forrige næste

Tekst efter Aa:

Demutige befelunge etcetera/ ♦ Allirdurchluchste furstynne vnd grosmechtige gnedige frowe/ ♦ Vns haben geclagt vnsir aldesten <der> stete. obir Henneke Lembeken. ewirn man. vnd vndersassen/ wy das her obir sy geschriuen hat. dem rate czu Lubeke/ clagende. das sy im solden haben syn gut genomen/ das doch dy vnsirn vnscholdig synt/ als sy sprechen/ vnd dorum hat her in wider genomen ir gut/ vnd heldet in das vor wider got vnd wyder recht als dy vnsirn clagen/ ♦ Nu hat vns vnsir grosscheffer wol vndirwyset/ wy das ewir grosmechtikeit. ewir bete briue uff dy cziet sante. an vnsirn vorfarn schribende vor den selben Henneke/ der ym vmb ewirn willen. syn gut. gancz. vnd gar wyder gap/ vnd wart syme dyner geantwurt/ dorumb frowe gnedige. bitten wir ewir durchluchtikeit mit luterem flize das ir gerucht. den egenanten Lembeke czu vndirwysen vnd dortzu halden/ das her die vnsirn czu vnrechte nicht me mane. noch obir sy schriuen/ sunder das her in ir gut/ das her in genomen hat. vnd vorheldet. wider gebe hat her icht mit den vnsirn czu schicken/ see irbiten sich czu rechte. vor ewirn gnaden. adir vor den gemeynen steten/ ♦ Ouch frowe gnedige so haben vns dy vnsirn ofte geclagt. vnd noch clagen/ obir den herren ertzbisschoff czu Lunden/ wy das her dy berichtunge. als ewir gnade is selben entricht hat. czwisschen im vnd den vnsirn nicht enheldet/ vnd von den vm nobiln. iu nicht me hat gegeuen. denne vc. Lubissche mark/ dor an den vnsirn. als vn<s> dunkt vngutlichin an geschiet ♦ Gegeuen czu Marienburg am montage vor purificacionis Marie anno xc viii.

20 <der>] mgl. Aa, cf. nr. 504.

7 vn<s>] vnd Aa – dunkt] herefter overstreget gut Aa.

Ydmyg anbefaling o.s.v. Allerhøjeste fyrstinde og stormægtige, nådige frue.

Vore ældste i stæderne har klaget til os over Eders mand og undersåt Henneke Limbæk, fordi han har skrevet og klaget over dem til rådet i Lübeck, at de skulle have taget hans gods, hvad vore folk imidlertid, efter hvad de siger, er uden skyld i. Og derfor har han til gengæld taget deres gods fra dem og holder det beslaglagt for dem mod Gud(s vilje) og mod (gældende) ret, hvilket vore folk klager over. Nu har vor storskaffer nøje underrettet os om, at Eders stormægtighed i sin tid sendte Eders bønskrivelser, idet I skrev for samme Henneke, til vor forgænger, der for Eders skyld gav denne sit gods fuldt og helt tilbage, og det blev overdraget til hans tjener. Derfor, nådige frue, anmoder vi med idel flid Eders højhed om, at I vil have den godhed at underrette den fornævnte Limbæk og forpligte ham til, at han ikke længere uretmæssigt stiller krav til vore folk eller skriver (klager) over dem; men at han skal give dem deres gods tilbage, som han har frataget dem og holder beslaglagt for dem. Har han noget at bringe i orden med vore folk, så tilbyder de sig til retslig afgørelse hos Eders Nåde eller hos hansestæderne. Desuden, nådige frue, har vore folk ofte klaget og klager fortsat over hr. ærkebiskoppen af Lund, (nemlig over,) hvorledes han ikke overholder aftalen, således som Eders Nåde selv har bidraget dertil mellem ham og vore folk, og af de 5000 nobler i alt fald ikke har givet mere end 500 mark lybsk, hvorved det synes os, at der er handlet ilde med vore folk. Givet i Marienburg mandagen før Marias renselsesdag i året 98.