komen konde vnde dar aff scholde vns {ee}n antwerde werden tusschen dit vnde sunte Iohannis dage de negest to komende is des antwerdes beyde wy gerne also lange vnde hopen wol to gode dat gy vnde mer der anderen stede alle dingh duste bet bedenken to den besten ♦ Scriptum Ryngstadis feria iia post concepcionis beate Marie uirginis xcviio nostro sub secreto.
1 mochte] c tilf. o. l. Aa.
Venlig hilsen tilforn.
Vid, kære venner, at vore slægtninge, hertug Barnim og hertug Vartislav, brødre, af Barth, nu begge var hos vor søn og hos os i Danmark, og vi fornemmer vel i deres ærinde, at en af dem gerne ville forhandle med deres slægtning, hertug Erik af Mecklenburgs hustru, og de sagde, at de ville stræbe efter at kunne bringe hende og hendes hjælpere til forhandlinger med os. Da sagde vi til dem, at om vi af den grund ville forlange af dem, at de føjede det sådan, at det kunne føre til fred og til det gode overalt, og at de ikke skadede nogen på havet og her gjorde, som vor fornævnte søn og vi lovede dem. Da sagde de, at de herved ville vise, at de ingen skyld ville have. Bliver der herefter noget mere for os at vide, så lader vi Eder det vide. Fremdeles tal med højmesteren og indbyrdes med de preussiske stæder, om han og I ville, at man skulle arbejde på, at man ved forhandlinger kunne fjerne fetaljebrødrene fra havet, eller om han og I og flere folk sammen ville hjælpe til, at man med magt fjernede dem fra havet, og på denne samme måde skrev vi også til Eder nu i sommer. Dog skylder vi ringe tak derfor, men mistanke, da det blev sagt os, og intet svar kom til os derfra. Dog ved Gud vel, at vi både dengang og nu gjorde det og gør det for det bedstes skyld. Hvad Eders vilje er i alle disse forskrevne sager, skriv det til os med dette bud og bring dem hastigt til afslutning fra Eders side. Fremdeles som hr. Wulf Wulflam, borgmester i Stralsund, på det seneste meddelte os på Eders og flere af stædernes vegne, at stæderne og vi kunne komme sammen, og derpå skulle der tilkomme os et svar mellem dette tidspunkt og næstfølgende sankt Hans dag, dette svar venter vi gerne så længe på og håber vel med Gud, at I og flere af de andre stæder desto bedre betænker alle ting med det bedste for øje. Skrevet i Ringsted mandag efter den hellige jomfru Marias undfangelse under vort sekret.