© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Udtog efter Aa:
Anno domini m ccco xcviii feria sexta in festo pasche domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum Lubeke ad placita congregati qui ibidem fuisse debuissent in cathedra Petri proxime elapsa scilicet de Hamborch domini Kerstianus Miles Iohannes Hoyer et Meynardus Buxtehude/ de Stralessundis Wulffardus Wulf- lam et Arnoldus Poleman de Prussia de Thorun Petrus Russe/ de Elbingo Arnoldus Rouer/ de Gripeswoldis Vincencius Wicboldi de Stetin Busso van der Dollen/ de Liuonia. de Riga Hermannus Winkel/ de Tarpato Gosscalcus Remelincrode de Reualia Gerardus van der Beke/ de Brunswik Ludolfus Ingeleue/ de Lubeke Iohannes Niebur Goswinus Clingenberg Thomas M{ue}rkerke Hinricus Westhof. Bruno Warendorp Hinricus de Hacheden Bertoldus Kerkring Iacobus Holk et Hermannus Dartzouw pertractauerunt negocia infrascripta
<1> Int erste spreken se vm den groten drapliken schaden de den gemenen steden vnde kopmanne geschen is vnde noch schůd an mennigerleye seroue vnde morde/ ♦ Des sind de stede to desser dachuard vorgaddert to rade worden/ dat se de see vreden willen vor den seeroueren also dat de copman velich varen moge vnde malk wil dem anderen dar truweliken to helpen in desser wiis/ alse hir na gescreuen steit also dat de van Lubeke scolen vtmaken ii schepe mit iic gewapent/ de van Hamborch en schip mit .l. gewapent/ de vamme Sunde Gripeswold vnde Stetin mit den ouerswineschen steden vnde mit anderen steden bi en gelegen ii schepe/ mit iic gewapent iodoch heft her Vincencius van wegen der vamme Gripeswolde dat nicht gevulbordet mer he menet dat id ere rad nicht vorlecge/ de van Prussen ii schepe mit iic gewapent vm des willen dat sik ere sendeboden beclageden dat id en grot gud gekostet hadde dat se dar to hulpen hadden dat de hupe der vitalienbrodere to Gotlande wesende vorstoret were. de van Liflande en schip mit c gewapent/ ♦ Vnde nene schepes kindere vor weraftige lude to rekende ♦ Vnde mank iewelken c gewapent scolen wesen xl schutten mit guden starken armborsten vnde en iewelik schip schal yo x ouerghe armborste hebben ♦ Vnde to yslikem schepe scholen wesen ii snicken edder ene schute/ vnde ene snicke ♦ Vnde me schal rede wesen alles dinges to vnses heren hemeluart negestkomende also dat de van Lubeke vnde Hamborch segelen scolen vp den Ielant der vamme Sunde dar to beydende mit welken se vort segelen scholen bette to Bornholme. de van Prussen dar to vindende/ dar ok de van Liflande to komen scolen ♦ Vnde we dar erst kumpt de schal der anderen dar beiden. ♦ Vnde en islik stad schal eren houetluden beuelen dat se de seerouers soken scholen wor en des behoef dunkt wesen af desse half des Sundes edder dor den Sund/
<2-5> .....
<6> De stede hebben enes dages vorramet mit der vrowen koninginnen tho holdende/ to Copenhauene vppe sunte Iohannis dach to middensomere negest komende vm mennigerhande sake to sprekende/ alse de nagescreuen bref darumme an er gesant vdwiset ♦ Na der grute (etc. = nr. 567) .
<7-8> .....
<9> Der stede sendeboden to Prussen wolden sik nicht to ende mechtegen desser dryer artikele vorscreuen alse van dem puntgelde vm des willen dat de here homeister dat vpboren let vnde van dem dage mit der vrowen koninginnen to holdende/ vnde vm dat licgent vnde nicht to Vlandern ward to segelende ♦ Des hebben de stede vmme merer sekerheit willen/ engedregen dat mester Godfrid der stad scriuer to Lubeke schal segelen mit der stede sendeboden to Prussen vorscreuen bi dem heren homeistere to Prussen vnde bi den steden dar sulues vorttosettende vnde biddende dat de here homeister nicht lenk van des orden wegene puntgelt vp nemen late sunder des ghunne sinen steden vptoborende alse dat vortids wonlik gewesen is ♦ Vnde ok dat yo de stede vd Prussen eren boden hebbende werden bi der vrowen koningin nen alse des vorramet is/♦ Vortmer dat de here homeister nicht en stade vd dem lande to Prussen to segelende/ vor sunte Iacobs dage negest komende/ vnde ok wente de stede hir eens geworden sind ere boden to hebbende bi dem heren hertogen to Hollant oft id de here homeister vnde de stede in Prussen also holden willen alse vorscreuen is dat se denne ok ere bodescop vd Prussen dar sulues mede sanden/
<10> .....
