forrige næste

Tekst efter Aa1:

Wy houetlude mit eendracht vtgesand van den menen hense steden wy clagen swarliken iuw gi erwerdige vadere her Petere biscope to Roschilde/ ouir hertige Barnam van Bard wo dat sine denere vnde sine knechte/ hebben vnsem copmanne/ vnde vnsen burgeren robliken affgerouet/ eer schip vnde gut mordet dotslagen vangen vnde ouer bort geworpen dat is geschen vt sinen holken vnde vt sinen schepen/ van den gennen de em gevolget seyn vnde vordegedinget vor sine knechte/ spiset vødert vnde in seyn leyde nomen vnde toghen hefft/ ♦ Dit is gescheen erbare vader in iuwer hauene vnde in iuwem gebede/ ♦ Alle desse vorschreuen artikele vnde stucke/ de sind geschen in der tid/ do de zeerouere schededen van dem hertegen in sime leyde/ ♦ Erbar vader vnde herre/ ♦ Dit is vnse clage/ darumme gi begerden vns bi iuw rechtis to bliuende/ ♦ Desses rechtis sind wy erbar vader bleuen by iuw vnde bi her Andres Ieppesson alse iuwen gnaden wol vordenken mach als wy vns schededen in iuwer iegenwardicheit.

Vi høvedsmænd, udsendt i samdrægtighed af de menige hansestæder, vi klager alvorligt til Eder, ærværdige fader, hr. Peder, biskop af Roskilde, over hertug Barnim af Barth, eftersom hans tjenere og hans væbnere røverisk har udplyndret vor købmand og vore borgere, deres skibe og gods, har myrdet, slået ihjel, fanget og kastet dem over bord; det er gjort fra deres holke og deres skibe af dem, som var i hans følge og i hans tjeneste som hans væbnere, som han har bespist, underholdt og taget og draget under sit lejde. Det er sket, ærværdige fader, i Eders havn og i Eders område. Alle disse forskrevne artikler og stykker, de er sket på den tid, da sørøverne skiltes fra hertugen under hans lejde. Ærværdige fader og herre. Det er vores klage, hvorfor I begærede, at vi skulle underkaste os Eders afgørelse. Med denne ret har vi, ærværdige fader, søgt Eders afgørelse og hr. Anders Jakobsens, som Eders Nåde vel kan huske, da vi skiltes i Eders nærværelse.