Na der grute/ ♦ Hochgeborne clare vorstynne ♦ Iuw mach wol vordenken wo in tiden vorleden begrepen was iuw mit den steden dage to holdene des yodoch nicht enschach vmme afwesent etliker stede den dat mede angink/ ♦ Des hebben nu her Wulf Wulflam an vns vnde iuwe cappelaen an den heren van Lubeke woruen dat gi vns noch wol ansynnende weren dage mit iuw to holdende/ ♦ Darumme eft id iuwer herlicheit behegelik were so hebbe wi enes dages vorramet mit iuw vppe sunte Iohannes dach to middensomer negestkomende to Copenhauene to holdende' vmme mennigerleye stucke alse vm dat redelike arbeydeslon van dem seevunde datme dat vp en redelik dond sette vmme de priuilegien den steden in iuwen riken gegeuen to bestedegende vnde vm mennigerleye schaden de vnsen borgeren vnde copluden van iuwen vndersaten geschen is vnde vmme andere schelinge to sprekende/ ♦ Darumme wes iuwer herlicheit dar ane behegelik is bidde wi van iuw den heren van Lubeke iuwe vnuortogerd antworde dar van to scriuende/ ♦ Werit auer dat gi den dach menden to holdende so begere wi mit vlite dat gi de vnse de wi dar sendende werden leyden willen also dat se to vnde af vnder iuwer vnde der iuwen velicheit sin/ vnde van en nerghene mede gemoyet werden/ ♦ Vortmer warf her Wulf vorscreuen to vns vnde iuwe cappel{ae}n to den heren van Lubeke van iuwer wegene dat gi vns mit den iuwen wolden to hulpe komen eft wi to rade worden de see to vredende/ dar vore wi iuwer werdicheit vruntliken danken alse iuw vnse boden de wi bi iuw hebbende werden wol berichten scolen. ♦ Vnde begeren iuw to wetende dat wi des to rade worden sin dat wi vnse were in de see lecgen willen de se to vredende vor den ghennen dar van de copman lange tid beschedeget is vnde noch alle dage beschedeget werd/ ♦ Worumme wi iuwer herlicheit vruntliken bidden dat gi de vnse oft se wor quemen in etlike iegene iuwer rike vorderlik wesen willen vnde iuwe vogede vnde andere vndersaten alsodanich hebben oft se wor bi de vnse quemen id were in der see edder anders wor in iuwen riken dat se de vnse vordern vnde sik vrundliken bi en bewisen wente wi dat mit den vnsen also bestellen willen/ dat se den iuwen des gelikes don scholen eft se wor bi se quemen/ ♦ Vortmer kone wi iuwer herlicheit noch nicht enkede scriuen wes koning Albrecht denket to donde vmme syne losinge vnde hopen dat he vns yo dat kundegende werde to rechter tid alse he besegelt heft/ ♦ Doyt he dat/ dat wille wi iuw wol beualen ♦ Scriptum.
2 Na der grute] Post salutacionem ab, ac. 7 vppe] tho ac. 8 Copenhauene] Kopenhauen ac. 14 dar van] mgl. ab – auer] ok ab. 16 vnder] in ab. 17 van en nerghene mede] nergen mede van en ab – Vortmer] Item ab. 19 wolden to hulpe komen] to hulpe komen wolden ab. 20 bi iuw] darumme ab. 29 se (2.)] en ab – Vortmer] Item ab. 31 yo dat] dat io ab, ac – kundegende werde] kundegen wil ab, ac. 32 Scriptum] mgl. ab.
Efter hilsenen. Højbårne berømmelige fyrstinde.
I kan vel huske, hvordan det tidligere blev aftalt, at I skulle holde møde med stæderne, men at det dog ikke skete på grund af fravær af nogle stæder, som mødet angik. Derfor har nu hr. Wulf Wulflam meddelt os og Eders kapellan, og herrerne fra Lübeck, at I endnu forventede af os, at vi afholdt møde med Eder. Hvis det derfor kunne behage Eders herlighed, så har vi aftalt at holde et møde med Eder i København på sankt Hans dag til næstfølgende midsommer angående mangfoldige sager, nemlig om den passende arbejdsløn for strandingsgods, at man ansætter det på en rimelig måde, angående bekræftelsen af de privilegier, der er givet stæderne i Eders riger og angående mangefold skader, som er forvoldt vore borgere og købmænd af Eders undersåtter, og for at tale om andre stridsspørgsmål. Derfor, hvis det behager Eders herlighed, så beder vi Eder skrive Eders ufortøvede svar desangående til herrerne fra Lübeck. Men skulle det være så, at I agter at holde mødet, så begærer vi med flid, at I giver vore (folk), som vi vil sende derhen, frit lejde, således at de er under Eders eller Eders folks beskyttelse (på rejsen) frem og tilbage og intetsteds bliver forulempet af dem på nogen måde. Fremdeles meddelte forskrevne hr. Wulf på Eders vegne til os og Eders kapellan og herrerne fra Lübeck, at I ville komme os til hjælp med Eders (folk), hvis vi var enige om at frede havet, hvorfor vi venligst takker Eders værdighed, således som vore bude, som vi vil have hos Eder, skal berette vel om. Og vi begærer, at I skal vide, at vi er blevet enige om at lægge vort forsvar på havet for at befri havet for dem, som i lang tid har skadet købmanden og endnu til stadighed vil skade ham. Hvorfor vi venligst beder Eders herlighed om at begunstige vore (folk), hvis de skulle komme til nogen egne af Eders rige, og ligeså Eders fogeder og andre undersåtter, hvis de skulle møde vore, det være sig på havet eller andetsteds i Eders riger, at de skulle gavne vore (folk) og vise sig venlige mod dem, thi vi vil aftale det således med vore, at de gør det samme mod Eders, hvis de skulle møde dem. Fremdeles så kan vi endnu ikke skrive noget sikkert til Eders herlighed om, hvad kong Albrecht tænker at gøre for sin udløsning, og håber, at han blot vil forkynde os det, som han har beseglet, i rette tid. Gør han det, så vil vi lade Eder det vide. Skrevet.
Koncepten er indtaget i forhandlingerne 1398 12. april, nr. 561.