<11> De stede de vor den koningh to Sweden gelouet hebben hadden an em breue gesand begerende dat he en vnbeden wolde wes he willen hadde to donde vmme syne losinge to sunte Michaels dage negest komende dat se der vrowen koninginnen vort scriuen mochten/ ♦ Des schref he en wedder dat he sinen raed darumme to samende laden wolde mit em darumme to sprekende vnde en een antworde wedder scriuen/ ♦ Des hebben de anderen stede de heren van Lubeke gemechtiget der vrowen koningynnen to scriuende wes en de koning vorscreuen vor {ee}n antworde wedder scrift
<12-27> .....
24 scilicet] uidelicet B – Hamborch] Hamborgh B. 25 Meynardus] Meynhardus B, Ca – Buxtehude] Boxtehude B, Buxstehude Ca – Stralessundis] Strelessundis Ca – Wulffardus] Wulf B, Ca.
1 Poleman] Pøleman B – Elbingo] Elbinge Ca. 2 Gripeswoldis] Gripeswaldis B, Grepeswoldis Ca – Vincencius] Vincentius B – Stetin] Stetyn B. 3 Liuonia] Lyuonia B – Riga] Righa B, Ryga Ca – Gosscalcus Remelincrode] Gotschalcus Remmelinghrode B, Gotschalkus Remmelingrode Ca. 4 Gerardus] Gherardus B, Ca – Brunswik] Brunswige B, Ca – Ludolfus] Ludolphus B – Ingeleue] Ingheleue Ca. 5 Niebur] Nigebur B, Nyebur Ca – Goswinus Clingenberg] Gosswinus Clinghenbergh B, Goswinnus Klinghenberch Ca – Murkerke] Morkerke B, Moorkerke Ca. 6 Hacheden] Hachede B, Ca – Kerkring] Kerkringh B, Ca – Holk] Hollik Ca – Dartzouw] Dartzowe B, Darczow Ca. 8 spreken se] mgl. B, Ca. 10 Des] So B, Ca – vorgaddert] das tilf. B, Ca. 13 Hamborch] Hamborgh B. 14 Sunde] Zunde B. 15 gelegen] beleghen B, Ca. 16 Vincencius] Vincentius B – nicht] ghantz tilf. B, Ca. 17 Prussen] Prusen Ca. 19 Gotlande] Ghotlande B. 25 Hamborch] Hamborgh B. 26 lelant] Geland B, Ca. 27 to (1.)] mgl. Ca – Bornholme] Borneholme B – Prussen] Prusen Ca – Liflande] Liifflande Ca.
2 stad] mgl. Ca. 3 Sundes] Zundes B – Sund] Zund B. 6 Copenhauene] Kopenhauene B, Copinhauen Ca – Iohannis] Iohannes B. 1010 (1.)] vte B. 13 Vlandern] Vlanderen B, Swene Ca. 14 Godfrid] Gotfrid B, Godfryd Ca – der stad scriuer to Lubeke] schriuer der stad Lubeke Ca. 15 schal indril vorscreuen)] mit der stede sendeboden to Prussen schal seghelen Ca. 16 Prussen] Prusen Ca. 18 ghunne sinen steden] sinen steden ghunne B, Ca. 20-21 dem lande to Prussen] vt Prussen lande B, Ca. 21 lacobs] lacobes B. 22-23 Hollant] Hollande B. 24 se denne ok] so ok denne Ca. 28 Michaels] Micheles Ca.
I det Herrens år 1398 fredag efter påskedag forsamledes de herrer rådsudsendinge fra nedenfor anførte stæder i Lübeck til forhandlinger, hvor de skulle have været på den seneste Peter ad cathedrams dag, nemlig fra Hamburg Kristian Ritter, Johan Hoyers og Meinhard Buxtehude, fra Stralsund Wulf Wulflam og Arnold Poleman, fra Preussen fra Thorn Peter Russe, fra Elbing Arnold Rover, fra Greifswald Vincent Wikbolds, fra Stettin Burchard v. d. Dollen, fra Livland fra Riga Herman Winkel, fra Dorpat Godskalk Remelincrode, fra Reval Gerhard v. d. Beke, fra Braunschweig Ludolf Ingeleue, fra Lübeck Johan Nyebur, Goswin Klingenberg, Thomas Morkerke, Henrik Westhof, Bruno Warendorp, Henrik v. Hachede, Bertold Kerkring, Jakob Holk og Herman Dassow, og gennemdrøftede nedenfor anførte sager.
