1398

(13)98. 22. februar. Marienburg 520

Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.

A: tabt – Aa: Thorn byarkiv. Ms. VII, 1 f. 134r, beskadiget – B: tabt – Ba: Danzig departementsarkiv. 300/ 59,3 (»Stadtbuch II«) p. 297 (= gl. p. 275). Paragrafferne 10 og 11 mgl.

Tryk: Hanserec. IV 412 nr. 434 – Schlesw.-Holst. Reg. u. Urk. VI 972 nr. 1407. Dipl. Dan. 4. rk. VI nr. 520; DRB. IV:6 nr. 520 (i oversættelse).

Udtog efter Aa:

[Anno domini etcetera] xc viii^o die beati Petri [ad ca]thedr[am ciuitatis Prusie Marienburg] congregate subiecta pertractabant vnd ez von befelunge [dy dy botin sullen ] werben. vnd sprechen vff dem nesten tage czu Lubic v[or] den [gemenen steten]

<1-2> .....

<3> Ouch ab rede worden von dem pfuntgelde das man das so gros genomen hat ♦ Vyle schade geschach dem kofmanne in der zee/ vnd dy lute dy vff Schone vnd vf Bornholm lagen/ dy begerten vnd baten vmme hulffe vnd worde en nich[t] hulffe zo weres czu besorgen das sy alle gut los worden ♦ Des wart vnsir her[re] homeister czu rate vmme der lute bete willen vnd santde volk in dy zee den czu hulffe vn[d czu] vrede ♦ Wer syne hauene vorsuchen welde der zolde pfuntgelt geben bys zo la[nge] das das beczalet wirt das das gekost hat

<4-8> .....

<9> Ouch sullen sy das beste tun dy dem gute kegen den heren von Sleczewiic das do bleyp in Goswyn Weygenberges

<10-11> .....

25-28 Anno indtil steten] Anno xc viii^o Petri ad cathedram ciuitatis Prusie concordarunt ut sequitur Ba.

3 lute dy] Ba, mgl. Aa. 5 homeister] Ba, mgl. Aa. 6 lute] Ba, mgl. Aa. 7 der] des Ba. 10 Sleczewiic] Slezewiic Ba. 11 Goswyn] herefter overstreget na Aa – Goswyn Weygenberges] Goswin Weygenberge Ba.

I det Herrens år o.s.v. 98 på den hellige Peter ad cathedrams dag forhandlede de preussiske stæder forsamlede i Marienburg nedenfor nævnte, og det drejer sig om det hverv, som budene skal udføre og drøfte på det næste møde med hansestæderne i Lübeck.

<1-2> .....

<3> Hvis der fremdeles blev tale om pundtolden, at man har krævet den så stor. Der er tilføjet købmanden megen skade til søs, og de folk, som lå i Skåne og på Bornholm, de begærede og bad om hjælp. Og hvis de ikke fik hjælp, så måtte man frygte, at de alle mistede gods. Derfor besluttede vor herre, højmesteren, på grund af folkenes bøn at sende folk til søs for at hjælpe og skabe fred. Den, der ville opsøge hans havne, han skulle give pundtold så længe, indtil der bliver betalt, hvad det har kostet.

<4-8> .....

<9> Fremdeles skal de gøre det bedste over for herren af Slesvig med henblik på det gods, der blev i Goswin Weygenberges (besiddelse).

<10-11> .....