<1> For det første taler de om den store, alvorlige skade, som er voldt og stadig voldes hansestæderne og købmanden med mangefold sørøveri og drab. Derfor er de stæder, som er forsamlet til dette møde, blevet enige om, at de vil befri havet for sørøverne, således at købmanden kan færdes sikkert, og enhver vil trofast hjælpe den anden dermed, på den måde, som herefter står skrevet, således at de fra Lübeck skal udruste to skibe med 200 bevæbnede, de fra Hamburg ét skib med 50 bevæbnede, de fra Stralsund, Greifswald og Stettin sammen med de stæder, der er beliggende hinsides Swine, og med andre stæder, der er beliggende i deres nærhed, to skibe med 200 bevæbnede. Dog har hr. Vincent på vegne af dem fra Greifswald ikke samtykket deri; thi han mener, at det ikke har været forelagt for deres råd. De fra Preussen to skibe med 200 bevæbnede, fordi deres udsendinge beklagede sig over, at det havde beredt dem omkostninger, at de havde været behjælpelige med at udrydde den store skare fetaljebrødre, der lå ved Gotland. De fra Livland 1 skib med 100 bevæbnede. Og ingen besætningsmedlemmer skulle medregnes til de bevæbnede folk. Og for hver 100 bevæbnede skal der være 40 skytter med gode stærke armbrøster, og ethvert skib skal have 10 overskydende armbrøster. Og til hvert skib skal der være to snekker eller en skude og en snekke. Og man skal være beredt i alle henseender til førstkommende Kristi himmelfartsdag, således at de fra Lübeck og Hamburg skal sejle til Gellen for der at vente på dem fra Stralsund, som de skal sejle til Bornholm sammen med, for så der at mødes med dem fra Preussen. Også de fra Livland skal komme dertil. Og den, der kommer først, skal vente på de andre der. Og enhver stad skal befale sine høvedsmænd at opsøge sørøverne, hvor det synes dem påkrævet, i denne halvdel af Øresund eller gennem Øresund.
<2-5> .....
<6> Stæderne har fastsat et møde, der skal holdes med fru dronningen i København til sankt Hans førstkommende midsommer for at drøfte mange slags sager, som det nedenfor anførte brev, der er sendt til hende derom, viser. Efter hilsenen (o.s.v. = nr. 567).
<7-8> .....
<9> Sendebudene fra de preussiske stæder ville ikke stå inde for disse tre forskrevne artikler, nemlig angående pundtolden, fordi det er hr. højmesteren, der lader den opkræve. Og angående det møde, som skal holdes med fru dronningen, og angående det at blive liggende og ikke sejle mod Flandern. Derom har stæderne for større sikkerheds skyld besluttet, at mester Gotfred, Lübecks stadsskriver, skal sejle sammen med sendebudene fra de forskrevne preussiske stæder for med hr. højmesteren af Preussen og med stæderne at fortsætte der og anmode om, at hr. højmesteren ikke længere lader opkræve pundtold på ordenens vegne, men tillader sine stæder at oppebære den, således som det har været sædvane tidligere. Og endvidere, at også hver af de preussiske stæder skal have sit bud (ved mødet) med fru dronningen, som det er fastsat. Fremdeles, at hr. højmesteren ikke skal tillade at sejle ud fra landet Preussen før førstkommende sankt Jakobs dag, og fremdeles, at de, da stæderne her er blevet enige om at have deres sendebude (med) hos hr. hertugen af Holland, og hvis hr. højmesteren og de preussiske stæder vil overholde det, således som det er skrevet ovenfor, da også skulle sende deres sendebude fra Preussen med derhen.
<10> .....
<11> De stæder, der har borget for kongen af Sverige, havde sendt breve til ham, hvor de indtrængende anmodede ham om at meddele dem, hvad han agtede at gøre angående sin løsladelse førstkommende sankt Mikkels dag, således at de kunne skrive det videre til fru dronningen. Derpå svarede han tilbage til dem, at han i den anledning ville sammenkalde sit råd for at forhandle med dem herom og skrive et svar tilbage til dem. Derpå har de andre stæder givet herrerne fra Lübeck fuldmagt til at skrive til fru dronningen, hvilket svar den forskrevne konge skriver tilbage.
<12-27> .....